Hej ÆUG, Fundiver, Skånebo og I andre skønne mennesker,
Håber nogen har et par kloge svar til os. Jeg og min indiske mand har været i Sverige i 5 år, og søger om svensk medborgarskap indenfor de næste uger. For at behandle hans ansøgning prøver de hans ret til PUK samtidigt, så man slår altså to fluer med et smæk. Mine spørgsmål er:
1. Tidligere fandtes der på Migrationsverkets hjemmeside en liste over hvilken dokumentation man skulle vedhæfte denne to-trins ansøgning, men efter den 1. april, hvor hans PUR nu regnes som PUT når man også ansøger om medborgarskap, er denne liste forsvundet. Listen indeholdt bl.a. info om, at han også kunne vedhæfte dokumentation for hans egne midler ved ansøgningen. Nu findes der på hjemmesiden kun information om kraven for PUK, hvilket jo er, at jeg har haft ret til ophold de seneste fem år - og derfor skal man kun vise dokumentation for mig og min indkomst lige pludselig. Vores bekymring er, at jeg har studeret på MAH det seneste 1½ år, og at det er ham, som har tjent de store penge herhjemme siden. Jeg har modtaget SU fra Danmark og studiejobbet lidt, men ellers ikke tjent det store. Vi er derfor blevet bekymrede for, om jeg skulle ha forsørget os hele vejen igennem, og at hans penge ikke tæller med nu, og han så kan få afslag pga. dette? Ringede til Migrationsverket som sagde, at de laver en helhedsvurdering af hver sag, men hvad betyder det, tror I? Skal vi sende hans arbejdsdokumentation med også? Har vi et problem?
Udover dette vil jeg også gerne spørge, om:
2. I har sendt kvitteringer for togkort til arbejde i Danmark med ansøgningerne, eller er det nok med ansættelsespapirer og årsopgørelser? Har gemt dem, men man kan næsten ikke læse dem, da de er 5 år gamle jo.
3. Hvordan man skal strukturere en ansøgning? Har haft 5 forskellige jobs, studeret to steder, og min mand har læst og arbejdet flere steder også. Skal man strukturere den kronologisk fra år til år? Og skal man hellere sende for meget dokumentation med, end for lidt?
På forhånd tak for hjælpen. Glad Valborg/Store bededag.
Venlig hilsen
Anna Lise
Medborgarskap ansøgning i SE hjælp
Re: Medborgarskap ansøgning i SE hjælp
Ingen som kan hjälpe
?