Tjekkisk kæreste --> Børnepenge?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Binko
Indlæg: 3
Tilmeldt: 06.04.2014 20:59:43

Tjekkisk kæreste --> Børnepenge?

Indlæg af Binko » 06.04.2014 22:55:51

Hej med jer,
er lige blevet medlem af dette fantastiske tiltag ÆUG. Troede aldrig jeg ville få brug for hjælp til denne slags med jo man skal aldrig sige aldrig.

Efter snart 3 års langdistanceforhold har vi nu besluttet min kæreste fra Tjekkiet (EU) opsiger sit arbejde og flytter til DK. Hun har en datter på 4 år. Da jeg ikke kender mine rettigheder og hvad vi kan forvente og hvor lang tid sådanne ting tager vil jeg starte med at spørge herinde.
Det skal siges jeg er 35 år og dansk statsborger og boet her hele mit liv, uddannet og aldrig været arbejdsløs.

Jeg har egentlig 2 spørgsmål som går på:

1) Skal vi søge efter opholdskort efter EU-reglerne eller opholdtilladelse efter udlændingeloven (EU statsborger)? Vi vil egentlig gerne giftes i DK indenfor ca. 3 mdr. når hun kommer hertil. Folk siger det er nemt for EU-statsborgere at bosætte sig her. Bliver det nemmere for hende at få opholdtilladelse efter vi er gift eller?
Skal jeg ligge en bankgaranti på et beløb hvis hun blot vil starte med at deltage på danskkursus? Og går man bare til borgerservice/statsforvaltningen og fortæller dem om situationen hvorefter de guider én igennem nemt og ligetil?

2) Er min kæreste/kone berettiget til at få børnepenge til datteren på 4 som minimum nu hvor hun kun skal gå til dansk undervisning og ikke har mulighed for at arbejde eller tjene penge? Har hørt fra en del kilder rundt omkring at hun burde være berettiget til børnepenge selvom hun kun deltager i danskundervisning og ikke springer ud og arbejder da hun gerne vil være bedre stillet efter 1 års undervisning.

Er der andet vi skal være opmærksom på som kan have betydning for hendes registrering i DK eller noget I vil anbefale? Som beskrevet er jeg helt blank hvad angår alt det her og det er nok årsagen til jeg frygter det hele bliver besværligt.

Alle som læser dette indlæg er meget velkommen til at komme med råd eller lignende - dette vil være meget værdsat.

På forhånd mange tak...

denfre
Indlæg: 2
Tilmeldt: 07.04.2014 12:27:07

Re: Tjekkisk kæreste --> Børnepenge?

Indlæg af denfre » 07.04.2014 12:36:41

Hejsa...

Fantastisk, sidder med nøjagtig samme spørgsmål som dig , min kæreste er bare fra Polen.
Lykke til med jeres kærlighed

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tjekkisk kæreste --> Børnepenge?

Indlæg af fundiver199 » 07.04.2014 14:34:53

Binko skrev:Skal vi søge efter opholdskort efter EU-reglerne eller opholdtilladelse efter udlændingeloven (EU statsborger)?
Det er op til jer, men umiddelbart er der ingen fordele ved at søge om familiesammenføring efter de danske regler, når hun er EU-borger og dermed kan nøjes med at lade sig registrere på Statsforvaltningen (søge om registreringsbevis).
Binko skrev:Vi vil egentlig gerne giftes i DK indenfor ca. 3 mdr. når hun kommer hertil. Folk siger det er nemt for EU-statsborgere at bosætte sig her. Bliver det nemmere for hende at få opholdtilladelse efter vi er gift eller?
Efter de danske regler ja, da det er en grundforudsætning for familiesammenføring, at man er gift eller har boet fast sammen i cirka 18 måneder. Derimod har det ingen betydning i forhold til hendes EU-opholdsret / ret til fri bevægelighed i EU, at hun er gift med dig.
Binko skrev:Skal jeg ligge en bankgaranti på et beløb hvis hun blot vil starte med at deltage på dansk-kursus?


Ved familiesammenføring efter danske regler: Ja. Hvis hun udnytter retten til fri bevægelighed i EU så nej.
Binko skrev:Og går man bare til borgerservice/statsforvaltningen og fortæller dem om situationen hvorefter de guider én igennem nemt og ligetil?


Registrering af EU-borgeres opholdsret og udstedelse af registreringsbeviser foregår hos Statsforvaltningen. Derimod er det Udlændingestyrelsen, der behandler ansøgninger om familiesammenføring efter de danske regler.
Binko skrev:Er min kæreste/kone berettiget til at få børnepenge til datteren på 4 som minimum nu hvor hun kun skal gå til dansk undervisning og ikke har mulighed for at arbejde eller tjene penge?
Ved anvendelse af EU-regler: ja. Her er VKO´s optjeningsprincip fra 2010 blevet afskaffet rent administrativt, hvilket der – som du måske har bemærket – har været temmelig meget politisk debat om de sidste 6 uger. Ved anvendelse af danske regler er svaret derimod nej, da optjeningsprincippet desværre stadig er en del af dansk lov, og EU-forordningen gælder naturligvis kun, når man udnytter retten til fri bevægelighed i EU.
Binko skrev:Har hørt fra en del kilder rundt omkring at hun burde være berettiget til børnepenge selvom hun kun deltager i danskundervisning og ikke springer ud og arbejder da hun gerne vil være bedre stillet efter 1 års undervisning.
Ja børnecheck er – bortset fra optjeningsprincippet fra 2010 og en indtægtsregulering for personer med årsindkomst over 700.000 – en universel ydelse, som ALLE børneforældre med bopæl i Danmark har ret til. Også hjemmegående husmødre.
Binko skrev:Er der andet vi skal være opmærksom på som kan have betydning for hendes registrering i DK.
Hun skal være arbejdstager, studerende, selvstændig, tjenesteyder eller person med tilstrækkelige midler. Læs mere under menupunktet ”rådgivning”, ”flytte til Sverige/EU-land”. Din kæreste kan naturligvis benytte retten til primær fri bevægelighed i Danmark på helt samme måde og vilkår, som du kan benytte den i Tjekkiet eller i Sverige. F.eks. kan hun være ”person med tilstrækkelige midler”, hvis du påtager dig – og er i stand til – at forsørge hende, så hun ikke behøver at søge om kontanthjælp for at overleve.

Binko
Indlæg: 3
Tilmeldt: 06.04.2014 20:59:43

Re: Tjekkisk kæreste --> Børnepenge?

Indlæg af Binko » 07.04.2014 18:54:05

Hej igen....tusind tak for de skarpe og præcise svar.

Kan næsten fornemme folk får det til at lyde endnu værre end det egentlig er.

Når ens kæreste kommende kone er EU statsborger er der jo ingen problematik i det her.

Som jeg forstår dig går man jo bare ned til statsforvaltningen og søger om/beder dem udstede opholdsret på den betingelse af man selv skal forsørge sin kæreste så hun ikke trækker på den danske stat. Og her skal man ikke stille nogen bankgaranti eller have undersøgt/gennemsøgt sin økonomi for at se om man kan forsørge sin kæreste.

Hvad vil du mene, går der 2-4 uger før hun får sit sygesikringsbevis hvorefter vi kan få tildelt en læge samt sørge for indmeldelse/registrering på sprogskole?

Og jeg formoder også først efter man har fået sit sygesikringsbevis til moderen og datteren kan vi gå til kommunen vi bor i og søge om plads på institution/børnehave. Korrekt?

Hvad angår børnepenge forstod jeg ikke det du skrev: "Ved anvendelse af EU-regler: ja. Her er VKO´s optjeningsprincip fra 2010 blevet afskaffet rent administrativt, hvilket der – som du måske har bemærket – har været temmelig meget politisk debat om de sidste 6 uger. Ved anvendelse af danske regler er svaret derimod nej, da optjeningsprincippet desværre stadig er en del af dansk lov, og EU-forordningen gælder naturligvis kun, når man udnytter retten til fri bevægelighed i EU."

Ved anvendelse af danske regler er svaret nej? HVad er optjeningsprincippet? Hvad betyder det at EU-forordningen kun gælder ved udnyttelse af retten til fri bevægelighed?

Så hun kan godt få børnepenge fra den dag hun er registreret, men vi skal blot søge via eller henvende os til Udbetaling Danmark eller???

Håber ikke du synes mine spørgsmål er for tåbelige :D

Jeg/vi ser frem til at høre fra dig igen ved lejlighed.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tjekkisk kæreste --> Børnepenge?

Indlæg af fundiver199 » 08.04.2014 08:46:00

Binko skrev:Og her skal man ikke stille nogen bankgaranti eller have undersøgt/gennemsøgt sin økonomi for at se om man kan forsørge sin kæreste.
Du skal naturligvis sandsynliggøre, at det er MULIGT for dig at forsørge hende. F.eks. ved at hun vedlægger kopi af din ansættelseskontrakt og din seneste lønseddel.
Binko skrev:Hvad vil du mene, går der 2-4 uger før hun får sit sygesikringsbevis hvorefter vi kan få tildelt en læge samt sørge for indmeldelse/registrering på sprogskole?
Det må tage op til 6 måneder at udstede EU-registreringsbevis, så I kan ikke REGNE MED, at det går så hurtigt. Men I har da lov til at HÅBE PÅ DET.
Binko skrev:Og jeg formoder også først efter man har fået sit sygesikringsbevis til moderen og datteren kan vi gå til kommunen vi bor i og søge om plads på institution/børnehave. Korrekt?
Ja det kræver givetvis et dansk CPR-nummer at blive skrevet op til børnehave.
Binko skrev:Hvad er optjeningsprincippet?
Et lov, som VKO vedtog i slutningen af 2010, og som betyder, at man først kan få det fulde beløb i børnecheck, når mindst en af barnets forældre har været skattepligtig i Danmark i 2 ud af de sidste 10 år.

https://www.borger.dk/Sider/Boerne-unge ... dinge.aspx
Binko skrev:Hvad betyder det at EU-forordningen kun gælder ved udnyttelse af retten til fri bevægelighed?
EU-forordninger regulerer kun forhold, der har med den fri bevægelighed i EU at gøre. Hvis din kæreste ikke får udstedt EU-registreringsbevis hos Statsforvaltningen, vil hun blive vurderet på samme måde som en udlænding, der flytter hertil fra eksempelvis Thailand eller USA.
Binko skrev:Så hun kan godt få børnepenge fra den dag hun er registreret, men vi skal blot søge via eller henvende os til Udbetaling Danmark eller???
Som omfattet af retten til fri bevægelighed i EU: Ja.

Besvar