nye regler tjek den

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

ProudLeb
Indlæg: 149
Tilmeldt: 25.11.2007 13:03:37

Hey

Indlæg af ProudLeb » 16.10.2008 18:01:21

Jeg er blevet Lidt forvirret, er der nogen som med sikkerhed kan svare mig på, OM - At man sagtens kan bo i Sverige, Arbejde I DK, og derefter søge til dk med Med sin ægtefælle via Eu -reglerne. '?

Eller skal man bo og arbejde i fx sverige for at kunne, søge tilbage til dk via eu-reglen ?

azade
Indlæg: 108
Tilmeldt: 15.06.2008 16:34:54
Geografisk sted: Danmark - indtil videre

Indlæg af azade » 16.10.2008 21:03:10

Jeg har været til infomøde med US i dag og der sagde de helt klart, at man sagtens kan beholde sin arbejdsplads i DK. Man skal blot bo i et andet EU-land.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 16.10.2008 21:39:30

Tak for opklaringen, så ligger det danske land med andre ord fuldstændigt åbent for bosættelse af så godt som alle dansk-udenlandske par i Sverige, når blot man kan forsørge sig selv

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 17.10.2008 11:28:30

keerni skrev:Hej fundiver199

Har du nogle gode link til de eu jurister du nævner, eller til gode sites om det
Prøv at kig lidt i de gamle indlæg. Jeg har efterhånden postet et link til EU´s vejledning om fri bevægelighed 10-20 gange i forskellige tråde.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 17.10.2008 11:52:05

skaanebo skrev:Tak for opklaringen, så ligger det danske land med andre ord fuldstændigt åbent for bosættelse af så godt som alle dansk-udenlandske par i Sverige, når blot man kan forsørge sig selv
Nemlig, og i bagklogskabens lys var det selvfølgelig derfor, at Metockdommen blev en så politisk varm kartoffel i Danmark. Det handlede ikke om, at det administrative krav om, at den udenlandske ægtefælle først skulle have en opholdstilladelse i et andet EU-land, før parret kunne flytte videre til Danmark, bortfaldt med Metockdommen.

Og det handlede slet ikke om, at Metockdommen "legaliserede illegal indvandring", som flere politikere blev ved med at påstå. Formentlig med det klare formål at lægge røgslør ud, så de danske vælgere ikke blev klar over, hvad sagen i virkeligheden handlede om.

Nemlig at man p.g.a. en trussel fra EU-kommissionen om at lægge sag an imod Danmark for traktatbrud måtte opgive at fortsætte med at krænke retten for de mange danskere, som bor i Sydsverige og arbejder i Danmark, til at vende tilbage til Danmark, nårsomhelst de måtte have lyst til det.

Reelt gælder 24-års regel, tilknytningskrav og andre regler, som kan holde folk helt ude af Danmark, fremover kun for dem, som ikke er statsborgere i hverken Danmark eller et andet EU-land. Alle andre skal blot ulejlige sig med at bo 10 uger i enten Sydsverige, Nordtyskland eller et af de øvrige EU-lande alternativt Norge. Har man først gjort det, har man fremover som statsborger i et EU-land samme ret til at bo med sin udenlandske ægtefælle i Danmark, som man har i alle de andre EU-lande samt Norge.

Yderst rimeligt må man vel sige, men samtidig er det unægtelig en nærmest total underminering af den danske enegang indenfor familiesammenføringsregler, som flertallet i det danske Folketing har støttet siden 2001.

At man (endnu) ikke har taget konsekvensen og afskaffet både 24-års regel og tilknytningskrav for alle, som er danske statsborgere, kan kun skyldes, at man håber på, at vælgerne ikke opdager, at disse regler nu er blevet til ren og skær symbolpolitik. En symbolpolitik, hvis eneste virkning er, at den påfører ansøgerne lidt besvær og lidt udgifter med at flytte 10 uger til f.eks. Sverige.

Bolette fra ÆUG var jo ude i Medierne, da den danske regerings brev til EU-kommissionen blev offentliggjort, og bekendtgjorde, at ÆUG forhåbentlig kan nedlægge sig selv om et par år, når foreningen først har hjulpet alle de danskere, som p.t. er strandet i Sverige, med at komme tilbage til Danmark igen, hvis de har lyst til det.

Store ord, men i grunden er der meget om snakken. Det er jo tydeligt her i forum, at mange stadig ikke er klar over, hvor vidtgående ændringer der nu er sket i den danske administration af familiesammenføring. Eller for den sags skyld, at der overhovedet er noget, som hedder EU-regler.

Men i grunden kunne hele ÆUG´s hjemmeside og rådgivning fremover erstattes af en hjemmeside, hvor der står følgende:

"Er du statsborger i Danmark eller et andet EU-land og ønsker du familiesammenføring med din ægtefælle eller børn i Danmark, så bosæt dig 10 uger i et andet EU-land og søg efter EU-reglerne, når du flytter tilbage til Danmark".

Andet end dette har folk, som ønsker familiesammenføring, ikke behov for at vide fremover.

ProudLeb
Indlæg: 149
Tilmeldt: 25.11.2007 13:03:37

Har Talt Med US Idag

Indlæg af ProudLeb » 17.10.2008 21:49:39

Hej!

Jeg har talt med US angående, at Bo i Sverige og arbejde i Dk.
De sagde ja til at man, godt kan søge til Dk efter Eu-reglen, men så skulle man søge via forsørgelses kravet.

Jeg spurgte indtil om man skulle have en vis antal sum penge på kontoen, for at kunne vende tilbage.. dertil svarede hun at Nej ingen minimum eller maksimum. - Men at det var konkret sagen man så på.

Så spurgte jeg self.. hva hun mente med det, samtidig med at jeg spurgte om der var en minimums periode, før at man kunne søge hjem til dk igen. Her blev hun først sur og fik hævet stemmen, og sagde at eu-reglen skulle udelukkende bruges af dem som har boet i udlandet og vil flytte tilbage med sin ægtefælle, (hun kunne jo tydelig høre at mit formål med at bruge EU-reglen, var at få min ægtefælle til dk hurtigt, og det er ikke det den skulle burges til).

så måtte jeg pænt spørge om det var ulovligt.. det sagde hun nej til, med en hvis sur stemme, og igen at man ville se konkret på sagen formål,....

Så nu er jeg desværre ikke så sikker på at man bare lige kan lave den der, med at man Bor, i sverige og arbejder i dk, indtil ens ægtefølle får opholdskort i sverige og derefter søge til Dk.. Efter Min Samtale Med US, lyder det ikke til at de bare vil give accept til dem som kun har boet der et par måneder, for så "MISBRUGER" man jo eu-reglen, og det er jo ikke det den er beregnet til.

For en god ordens Skyld, hende her hos US. Fik det sagt flere gange med en sur tonelejde at den måde jeg spurgte indtil og jeg udtrykte mig på var ikke det formål eu-reglen skulle bruges til.

Nej Hvor kan de give en nedtur.

Min kone har søgt om Besøgsvisum, og den er til behandling hos US, De er både langsomme (tror de gør de med vilje ), Uvenlige og ikke mindst at de gør livet surt for en.

Hva har i at sige til det her ?

Jeg kan da ikke gøre for at Den Danske regeringen, ikke giver mig nogen anden udvej end denne kan jeg ?.

//Proudleb

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 18.10.2008 10:16:48

Lad dog være med at spilde jeres tid med at ringe til Udlændingeservice. Retstilstanden på området er helt klar, og der er ikke længere noget at være i tvivl om. At en medarbejder i Udlændingeservice er "sur" over, at Danmark har afgivet suverænitet til EU og derfor ikke lovligt kan forhindre danskere i at bosætte sig i Danmark med deres udenlandske ægtefæller, det er hendes eget personlige problem. Og i øvrigt dybt uprofessionelt. For hun er jo på arbejde og skal som alle andre embedsmænd bare følge de regler, der gælder - uanset om hun personligt kan lide dem eller ej.

Hendes opførsel svarer til, at en embedsmand "lyder sur", hvis en velhavende borger kommer op for at søge om f.eks. folkepension, fordi den pågældende embedsmand personligt mener, at det er helt urimeligt, at "de rige" også har krav på at få udbetalt folkepension.

Hun opfatter det sikkert - i lighed med mange af hendes kolleger - som at folk "omgår de danske regler" ved at flytte kortvarigt til Sverige alene for at komme ind under EU-reglerne. Men det er jo fuldstændig vanvittigt, at man stiller danskere ringere i Danmark end andre EU-landes borgere. Og det er naturligvis her, problemet ligger. For i modsat fald var der jo ikke noget incitament til at "omgå de danske regler" ved at bringe sig selv i en situation, hvor man kan flytte til Danmark med samme rettigheder og pligter som en svensker eller franskmand.

Og bare lige for at slå det fast med syvtommersøm: Der er ikke noget, som hedder, at "det jo ikke er meningen med reglerne, at......." Der er faldet dom ved EF-domstolen for, at formålet med at flytte til et andet EU-land ingen som helst betydning har for borgernes rettigheder. D.v.s. selvom det er helt tydeligt, at det eneste formål med at flytte til Sverige var, at man herefter kunne søge FS i Danmark efter EU-reglerne, så ændrer det ikke en tøddel på, at man har ret til at gøre sådan.

Så gør det nu bare for pokker! Og lad jer i det mindste ikke skræmme fra at udnytte jeres rettigheder, bare fordi en uprofessionel medarbejder i Udlændingeservice helst så, at I lod være.

ProudLeb
Indlæg: 149
Tilmeldt: 25.11.2007 13:03:37

Fundiver199

Indlæg af ProudLeb » 18.10.2008 10:42:32

Hej Fundiver..

Det er godt vi har denne hjemme side til at muntre hinanden op.

Hende FRA US ER SIKKERT SUR OVER AT HUN HAR FÅET EN ENDNU MERE TRAVL ARBEJDSDAG HEHE.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 18.10.2008 13:04:39

Der er ingen tvivl om, at det sikkert kan være fustrerende at arbejde i Udlændingeservice. Men hvis det, du refererer, er korrekt, så er der tale om en medarbejder, som tager sine personlige politiske holdninger med på arbejde, og det er og bliver forkasteligt.

Det er således ikke hendes opgave at fortolke eller underholde borgerne med, "hvad der er meningen med reglerne". Hun skal blot sagligt og nøgternt oplyse om, hvordan reglerne er, hvis hun bliver spurgt.

Hendes opførsel ville svare til, at en embedsmand fortalte en borger, at det "ikke er meningen med reglerne, at rige mennesker skal søge om folkepension".

RasmusRS
Indlæg: 50
Tilmeldt: 28.09.2008 12:25:14

Indlæg af RasmusRS » 18.10.2008 15:50:57

Godt formuleret, fundiver, og jeg kunne ikke være mere enig. Jeg har i hvertfald ringet til US for sidste gang. Hver eneste gang har det været nervepirrende, for ikke at sige spild af tid at snakke med dem.

ProudLeb
Indlæg: 149
Tilmeldt: 25.11.2007 13:03:37

UNI

Indlæg af ProudLeb » 18.10.2008 21:26:20

Hej.

Yeah havde det ikke været fordi at min kone skal til at sende en fax til Den danske Ambassade i Syrien vdr papir fra hende UNiversitet, for at dette stykke papir kan bekræfte at hun har noget studie at vende tilbage til, hvoraf jeg beder hende om af sende en fax til US også, som jeg så ringer for at høre om de har modtaget den. Så ville jeg også have ringet til US for sidste gang.

Det er meget bøvl med dem der inde.
på et eller andet tidspunkt skla vi jo nok høre fra dem.

Cathrine
Indlæg: 30
Tilmeldt: 26.05.2008 11:37:29
Geografisk sted: KBH

Indlæg af Cathrine » 21.10.2008 15:54:18

Hej,

Jeg er studerende. Gælder de samme regler så også for mig og min kæreste? Så vi kan flytte til Sverige i et par måneder og så tilbage igen? Eller hvordan er det?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 27.10.2008 18:01:48

Ja, samme regler gælder for jer - det handler blot om, at I skal være reelt etableret med bolig og opholde jer i Sverige (eller et andet EU/EØS-land) i en periode - gerne mindst 10 uger, hvis I vil være helt sikre på en positiv afgørelse i Danmark

Besvar