Hjælp mht. opholdstilladelse/visum

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
CPH26
Indlæg: 108
Tilmeldt: 28.01.2014 13:53:18

Hjælp mht. opholdstilladelse/visum

Indlæg af CPH26 » 11.04.2015 18:37:03

Hej alle sammen. Jeg har brug for lidt vejledning og hjælp. Jeg er flyttet til Sverige (c/o adresse) for over 1 år siden – og søgt opholdstilladelse til min partner i Tyrkiet via sambo. Min partner har været til interview i maj 2014 og vi har intet hørt endnu. Først var ventetiderne 11 mdr. , senere blev det 14 mdr. og pt. står de ikke kan udlevere ventetider. Jeg er ved at blive rigtig træt af situationen. Jeg har købt andelsbolig i Helsingborg som jeg skal flytte til 1/5 2015 (jeg har skrevet en mail til migrationsverket mht. den nye adresse). Jeg tænker annullere hele ansøgningen og starte forfra med en visumansøgning har dog følgende overvejelser håber i kan hjælpe. Jeg kan pga. private årsager ikke giftes i Tyrkiet pt. og det skal ske enten i Sverige eller Danmark.

1. Jeg overvejer at annullere ansøgningen om opholdstilladelsen – men er dog lidt ”bange” fordi når man via turistvisum starter forfra – spørger de jo om bl.a. hvad formålet er – og ambassaden ved jo formålet ikke kun 3 mdr. fordi min partner allerede har været til interview.

2. Jeg er dansk statsborger – min partner tyrkisk statsborger. Man kan via rejsebureauer i Tyrkiet søge visa til et andet land som er med i Schengen samarbejdet for at undgå den svenske ambassade igen. Man kan så via bureauet købe en færdig pakke med hotelophold fly rejse frem og tilbage. Min plan er evt. rejse til Belgien/Holland/Italien og derfra ”flytte” fra opholdet direkte komme til Danmark blive viet og søge opholdstilladelse i Sverige – er det en god idé? Kan Sverige godt gøre det til et problem – at hvorfor jeg har søgt visum til ex.vis Italien men søger ophold i Sverige?

3. Jeg kan ikke rigtig forstå hvad forskellen er på opholdstilladelse og opholdsret? Altså jeg kommer til at være i Danmark næsten hverdag pga. arbejde – og min selvfølgelig også have min partner med til Danmark engang imellem da min familie/venner er i DK. Hvis man venter på opholdstilladelsen kan man jo rejse frit rundt i EU – men hvordan er den næste løsning? Altså hvis jeg efter turistvisummet søger om opholdsret efter EU-regler har jeg læst det kan tage op til 6 mdr. med et opholdskort. Når min partner har søgt ophold efter EU-regler i Sverige og turistvisummet er ophørt – kan min partner så frit rejse rundt i DK? Man har jo ikke noget decideret bevis inden man har modtaget noget fra Migrationsverket. Håber afsnittet giver mening.

4. En anden løsning er at få en bekendt/ven til at få et turistvisum til DK?

5. Problemet er decideret at DK ikke vil give familiesammenføring til fætter/kusine ægteskab, hvilket er grunden til flytningen. Jeg har overhovedet ikke prøvet i Danmark, hverken visum eller familiesammenføring. Når man senere søger opholdstilladelse i Danmark via EU reglerne – vil det skabe et problem at Danmark ved at vi er fætter/kusine? Jeg skal giftes med min mosters søn.

6. Kan jeg selv vende tilbage til DK starte forfra – jeg har jo min lejlighed i Sverige (kan jo senere flytte til Sverige igen). Må jeg godt invitere min fætter? Får man afslag på visum også – eller er det kun familiesammenføring ? Eller kan min mor invitere min fætter til Danmark? Hvad er praksis i dette?

Jeg håber virkelig der er nogle kloge hoveder der kan besvare mine spørgsmål og give mig lidt vejledning. På forhånd mange tak! 

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp mht. opholdstilladelse/visum

Indlæg af fundiver199 » 13.04.2015 09:26:26

1) Din bekymring er absolut relevant, for ved at søge opholdstilladelse HAR din partner jo allerede indikeret, at han ikke kun ønsker et midlertidigt ophold i Sverige. At trække ansøgningen om opholdstilladelse tilbage og i stedet søge om visum vil ligne lige præcis det, det er. Nemlig et forsøg på at ”omgå” reglerne om, at Schengenvisum kun er til midlertidige ophold. På den baggrund kan I sagtens risikere, at visumansøgningen bliver afvist, og så er næsten et helt års ventetid jo fuldstændig spildt.

I det hele taget synes jeg altså, det lyder ret tosset at skifte hest midt i vadestedet på den måde. Det svarer lidt til at stå i kø ved kassen i supermarkedet i 25 minutter og så forlade køen 5 minutter, før man ellers ville være blevet ekspederet, fordi man har mistet tålmodigheden. At Migrationsverket ikke kan melde en ventetid ud, betyder altså ikke, at den ligger på flere år. Så slå nu lidt koldt vand i blodet og gør den proces færdig, som I allerede er begyndt på.

2) Også dette er en rigtig dårlig ide, da Sverige eksempelvis i en Schengenhøring kan gøre opmærksom på, at han har en ansøgning om opholdstilladelse under behandling i Sverige, og på den baggrund gøre indsigelse mod, at visum udstedes.

3) Opholdsret refererer til EU-reglerne. Det er blot to forskellige regelsæt og to forskellige måder at have ret til bo fast i Sverige (eller et andet land i EU). Uanset hvad skal din partner have et gyldigt opholdskort eller et gyldigt visum for lovligt at kunne rejse til andre Schengenlande end Sverige. Så når visum er udløbet (hvis han overhovedet kan få et), og hans EU-opholdskort endnu ikke udstedt (kan også tage langt mere end 6 måneder, selvom det i princippet ikke må), må han kun lovligt være i Sverige. Det er selvfølgelig muligt at ignorere dette og tage med dig på eksempelvis familiebesøg i Danmark, da der ikke er fast grænsekontrol, men lovligt er det ikke.

4) Også dette er en dårlig ide af de allerede omtalte grunde. Herudover er Tyrkiet i Danmark placeret i immigrationslandegruppen med referencebegrænsning, hvor der som det klare udgangspunkt IKKE kan gives visum til at besøge venner og bekendte.

5) Nej denne regel findes ikke i EU-reglerne. Det er i lighed med f.eks. 24-års reglen og bankgarantien en regel i den nationale danske lovgivning.

6) Fra immigrationslandegruppen med referencebegrænsning kan der som udgangspunkt gives visum til ægtefæller, kærester/forlovede, børn, forældre og søskende. Du vil derfor selv kunne invitere ham ikke som din fætter men som din kæreste. Vurderingen af ”tvangsægteskab” kommer først ind i billedet, når/hvis I søger om familiesammenføring. Da I som sagt bør slå koldt vand i blodet og afslutte det, I allerede har påbegyndt, er også dette en rigtig dårlig ide.

Sammenfattende forstår jeg godt frustrationen over den lange ventetid. Men alt det, du foreslår, vil bare gøre jeres situation værre. Det bedste er at gøre ingenting og vente den forhåbentlig ikke særlig lange tid yderligere, sagsbehandlingen vil vare.

Hvis du savner ham, så besøg/mød ham i Tyrkiet eller et andet sted uden for Schengen.

CPH26
Indlæg: 108
Tilmeldt: 28.01.2014 13:53:18

Re: Hjælp mht. opholdstilladelse/visum

Indlæg af CPH26 » 13.04.2015 12:10:46

Tusind tak for dit svar.
Jeg ved godt det lyder tosset at hoppe fra måske i slutningen af det hele. Jeg ville nok også have samme anbefaling som dig – hvis jeg ikke selv var i situationen. 

1. Der har jeg måske ret i mine bekymringer. Men jeg har overhovedet ikke hørt noget fra sagen. Kan man ikke begrunde annulleringen med man har skiftet mening?

2. Man kan købe en færdig-pakke med hotelophold og flybilletter, bureauet klarer det hele også visumansøgningen – du skal kun møde op på ambassaden til fingeraftryk – eksempelvis Tyskland/Italien. Så tænker jeg måske bare køre videre til DK blive viet og søge FS i Sverige. Vil det være et problem at man har ”snydt” til visa? Håber problemstillingen giver mening.

3. Hvad er konsekvensen hvis man befinder sig i Danmark når man har søgt via EU-regler? Bliver man bare sendt tilbage til Sverige ?

4. Ok

5. Ok

6. I tilfælde af at jeg får afvisning fra Migrationsverket (jo længere tid der går – føler jeg negativt svar ved ikke hvorfor). Er det så en god íde at flytte tilbage til Danmark – dog uden at sælge boligen i Sverige. Så kan jeg jo invitere min partner til Danmark via turistvisum. Dernæst flytte sammen til Sverige når min partner er ankommet til Danmark.

7. Kan mine forældre ikke invitere min fætter? Det er jo reference? Der står godt nok det skal være under 18 år? Det giver ikke mening?

8. Jeg troede ellers man ikke kunne invitere fætter/kusine til DK selvom det er en kæreste? Er det kun familiesammenføring? Man kan jo se via efternavn der står på personregister i Tyrkiet at vi er i familie.

Konklusionen er nok jeg venter lidt mere endnu – end at tage en hasteløsning. Men det er nok en god ide at vide hvilke muligheder man har hvis man kommer i klemme/eller tålmodigheden driller.

På forhånd mange tak.

Undrende
Indlæg: 240
Tilmeldt: 12.07.2014 11:42:43

Re: Hjælp mht. opholdstilladelse/visum

Indlæg af Undrende » 13.04.2015 19:25:09

Hei CPH26

Jeg lurer på hvem i Tyrkia eller hvor du får kjøpt denne pakken med fly, hotel og visum? Er det troverdig og hvordan i all verden greier dem det og hva koster det? Min mann kjæreste får ikke visum til Sverige heller :-( Er det håp hos dette byrået????

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hjælp mht. opholdstilladelse/visum

Indlæg af mh1 » 14.04.2015 10:33:25

Jeg tror det er lidt af en overdrivelse, at enhver kan købe en indrejse i et EU-land gennem et rejseselskab.

Jeg har været lidt rundt og tjekke hos rejseselskaberne, og de anfører ved udlandsrejser om de er med eller uden visum (der er jo lande, hvor tyrkere er visumfri, mens fx danskere ikke er), og skriver i betingelserne (naturligvis) ikke noget om garanti for at man faktisk FÅR visum. Tværtimod tilbyder de en rejseforsikring, som sikrer at man får pengene retur, hvis man IKKE opnår visum. Det bør man tolke derhen, at alle normale visumbetingelser gælder. Hvis man har fået afslag på besøgsvisum til ét Schengenland tidligere, så får man højst sandsynligt afslag igen, selv hvis man forsøger via rejsebureau forholdsvis kort tid efter.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar