Det er ikke sikkert, at vi vil søge videre mod Danmark senere, da der er gode muligheder for job til mig i Sverige, og fordi det er en rar tanke med en ny, fælles platform.
Jeg er studerende og færdig med min uddannelse i januar 2017, men modtager et særligt tillæg til min SU, som jeg allerede har fået svar på, jeg kan medbringe til Sverige, og fra en anden i en tilsvarende situation, der modtager samme tillæg, har jeg fået forklaret, at det hos hende har været nok til at dække forsørgelseskravet. Jeg kan grundet handicap ikke varetage et studiejob. Min kæreste er inder, uuddannet og ønsker på sigt at arbejde/uddanne sig i Sverige. Der er dog nogle spørgsmål, som min kontakt ikke kan svare mig på, så måske kan nogen herinde:
1) Som jeg forstår reglerne, så skal jeg ikke betale skat af SU i Sverige – er dette korrekt, eller skal der særlige forhold til, for at man er skattefritaget? Jeg forsøger at regne på, om jeg dækker 2xmindste svenske overførselsindkomst, og det virker som om, at jeg gør det, med det tillæg jeg får til min danske su (over dobbelt-sats).
OBS: Jeg har selv fundet delvist svar her, hvis andre kan bruge det:
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1648059
2) Vil vi realistisk set kunne nå at gifte os, flytte til Sverige og anmode om opholdskort under et 3-måneders besøgsvisum til Danmark, og i så fald, må min mand på dette tidspunkt blive til opholdskortet er udstedt? ... eller skal der mere til? Jeg forstår det som om, at dette er tilfældet – er det korrekt? Jeg kan ses, at det næppe kan nås at modtages indenfor de 3 måneder, hans visum rækker.
3) Jeg kan læse mig frem til, at min forlovede (og på det tidspunkt mand) i princippet gerne må arbejde, mens han venter på opholdskortet, men at det i praksis kan være meget svært at finde job, da arbejdsgiver risikerer en bøde, i tilfælde af, han ikke får opholdskort. Dog har en i mit netværk tilbudt ham en mulig ansættelse. Han vil kunne arbejde hjemmefra, da det er IT-arbejde, men virksomheden ligger i Danmark. Er dette en mulighed eller må han kun arbejde i Sverige?
4) Er der nogen, jeg må skrive privat til med alle mine dumme spørgsmål, som jeg har svært ved at finde svar på herinde, og som vil "tage mig lidt i hånden"? Det kan både være her eller på Facebook. Jeg er ikke ubegavet, og jeg kan også godt læse, men jeg bliver simpelthen så nervøs og usikker på alt, hvad der har med det her at gøre. Jeg læser svensk i rimelig begrænset omfang.