1) Sandsynligvis ikke. For det vil kræve, at din indtægt er lavere end 2 x kontanthjælp, og det er de færreste arbejdsindkomster. Og som dotGusten skriver, kigger man jo på jeres samlede økonomi, fordi I er gift, og ikke kun på din kones økonomi.
2) Sandsynligvis stadig ikke, men muligvis vil hun kunne være berettiget til et mindre beløb på nogle få tusinde kroner om måneden, forudsat at 1 x dagpenge er mindre end 2 x kontanthjælp, og at I ikke råder over formue, som I kan tære på.
Bemærk at det er de ganske almindelige regler for at modtage kontanthjælp, der er afgørende for, hvad din kone er eller ikke er berettiget til at modtage. Der eksisterer ikke specielle regler for jer, bare fordi du er svensker og din kone statsborger i et 3. land.
M.h.t. om modtagelse af kontanthjælp kan få betydning for din kones opholdstilladelse, vil jeg henvise til mit tidligere indlæg.
Situationen med først at have været grænsegænger og herefter have boet og arbejdet i samme EU-land er dog så kompleks, at jeg ikke har noget bud på, hvilket tidspunkt 12 måneders fristen skal regnes fra.
Boligsikring
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Boligsikring
Som en generel kommentar er der rigtig mange, der tror, at man i Danmark altid kan få bistandshjælp, hvis man bliver arbejdsløs og ikke er medlem af en A-kasse. Men sådan er det jo ikke. Er man gift, har ægtefællen forsørgelsespligt, og desuden skal man have brugt hele sin formue, før man kan få udbetalt så meget som en krone.
Har man aktiver som f.eks. en bil, så skal disse sælges og pengene bruges, før man kan få udbetalt noget, eller i hvert fald skal et salg gennemføres, hvis hjælpen udbetales over en længere periode.
En anden udbredt misforståelse er, at ÆUG er det mest relevante sted at spørge til råds omkring sociale ydelser, hvis man er gift med en udlænding. Det er det for så vidt ikke, for reglerne er ens for alle, der bor i Danmark. Bortset altså fra, at EU-borgere og deres familiemedlemmer ikke har krav på sociale ydelser de første 3 måneder af deres ophold.
At der så stilles forskellige former for krav til folks økonomi for, at de overhovedet kan få opholdstilladelse, og at en opholdstilladelse nogen gange kan mistes, hvis disse krav ikke længere er opfyldt, det er en helt anden sag.
Og her er det selvfølgelig relevant at spørge ÆUG til råds, da dette jo i modsætning til Lov om Aktiv Socialpolitik er vores kerneekspertise.
Men det er vigtigt at holde de to ting adskilt, om man har ret til at søge om sociale ydelse, og om dette kan bringe opholdstilladelsen i fare. For hvis alternativet er, at man ikke har råd til at købe mad til sine børn, så er det da bedre at bringe opholdstilladelsen i fare end at lade dem gå sultne i seng.
Så fordi opholdstilladelsen evt. kan komme i fare, så er det jo ikke det samme som, at man ikke "må" søge om sociale ydelser. Omvendt er det, at man har ret til at søge, så heller ikke det samme som, at det altid er nogen god idè at gøre det.
Sociale ydelser er jo tænkt som den absolut sidste udvej for, at folk kan betale deres husleje og få mad på bordet. Så kan man finde en anden måde at klare sig på, så bør man jo som udgangspunkt gøre det.
Har man aktiver som f.eks. en bil, så skal disse sælges og pengene bruges, før man kan få udbetalt noget, eller i hvert fald skal et salg gennemføres, hvis hjælpen udbetales over en længere periode.
En anden udbredt misforståelse er, at ÆUG er det mest relevante sted at spørge til råds omkring sociale ydelser, hvis man er gift med en udlænding. Det er det for så vidt ikke, for reglerne er ens for alle, der bor i Danmark. Bortset altså fra, at EU-borgere og deres familiemedlemmer ikke har krav på sociale ydelser de første 3 måneder af deres ophold.
At der så stilles forskellige former for krav til folks økonomi for, at de overhovedet kan få opholdstilladelse, og at en opholdstilladelse nogen gange kan mistes, hvis disse krav ikke længere er opfyldt, det er en helt anden sag.
Og her er det selvfølgelig relevant at spørge ÆUG til råds, da dette jo i modsætning til Lov om Aktiv Socialpolitik er vores kerneekspertise.
Men det er vigtigt at holde de to ting adskilt, om man har ret til at søge om sociale ydelse, og om dette kan bringe opholdstilladelsen i fare. For hvis alternativet er, at man ikke har råd til at købe mad til sine børn, så er det da bedre at bringe opholdstilladelsen i fare end at lade dem gå sultne i seng.
Så fordi opholdstilladelsen evt. kan komme i fare, så er det jo ikke det samme som, at man ikke "må" søge om sociale ydelser. Omvendt er det, at man har ret til at søge, så heller ikke det samme som, at det altid er nogen god idè at gøre det.
Sociale ydelser er jo tænkt som den absolut sidste udvej for, at folk kan betale deres husleje og få mad på bordet. Så kan man finde en anden måde at klare sig på, så bør man jo som udgangspunkt gøre det.
Re: Boligsikring
Hej Skannebo. Ved godt det er længe siden den er blevet skrevet men faldt lige over det da jeg selv skal igang med at søge noget boligsikring. men mit spørgsmål er ved du om man regnes som børnefamilie hvis man er gravid?? Eller er det først når barnet er kommet man er under den kategoriskaanebo skrev:I kan søge om boligstøtte i Sverige hos Försäkringskassan, hvis I ellers opfylder kravene - der er ikke helt så mange, der får boligstøtte i Sverige som i Danmark, for kravene er noget skrappere, bl.a. er det kun børnefamilier, der kan få, medmindre I er helt unge og uden nogen indkomst af nævneværdig grad.