Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

DK-US
Indlæg: 228
Tilmeldt: 09.04.2011 19:11:22

Re: Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Indlæg af DK-US » 25.06.2015 14:34:21

Jeg har lige ringet og snakket med Folkeregisteret i Svendborg. De siger at de ikke kan gøre noget mht. danskundervisning eller sygesikring før hun har fået sin opholdstilladelse fra Statsforvaltningen. Når hun får den kan vi henvende os dernede og så få hende registreret og så får vi efterfølgende et opholdskort til hende, og sygesikring osv.

Andre forslag til at komme videre med det så hun evt. kan få danskundervisning og sygesikring før?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Indlæg af skaanebo » 25.06.2015 14:37:42

Du blander begreberne sammen. Man får IKKE opholdstilladelse, hvis man har søgt opholdskort efter EU-regler.

Så måske taler I bare forbi hinanden?

DK-US
Indlæg: 228
Tilmeldt: 09.04.2011 19:11:22

Re: Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Indlæg af DK-US » 25.06.2015 14:48:11

Hm. Det var det hende fra Folkeregisteret i Svendborg sagde da jeg snakkede med hende. Hun slog oven i købet hendes Person-ID op og fandt hende, og sagde at vi på et tidspunkt får et brev fra Statsforvaltningen med hendes opholdstilladelse, og så tager vi den med ned til dem og får hende registreret. Har hun givet mig forkerte oplysninger?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Indlæg af skaanebo » 25.06.2015 15:06:38

Du skal ikke forvente, at man på et lille folkeregister kender en så perifær del af lovgivningen som den, der gælder for medfølgende familiemedlemmer til EU-borgere, der har gjort brug af den frie bevægelighed.

EU-lovgivning er i det hele taget slet ikke noget, som danske myndigheder ved særligt meget om, hvis man spørger dem.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Indlæg af skaanebo » 25.06.2015 15:20:33

I øvrigt skal man aldrig tage et mundtligt afslag for gode varer, men altid insistere på at få det på skrift. For så kan man nemlig klage over afslaget.

DK-US
Indlæg: 228
Tilmeldt: 09.04.2011 19:11:22

Re: Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Indlæg af DK-US » 25.06.2015 15:57:07

Så når jeg tager ned til Folkeregisteret i Svendborg, hvad er mine argumenter så for danskundervisning og sygesikring?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Indlæg af skaanebo » 25.06.2015 18:02:22

Citat:
Ansøgning om EU- opholdsdokument
Application for EU- residence document
Formålet med dette skema
Skemaet bruges til at ansøge om EU-opholdsdokument i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Opholdsdokumentet bekræfter retten til ophold i Danmark og kan samtidig tjene som grundlag for, at ansøgeren efterfølgende kan opnå dansk CPR-nr. ved henvendelse til folkeregistret i bopælskommunen.
Hvem kan bruge skemaet?
Skemaet kan bruges af personer, der er statsborgere i et andet EU/EØS-land. Skemaet kan også bruges af familiemedlemmer til en EU/EØS-statsborger, som allerede har fået - eller samtidig søger om – opholdsdokument i Danmark.
Kilde: http://www.statsforvaltningen.dk/stats_ ... es/749.pdf

Som det fremgår af Statsforvaltningen, kan man samtidig med, at man søger om opholdsdokument i Danmark opnå dansk CPR-nr. ved henvendelse til folkeregistret.

Du kan også henvise til: https://www.retsinformation.dk/forms/r0 ... ?id=144955

DK-US
Indlæg: 228
Tilmeldt: 09.04.2011 19:11:22

Re: Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Indlæg af DK-US » 25.06.2015 19:30:49

Perfekt. Tusind tak! Og det skulle ikke påvirke at vi allerede søger om FS-EU med OD2 skemaet?

Edit: Det er vel egentlig det der står ved "Skemaet kan også bruges af familiemedlemmer til en EU/EØS-statsborger, som allerede har fået - eller samtidig søger om – opholdsdokument i Danmark.".

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Indlæg af DBS » 27.06.2015 06:58:50

Lidt mere om danskundervisning inden opholdskort:

http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Vok ... 202011.pdf

DK-US
Indlæg: 228
Tilmeldt: 09.04.2011 19:11:22

Re: Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Indlæg af DK-US » 27.06.2015 10:01:50

Super. Tak :)

DK-US
Indlæg: 228
Tilmeldt: 09.04.2011 19:11:22

Re: Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Indlæg af DK-US » 30.07.2015 08:40:20

DBS skrev:Lidt mere om danskundervisning inden opholdskort:

http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Vok ... 202011.pdf
Jeg så lige at det kun var et lovforslag. Det endte med at blive vedtaget sådan her, og jeg kan ikke helt gennemskue om det betyder det samme?

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20101/lo ... dtaget.pdf

DK-US
Indlæg: 228
Tilmeldt: 09.04.2011 19:11:22

Re: Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Indlæg af DK-US » 30.07.2015 08:42:42

Der står dette, men jeg så skal jeg vel stadig bevise at vi har ret til fri bevægelighed?

§ 2
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1010 af 16. august 2010, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 1,
affattes således:
»
Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse til ud-
lændinge, der er fyldt 18 år og
1)
har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold
i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller
2)
har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse
af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med
arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveks-
ling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen.«

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Indlæg af DBS » 30.07.2015 17:23:50

Informationsbrev 3/2011 Til kommuner mm. Som beskrive situationen.

http://fld.nu/fileadmin/filer/Dokumente ... gere..docx

AllYouNeedIsLove
Indlæg: 91
Tilmeldt: 08.09.2014 17:51:30

Re: Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Indlæg af AllYouNeedIsLove » 30.07.2015 18:05:53

Dette er bla. hvad en jurist/specialkonsulent fra Undervisningsministeriet har skrvet til mig:

"Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 4. april 2014, at kommunalbestyrelsen tilbyder danskundervisning til udlændinge, der er fyldt 18 år og har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser mv. og har bopæl i kommunen.

Dette er uddybet i vejledning nr. 9128 af 20. marts 2014 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., hvoraf der bl.a. fremgår følgende:

”Udlændinge, som har ophold i medfør af EU-rettens regler om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., har i modsætning til andre udlændinge ret til danskundervisning, selvom de ikke er folkeregistreret m.v., jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2.
Bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, implementerer artikel 25 i opholdsdirektivet i danskuddannelsesloven.

Bestemmelsen indebærer således, at EU-borgere og EU-borgeres familiemedlemmer, som har ophold i medfør af EU-rettens regler om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., har ret til tilbud efter danskuddannelsesloven, uanset om de er i besiddelse af registreringsbevis, opholdskort eller er folkeregistrerede. Dette gælder både arbejdstagere, arbejdssøgende i visse situationer, medfølgende ægtefæller, studerende, volontører etc.

Det er kun udlændinge, som har ophold i medfør af EU-rettens regler om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., som skal gives tilbud efter danskuddannelsesloven, før de er folkeregistreret m.v. Er der derimod tale om EU-borgere, der opholder sig her i landet som turist eller i forbindelse med besøg hos bekendte, er de pågældende ikke omfattet af denne ret.”

Haber det kan bruges nar du taler med jobcentret :)

DK-US
Indlæg: 228
Tilmeldt: 09.04.2011 19:11:22

Re: Sygesikring og danskundervisning først efter opholdskort?

Indlæg af DK-US » 31.07.2015 13:09:22

Hmm... spørgsmålet er måske så hvordan vi beviser at vi opholder sig under "EU-rettens regler om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed"?

Besvar