EU borger i DK, "fast track" vs risiko ved at forsørge?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
JM-DK
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23.01.2013 21:34:17

EU borger i DK, "fast track" vs risiko ved at forsørge?

Indlæg af JM-DK » 09.02.2014 21:34:16

Kære alle,

Først en gang tak for denne fremragende ressource. Måske er jeg lidt .. overdrevet eftertænksom, men jeg grubler lidt over nedenstående.

Situationen kort: Jeg er Dansk, min kæreste er Polsk, vi bor lige nu sammen i DK, og ønsker at skabe os et liv sammen.

Vi har sammen besøgt "International Citizen Service" (ICS) her i DK, som rådede os til først at finde ansættelse til min kæreste, og dernæst komme forbi ICS med en formular udfyldt af den kommende arbejdsgiver. Så har ICS et "fast track" for EU borgere, hvor man kan ordne alt papirarbejdet på en eftermiddag. Det lyder jo ... rigtig fornuftigt.

Nuvel, selv om min kæreste er kvalificeret og arbejdsom, så kan det jo godt tage nogle måneder at finde et job. Jeg er bekymret over at hun står uden syge-sikring i den periode.

Derfor overvejer jeg at ansøge på 'regulær' vis for EU borgere. Dvs. ansøgning via "EU-opholdsdokument (OD1)", og at jeg personligt påtager mig at forsøge min kæreste via formular "Oplysning om forsørgelse, til brug ved ansøgning om EU-opholdsdokument i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens § 6". Jeg har intet problem med at forsøge hende i en kort periode, og der er ingen af os som ønsker at trække på offentlig støtte til forsørgelse.

Er der nogen som kender praksis her? Min løn er vel ... en lille smule over gennemsnittet for Danmark (akademiker i det offentlige). Jeg har ingen gæld, og en lille opsparing.
  • 'Mister' vi noget ved at jeg påtager mig at forsørge hende ... kan det f.eks. ramme os i nakken hvis hun om 2-3-4 år skulle rammes af en periode med arbejdsløshed?
  • Er der nogen som kender sagspraksis og behandlingstid. Mit ønske er at hun snarest muligt får det gule sygesikringskort -- hvor hurtigt plejer det at gå via den normale ansøgnings-rute?
  • Er der nogen 'gotchas' jeg skal være opmærksom på her?
Tak!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: EU borger i DK, "fast track" vs risiko ved at forsørge?

Indlæg af fundiver199 » 11.02.2014 07:50:32

JM-DK skrev:[*]'Mister' vi noget ved at jeg påtager mig at forsørge hende ... kan det f.eks. ramme os i nakken hvis hun om 2-3-4 år skulle rammes af en periode med arbejdsløshed?
Nej. Det påvirker ikke hendes retsstilling. Det afgørende er, om hun har været arbejdstager, og om hun er forsikret i en A-kasse.
JM-DK skrev:[*]Er der nogen som kender sagspraksis og behandlingstid. Mit ønske er at hun snarest muligt får det gule sygesikringskort -- hvor hurtigt plejer det at gå via den normale ansøgnings-rute?
Det kommer vel an på, hvor travlt Statsforvaltningen har. Jeg har indtryk af, at det for det meste går ret hurtigt. Men det er lidt som spørge, hvor lang køen er ved kassen i Netto.
JM-DK skrev:[*]Er der nogen 'gotchas' jeg skal være opmærksom på her?
Det lyder ret så mærkeligt, at et privat firma, der tilbyder at hjælpe med noget papirarbejde, skulle kunne få sagsbehandlingen hos en offentlig myndighed til at gå hurtigere. Det lyder som falsk reklame, og på den baggrund ville jeg holde mig langt væk fra et sådant svindelfirma.

JM-DK
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23.01.2013 21:34:17

Re: EU borger i DK, "fast track" vs risiko ved at forsørge?

Indlæg af JM-DK » 15.02.2014 22:35:57

@fundiver199 : Tak for dit inlæg -- det hjalp os! :) Tak for hjælpen.
fundiver199 skrev:Det lyder ret så mærkeligt, at et privat firma, der tilbyder at hjælpe med noget papirarbejde, skulle kunne få sagsbehandlingen hos en offentlig myndighed til at gå hurtigere.
Hvis andre på et senere tidspunkt ser denne tråd, så der ikke er nogen misforståelser: International Citizen Service (ICS) er ikke et privat firma -- det er et samarbejde mellem Statsforvaltningen, nogle kommuner, Skat mfl. Se evt. http://icitizen.dk/ Selve sagsbehandlingen af det man indsender går vel ikke hurtigere, men hos ICS kan man på en gang aflevere al relevant dokumentation til alle myndigheder.

Besvar