Hvad tror I at hele sagen ender med ???

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 09.08.2008 16:07:44

Anne&Todd skrev:Den største ulempe ved at søge efter EU-reglerne er derfor, at de ikke giver ret til at modtage SU eller til at modtage gratis danskundervisning

Hej Fundiver.
Tak for din gode beskrivelse af det hele. Du skriver at man ikke kan modtage SU eller gratis dansk undervisning efter EU-regler. Hvor lang tid gælder dette? Jeg synes nemlig at jeg har hørt et eller andet sted at hvis man har arbejdet et år i landet så gør man, eller er det volapyk :)
Jeg mener, at man opnår ret til dansk SU, når man som ægtefælle til en EU-borger har opholdt sig i Danmark i 2 år og i den tid har haft arbejde eller været indskrevet som arbejdssøgende. Men det kan I sikkert læse mere om hos SU-styrelsen

at2105
Indlæg: 102
Tilmeldt: 11.07.2007 12:26:24

Indlæg af at2105 » 09.08.2008 21:34:26

fundiver199 skrev:EU-reglerne er ikke nogen genvej til permanent opholdstilladelse eller til dansk statsborgerskab.
Mig bekendt, så kan man opnå permanent opholdstilladelse efter blot 5 år i DK, hvis man benytter eu-reglerne og det er uden alt det sprogtest osv. Så lidt af en genvej er det vel, eller tager jeg helt fejl?

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 09.08.2008 22:36:25

Kapitel 5

Tidsubegrænset ophold

§ 19. En EU-statsborger, der har haft lovligt ophold her i landet uafbrudt i 5 år, har ret til tidsubegrænset ophold her i landet. Ingen af de i kapitel 2 og 3 nævnte bestemmelser kan begrænse denne ret.

Stk. 2. En EU-statsborger, hvis ret til ophold her i landet følger af § 14, stk. 1, eller § 15, stk. 1, erhverver dog først de rettigheder, der følger af retten til tidsubegrænset ophold her i landet, når den pågældende tilvejebringer et selvstændigt opholdsgrundlag efter §§ 3-6 eller §§ 8-11.

Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en tredjelandsstatsborger, der har haft lovligt ophold her i landet efter § 4, stk. 2, uafbrudt i 5 år.

Stk. 4. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en tredjelandsstatsborger, der har haft lovligt ophold her i landet efter §§ 8-11 uafbrudt i 5 år og i hele denne periode har boet sammen med hovedpersonen.

Stk. 5. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en tredjelandsstatsborger, der har ret til ophold her i landet efter § 14, stk. 2, og § 15, stk. 2, jf. stk. 3, når den pågældende har haft lovligt ophold her i landet uafbrudt i 5 år.


Stk. 6. Ophold som nævnt i stk. 1-4 anses ikke for afbrudt ved midlertidige ophold uden for landet, der ikke tilsammen overstiger 6 måneder om året, fravær af længere varighed som skyldes værnepligt, eller ét fravær af højst 12 måneders varighed som skyldes helt særlige grunde.

§ 20. Personer, der har ret til at opholde sig her i landet efter §§ 7, 12 og 14, stk. 3, har dog uden yderligere betingelser ret til tidsubegrænset ophold.



taget fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... 16794#Kap5

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 09.08.2008 22:38:20

Hvad er et registreringsbevis?

Et registreringsbevis er en bekræftelse på, at du har ladet dig registrere som EU borger i Danmark. Betingelserne for udstedelse af registreringsbevis følger af EU-opholdsbekendtgørelsen.

Når du har modtaget dit registreringsbevis, kan du efterfølgende rette henvendelse på folkeregistret i din bopælskommune for at få et CPR nummer og sygesikringsbevis. Registreringsbeviset er altså en forudsætning for, at du kan få CPR nummer.

Der udstedes ikke et registreringsbevis, hvis dit ophold varer 3 måneder eller mindre.

Registreringsbeviset udstedes ikke for noget bestemt tidsrum. Beviset vil være gyldigt, så længe de betingelser, der lå til grund for udstedelsen, fortsat er opfyldt.

Information om reglerne for eventuel bortfald af opholdsret.

Efter fem års uafbrudt lovligt ophold i Danmark kan du søge om et bevis for ret til tidsubegrænset (permanent) ophold.

Senest opdateret 17. juni 2008

taget fra: http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=1828

at2105
Indlæg: 102
Tilmeldt: 11.07.2007 12:26:24

Indlæg af at2105 » 10.08.2008 01:16:41

Tak for info.
ZB skrev: Stk. 5. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en tredjelandsstatsborger, der har ret til ophold her i landet efter § 14, stk. 2, og § 15, stk. 2, jf. stk. 3, når den pågældende har haft lovligt ophold her i landet uafbrudt i 5 år.
Nu er jeg ikke super god til paragraffer, men det må være ovenstående paragraf som besvarer mit spørgsmål om, at ens ægtefælle kan opnå permanent opholdstilladelse efter blot 5 år med eu-reglerne?

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 10.08.2008 10:06:14

Det er korrekt. Jeg ved så ikke lige hvor lang tid denne proces tager.

Slupper
Indlæg: 14
Tilmeldt: 09.02.2008 11:03:28

Indlæg af Slupper » 10.08.2008 11:20:22

bare lige for at være 120% sikker.

Det som folk i denne tråd siger er at: Man er ikke EU borger selvom man er pæredansk og har boet her hele sit liv??

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 10.08.2008 20:31:28

Ja det lader jo så til, at jeg må æde lidt af mine ord igen. Også m.h.t. hvor lang tid det tager at opnå en permanent opholdstilladelse, stiller Danmark åbenbart sine egne statsborgere ringere end andre EU-landes statsborgere. Spørgsmålet er dog også, hvad der ligger i sætningen: "Have opnået et selvstændigt opholdsgrundlag"? Vil det f.eks. sige, at ikke-EU borgeren skal have arbejdet i landet?

Stadig, selvom dette er tilfældet, så er man tilsyneladende lidt bedre stillet efter EU-reglerne end efter de danske regler. Man kan dog faktisk godt opnå permanent opholdstilladelse efter de danske regler efter 5 år, men dette forudsætter en meget vidtgående deltagelse på arbejdsmarkedet. Man skal - uden at jeg husker det nærmere - vist stort set have arbejdet på fuld tid fra dag 1. man rejste ind i landet uden en eneste ledighedsperiode, sygeperiode eller andet.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 10.08.2008 20:34:18

Slupper skrev:bare lige for at være 120% sikker.

Det som folk i denne tråd siger er at: Man er ikke EU borger selvom man er pæredansk og har boet her hele sit liv??
Begrebet "EU-borger" handler om en person, som krydser en grænse i EU. Så hvis du bliver i DK hele dit liv er svaret stadig nej. Så er du i juridisk forstand "kun" dansker.

Du får dog også status som EU-borger, hvis du som selvstændig leverer service- eller konsulentydelser til kunder i andre EU-lande. Altså hvis du f.eks. hjælper italienske virksomheder med at oversætte brugsanvisninger til dansk, så de kan sælge deres varer i Danmark. Den slags.

Slupper
Indlæg: 14
Tilmeldt: 09.02.2008 11:03:28

Indlæg af Slupper » 10.08.2008 23:23:05

Gud fader bevares.. kan da godt se at der skal dæmmes op for tvansægteskaber, pro forma ægteskaber osv., men damn jeg synes sgu nogen gange DK strammer den lige en tak for meget....

Nå men funder - igen tak for alle dine svar- det er sgu guld værd at der er en som dig der evner at sætte dig ind i alle de her regler.

Grunden til at jeg oprindelig spurgte var fordi jeg læse om den her dom og her *troede* jeg at jeg var i en lignende situation fordi at jeg læste at det var nogle udenlandske kvinder der var kommet til irland på et lovligt visum, at de så blev nægtet opholdstilladelse, giftede sig med nogle irske mænd, blev nægtet opholdstilladelse, men fik så ret af EU domstolen :(

btw: jeg går ud fra at med "krydset en grænse" at du så mener at at jeg skal have haft addresse i et andet land - for jeg har da været uden for EU og i andre EU lande på ferie og ellers var det jo sådan set bare lige et smut til sverige hvis det var så nemt hehe :) men har jo lov til at drømme

Korsridderen274
Indlæg: 4
Tilmeldt: 08.08.2008 23:30:38

Indlæg af Korsridderen274 » 11.08.2008 00:42:13

Tusind tak. Jeg er virkelig glad for, at du har givet dig tid til, at besvare mine spørgsmål, virkelig meget.

Ha en god dag

Johannes

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 11.08.2008 07:18:51

Slupper skrev:Grunden til at jeg oprindelig spurgte var fordi jeg læse om den her dom og her *troede* jeg at jeg var i en lignende situation fordi at jeg læste at det var nogle udenlandske kvinder der var kommet til irland på et lovligt visum, at de så blev nægtet opholdstilladelse, giftede sig med nogle irske mænd, blev nægtet opholdstilladelse, men fik så ret af EU domstolen :(
Metock sagen handler om 4 afrikanske mænd, som kom til Irland og søgte om politisk asyl. Under eller efter behandlingen af deres asylsag giftede de sig alle sammen med kvinder, som boede i Irland. Men ingen af de 4 kvinder var irske statsborgere. 2 af dem var, så vidt jeg husker, britiske statsborgere, en var polak og den sidste kan jeg ikke huske. DERFOR, og kun derfor, kunne de søge om opholdstilladelse efter EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed.

De irske myndigheders påstand var, at når de 4 par ikke i forvejen havde boet sammen (og haft opholdstilladelse) i et andet EU-land, så kunne EU-reglerne ikke anvendes. Heri ligger vel så implicit, at de i stedet skulle søge efter de nationale irske regler. Ligesom de skulle have gjort, hvis de 4 kvinder var irske statsborgere.

EF-domstolen siger imidlertid nej, for hvis Irland nægter at udstede et opholdskort til de 4 ikke-EU borgere, så kunne det reducere de 4 EU-borgeres lyst til at blive boende i Irland. Og det er OGSÅ en krænkelse af retten til fri bevægelighed. Retten til fri bevægelighed i EU indebærer altså ikke kun retten til at FLYTTE til et andet EU-land, men også retten til at BLIVE BOENDE i dette EU-land, så længe man har lyst. Også selvom man i mellemtiden har giftet sig med en ikke-EU borger. Og i grunden er dette vel meget logisk, når man lige tænker et øjeblik over det. Også selvom en del danske politikere nok ikke kan lide konsekvenserne af det.
Slupper skrev:btw: jeg går ud fra at med "krydset en grænse" at du så mener at at jeg skal have haft addresse i et andet land - for jeg har da været uden for EU og i andre EU lande på ferie og ellers var det jo sådan set bare lige et smut til sverige hvis det var så nemt hehe :) men har jo lov til at drømme
Præcist. Du skal netop have haft adresse i et andet EU-land og naturligvis også have boet på denne adresse. Der har været en del snyd med danskere, som pro-forma har flyttet deres adresse til Malmø, men ikke selv er flyttet med.

Den slags må stærkt frarådes. Dels fordi, bliver man først afsløret i sådan noget, så tror myndighederne ikke på noget som helst andet, man fortæller dem. Dels fordi man jo dermed bekræfter fordommen om, at alle med udenlandske ægtefæller svindler og bedrager. Og dermed er man med til at gøre tilværelsen sværere for alle andre, der er i samme situation som en selv.

Så venligst: Hav ingen skrupler ved at benytte jer af de rettigheder, vi har som EU-borgere, heller ikke selvom nogle danske politikere påstår, at det er "snyd". Men hold jer på den rigtige siden af loven.

at2105
Indlæg: 102
Tilmeldt: 11.07.2007 12:26:24

Indlæg af at2105 » 11.08.2008 21:44:52

Der kan gå helt op til et halvt år, før regeringen kommer med en køreplan! Er alle Eu-sager i DK, så sat i bero indtil da? 6 måneder er altså langtid...

http://www.berlingske.dk/article/200808 ... 708110043/

monies
Indlæg: 199
Tilmeldt: 20.07.2007 15:38:29

Indlæg af monies » 12.08.2008 05:22:33

Jeg tror simpelthen ikke på at at US sylter alle sager om Fs. Det ville være fuldstændig urimeligt. I pressen bliver der hele tiden talt om at dæmme op for illegal indvandring, og jeg tror ikke én eneste dansker, som søger Fs i Danmark på eu-reglerne, er gift med en illegal indvandrer. Jeg har mailet til us for at høre hvilke sager der bliver sat i bero, men de svarer ikke. Måske skulle jeg prøve at spørge chefen.
Hele sagen har kostet min mand og mig rigtig mange penge og bekymringer, og hvis vi skal regne med mindst et halvt år inden vores sag bliver afgjort, nærmer det sig at vi ikke kan klare det økonomisk.
Jeg tænker tit på hvordan vi kunne ha' gjort hvis vi havde kendt reglerne, og det er virkelig træls at tænke på alle de bekymringer og penge vi kunne ha' sparet.
Det lyder måske ynkeligt, men jeg har efterhånden svært ved at klare det mere.

Mvh Monies

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 12.08.2008 08:33:02

Hej Monies

Du har allerede status som EU-borger, idet du har boet og arbejdet i Sverige. Du har derfor ret til at flytte til Danmark og tage din mand med. I må være i Danmark i 3 måneder, uden at han skal registeres hos de danske myndigheder overhovedet (hvis han har opholdstilladelse i Sverige). Hvis I gerne vil have, at han kan begynde at arbejde i Danmark, skal I dog få ham registeret så hurtigt som muligt.

Herefter har de danske myndigheder 6 måneder til at udstede et opholdskort til ham, som bl.a. giver ham ret til at arbejde. Denne tidsfrist ligger også i EU-reglerne.

De 6 måneder må I derfor finde jer i, men de tvinger jer altså ikke til at blive boende i Sverige, hvis du f.eks. kan nedbringe dine omkostninger til husleje eller transport eller øge din lønindtægt ved at flytte tilbage til Danmark.

Om Udlændingerservice vil overskride tidsfristen på de 6 måneder i nogle sager p.g.a. politisk pres fra Folketinget, det kan vi ikke vide noget om på nuværende tidspunkt. Men sker det, så må det næsten være økonomisk ansvarspådragende for den danske stat.

Pøj pøj med det hele.

Besvar