Læge og danskundervisning mens OD2/A behandles

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
UlrikB
Indlæg: 2
Tilmeldt: 30.10.2014 17:28:40

Læge og danskundervisning mens OD2/A behandles

Indlæg af UlrikB » 30.10.2014 17:40:50

Hej!

Min hustro (USA statsborger) og jeg (DK statsborger) er netop flyttet til Danmark efter at have boet det meste af året i Schweiz. Jeg registrerede min hjemkomst hos Borgerservice, og vi har indgivet en “Ansøgning om ægtefællesammenføring med en dansk statsborger efter EU-retten” (OD2/A) til Statsforvaltningen, hvor vi fik et stempel i hendes pas som kvittering på modtagelse.

Idag gik vi så til Borgerservice igen, idet det var min overbevisning, at hun nu skulle have ret til læge og en henvisning til danskundervisning. Men vi blev blankt afvist med besked om at vente til sagen var færdigbehandlet af Statsforvaltningen. Kan det være rigtigt? Skal vi virkelig vente ind til 6 måneder?

Vi blev henvist til International Citizen Service, så der prøver vi at gå hen imorgen, men gode råd modtages gerne!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Læge og danskundervisning mens OD2/A behandles

Indlæg af fundiver199 » 02.11.2014 12:42:46

Danskundervisning for udlændinge hører ikke under EU´s bestemmelser om ligebehandling, da den jo ikke er et tilbud til danske statsborgere. Så her er der ikke noget at komme efter.

Hvad angår dækning af den danske sygesikring, har du derimod i princippet ret, i hvert fald hvis du selv arbejder i Danmark. Men et er at HAVE ret, noget andet er at FÅ det. Og virkeligheden er desværre, at man ikke kommer særlig langt i Danmark uden et dansk CPR-nummer.

Hvis din kone bliver alvorligt syg, får hun dog naturligvis den hjælp, hun har brug for, og så må diskussionen om regningen jo blive taget bagefter. Men at få et sygesikringskort uden et CPR-nummer, det skal hun nok ikke forvente kan lade sig gøre.

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Læge og danskundervisning mens OD2/A behandles

Indlæg af DBS » 02.11.2014 17:49:58

http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Vok ... 202011.pdf

Så vist jeg husker, burde det være muligt, at få dansk undervisning, inden CPR nummer, men som fundiver199 skriver, en ting er at have ret, en anden ting er at få det. Så vidt jeg ved, er der pt ikke lang tid på opholdskort, så jeg ville nok vælge ikke at tage den kamp.

Vi tog kampen, men det var fordi, at min kone havde fået meddeles om ophold, men selve kortet endte med at tage 6 måneder om at komme frem, og vi endte desværre i ministeriet inden at kommune ville makke ret.

UlrikB
Indlæg: 2
Tilmeldt: 30.10.2014 17:28:40

Re: Læge og danskundervisning mens OD2/A behandles

Indlæg af UlrikB » 02.11.2014 20:13:16

Tak for svarene. Det stemmer overens med, hvad jeg fik at vide gennem Borgerretshjælpen. På International Citizen Service var der da heller ingen hjælp at hente.

Besvar