Referat fra møde i Europaudvalget om Metock-dommen

[fundiver199]

Birthe Rønn Hornbæk (BRH) starter med at give en redegørelse for sagen. Hun taler konsekvent om "lovligt ophold" og fokuserer dermed på den del af dommen, der handler om en ikke-EU borger, som havde opholdt sig ulovligt i Irland efter at have fået afslag på asyl.

BRH siger, at Udlændingeservice ikke vil give afslag på ansøgninger efter EU-reglerne, hvis Metock dommen kan betyde, at de skal have tilladelse. Men myndighederne skal bruge tid på at finde ud af det, så folk i denne situation må lige være lidt tålmodige. Opfylder man alle de krav, som Danmark hidtil har stillet, vil ens sag dog naturligvis blive behandlet som normalt.

Man går nu over til spørgsmål.....

Anne Grethe Holmsgård anfører, at 2 forskellige domme fra 2002 klart og tydeligt siger, at det ikke er en forudsætning for at kunne benytte EU-reglerne, at ikke-EU borgeren har haft lovligt ophold i EU. Så hvordan kan BRH påstå, at dette er noget helt nyt og kommer bag på regeringen?

Både Anne Grethe Holmsgård og en repræsentant for Socialdemokraterne spørger BRH om, hvordan hun forholder sig til EF-domstolen - altså hvorfor hun kritiserer den for at være "aktivistisk", "retsudvidende" m.m.

Line Barfod fra EL mener, at det er for galt, at EF-domstolen generelt - altså også i andre sager - kan fastlægge en anden retstilstand end den, politikerne havde lovet borgerne skulle være gældende.

BRH svarer på det med de to domme fra 2002. Hun siger, at man i Danmark er gået ud fra Akrich-dommen fra 2003, som siger, at man skal have haft opholdstilladelse i et andet EU-land for at kunne benytte EU-reglerne. Hun siger, at hun ikke rigtig kan huske detaljerne i de to domme fra 2002, men at alle dommene jo vedrører helt forskellige situationer. Hun vil ikke redegøre for det mundtligt, men lover en skriftlig redegørelse. BRH fastholder, at regeringen vil acceptere EF-domstolens afgørelser og i stedet forsøge at bearbejde de andre EU-landes regeringer.

Henrik Dam Kristensen fra S spørger ind til, at hvis EF-domstolen har "omgjort sig selv", kan man så ikke bede den om at overveje sagen igen?

Morten Messersmidt er tilfreds med, at også EU-positive partier kan se det problematiske i, at EF-domstolen politiserer. Anfører derudover, at den danske grundlov og højesteret står over EF-domstolen. Siger desuden, at udlændingepolitik er et rent dansk anliggende. Og siger, at domstolen tilsidesætter den danske udlændingepolitik. Siger desuden, at EF-domstolen hele tiden udvider sine grænser. Siger, at der måske er tale om grundlovsbrud. Siger, at DF jo hele tiden har været imod opholdsdirektivet. Vil gerne have svar på, hvad regeringen mener, at der skal ændres i direktivet. Foreslår, at der skal kunne afgives dissens i domme fra EF-domstolen.

Lone Dybkjær minder om, at dommen siger, at proforma-ægteskaber kan ophæves. Spørger om der overhovedet er nogle EU-lande, hvor man ikke kan gifte sig med, hvem man vil? Altså f.eks. en Nigerianer eller en amerikaner. Hun spørger, om ministeren mener, at ikke-EU borgere altid er "illegale indvandrere", hvis de gifter sig med en EU-borger? Minder også om, at disse par jo bare kunne have taget til udlandet - f.eks. Nigeria - og være blevet gift der.

BRH svarer igen, at hun respekterer EF-domstolen men er utilfreds med Metock-dommen. Bl.a. fordi - siger hun nu direkte - at regeringen ønsker at fastholde den danske udlændingepolitik. BRH fortæller, at en ny tilsvarende sag er i gang ved EF-domstolen, og at Danmark også vil intervenere i den.

BRH afviser at gå ind i Morten Messersmidts grundlovsdiskussion. Siger at Metock-dommen vedrører noget, som indholdsmæssigt hører under vores forbehold, men at det er under et andet regelsæt, hvorfor Danmark ikke kan anvende sit forbehold her. Vil ikke svare Messersmidt på, hvad eller om der skal ændres i opholdsdirektivet. Hun vil tale med de andre EU-regeringer først.

BRH siger, at hun ikke har kendskab til andre landes regler for giftemål. Siger dog, at det ikke er illegalt at gifte sig. Men fastholder, at man ikke vil have, at man kan hvidvaske illegalt ophold via et ægteskab.

Formand Svend Auken minder ministeren om, at reglerne om fri bevægelighed stammer helt tilbage fra Rom-traktaten og ikke det indre marked. Han anfører, at opholdsdirektivet udtømmende beskriver de grunde, der er til, at man kan nægte ophold. Og at betingelsen om lovligt ophold / opholdstilladelse er ikke nævnt. Spørger hvorfor i himlens navn den danske regering ikke stillede et ændringsforslag om dette? Med andre ord: "Har vi ikke selv sovet i timen".

Anne Grethe Holmsgård (AGR) gentager sit spørgsmål om, hvordan den danske regering ændrede praksis efter dommene i 2002 og 2003. Følger også op på Aukens spor om, hvorvidt ansvaret ligger hos EF-dommerne eller hos politikerne. Har dommerne politiseret eller har politikerne sovet i timen spørger hun.

AGR borer også i, hvordan BRH kan sige, at den seneste dom er et udtryk for en helt ny retstilstand, når to domme fra 2002 sagde det samme. AGR borer også i, at der hele tiden tales om illegal indvandring, når sagen i virkeligheden hovedsagelig handler om lovlydige borgeres muligheder for at bevæge sig rundt i EU.

Line Barfoed fra EL vil have, at folk skal kende deres rettigheder så hurtigt som muligt. Vil gerne vide, hvornår en ny vejledning til borgerne er klar. Fortsætter også sporet med, at EF-domstolen tiltager sig for stor magt.

BRH svarer nu. Svarer øh bøh til Aukens spørgsmål. Man står i kø for at være bagklog siger hun. Direktivet fra 2004 blev jo vedtaget efter Akrich-dommen siger hun, så vi regnede med, at den retstilstand (fra Akrich-dommen) var gældende. BRH vil have lov at kalde det illegal indvandring, hvis man kan få opholdstilladelse ved at gifte sig. Siger at hun har fuldt dansk udlændingepolitik i 25 år. Siger, at det rygtes rundt i Verden, hvis vi ændrer reglerne i Danmark. Siger, at der er folk, som kan finde ud af at arrangere sådan noget (proforma-ægteskaber). Siger, at det er jo godt nok, at man kan ophæve proforma-ægteskaber, men dette er dyrt og besværligt - det så vi jo under den socialdemokratiske regering.

Det skal være "fast og fair" gentager hun. Og andre "ønsker så flere opholdstilladelser" påstår hun. Siger, at regeringen ønsker at fortsætte udlændingepolitiken, og derfor vil regeringen forsøge at få ændret retsstillingen i EU.

Lars Barfoed fra K mener, at domstolen simpelthen har fortolket den tekst, der er skrevet. Og at det derfor er politikerne, som "politiserer". Direktivet skal derfor laves om, sådan at et ulovligt ophold i EU skal kunne medføre afslag på en efterfølgende ansøgning om familiesammenføring.

Lone Dybkjær fastholder kritikken af, at man blander spørgsmålene om ægteskaber og illegal indvandring sammen. Og gentager spørgsmålet om, hvordan giftereglerne er i de andre EU-lande.

Morten Messersmith fastslår, at ægteskabsregler og familiesammenføring er to forskellige ting. Morten borer nu også i Carpenter-dommen fra 2002. Han siger, at den slet ikke handler om familiesammenføring, men om en borgers mulighed for at fortsætte med at udøve sit erhverv. Morten Messersmith siger, at når retsstillingen på tidspunktet for vedtagelsen af direktivet var sådan og sådan, så må det jo også ligge implicit i direktivet.

BRH svarer igen. Hun fastholder, at det er uacceptabelt, hvis en afvist asylsøger kan gifte sig og dermed opnå ophold. Og også, at hvis man åbner op, så vil endnu flere forsøge at sætte grænserne under pres. Hun siger også, at alle domme fra EF-domstolen jo kan fortolkes.

BRH svarer igen Lone Dybkjær, og koncentrerer sig igen udelukkende om afviste asylsøgere. Hun er ret bekymret for, at de kan snyde sig til ophold ved at gifte sig med en EU-borger.

Line Barfod mener, at det er vigtigt at finde ud af, om domstolen har politiseret, eller om Danmark har tolket i strid med reglerne. Hun nævner, at i sidste fald er der jo tale om en parallel til Tamil-sagen, og dette er for EL helt uacceptabelt.

Anne Grethe Holmsgaard fastslår, at det er problematisk, at BRH angriber dommerne og ikke kun dommen.

Lone Dybkjær præciserer nu, at hun gerne vil vide, om familiesammenføring med ægtefæller ikke er et retskrav i alle de andre EU-lande? For at kende retstilstanden i de andre EU-lande er jo nødvendigt for at vide, hvilke muligheder Danmark har i forhandlingerne med de andre EU-lande.

Morten Messersmidt siger, at alle de andre 26 lande skal følge EU´s familiedirektiv. Som bl.a. giver mulighed for en 21-års regel. Det gælder f.eks. også i Sverige siger han. DF vil ikke finde sig i, at vores forbehold bliver omgået.

BRH svarer igen. Hun forstår ikke, at nogen kan påstå, at Danmark har administeret i strid med EU´s regler. Hun anfører igen Akrich-dommen som begrundelse for den danske regerings tolkning af EU-reglerne. Hun mener, at regeringen har taget domme fra EF-domstolen til efterretning løbende. Hun lover, at borgerne ikke skal vente på resultatet af forhandlinger i EU, før de får en vejledning, som fortæller dem, hvordan de nu er stillet.

Hun siger, at 11 lande har stået side om side ved domstolen. Hun taler udenom Lone Dybkjærs spørgsmål ved at sige, at det er EU-regler for opholdstilladelser, man vil ændre, ikke nationale ægteskabsregler.

Man går nu over til "evt" og dørene lukkes.