Har med interesse læst lidt med her på forummet de senere dage, og der er jo en del der har godt styr på reglerne. Så her kommer min situation. For er en smule i tvivl om nogle nuancer af reglerne, så ville være rart med lidt praktiske erfaringer
Mig og min forlovede vil gerne giftes så vi kan leve sammen i Danmark. Sagen er bare den at hun kun er 21 (jeg er selv 30). Jeg har naturligvis læst op på reglerne på nyidanmark.dk og er kommet i tvivl om hvordan vi bedst gør det. Og om vi skal søge efter EU regler eller danske regler. Her er vores info:
Jeg er 30 år, og født i Danmark og er dansk statsborger. (Min far er dog tunesisk og mor er dansk). Jeg har aldrig boet i Tunesien og kan ikke skrive arabisk. Jeg arbejder som Salgskonsulent (Den præcise titel er "Territory Sales Expert") og har en årsindkomst på ca. 430.000 incl. værdi af fri bil osv. Har været i nuværende job siden 2011. Jeg er uddannet markedsføringsøkonom (2. årig kort videregående uddannelse i 2007, og har taget en akademiuddannelse i ledelse (6 enkeltfag på merkonom niveau i 2009). Der er vel intet af det der berettiger til positiv listen??
Min kæreste er 21 (fylder 22 i oktober først) og fra Tunesien, og har ikke nogen nævneværdig uddannelse ud over gymnasiet, og et par ikke færdiggjorte år på uni, og går lige pt. arbejdsløs derhjemme hvor arbejdsløsheden er enorm.
Vi planlægger at gifte os i Tunesien i August, og herefter få hende herop på et 90 dages Schengenvisum, hvor vi så vil planlægge hvad vores næste træk bliver.
Er der virkelig ingen mulighed for at få FS efter danske regler hvis den ene er under 24? Det er jo fuldkommen urealistisk at jeg kan finde et job i Tunesien med min uddannelse. Desuden er der en del uro dernede og arbejdsløsheden er enorm. Og selv om jeg kunne så opgiver man sku da ikke en årsløn på 430.000 for en på 15.000. Det er jo totalt uhørt. Og jeg har ingen tilknytning dertil. Vil Danmark virkelig bruge 15 år på at uddanne mig og give mig SU for derefter at bede mig flytte og miste de skattekroner jeg nu endelig er ved at generere til statskassen? Man føler sig godt nok som andenrangs menneske når man ikke kan leve med den man vil i sit eget hjemland!!! SUK!!! Det burde sku være sådan, at jeg kunne skrive under på at hun aldrig ville modtage nogen ydelser samt tegne en sygeforsikring til hende, og hun så kunne opholde sig her forsørget af mig. Det giver jo ingen mening at jeg skal spilde 50-100.000 på en kort visit i Sverige for at bo med min kone. Jeg bor i Aalborg men mit firma har kontor i både Sverige og Danmark, så kan nok godt flyttes i en periode om nødvendigt. Men ser det som en absolut sidste udvej da jeg har en dejligt billig lejlighed lige nu og er glad for Aalborg.
Kigger de slet ikke på den slags når de vurderer en sag?? Eller kigger de bare på alderen og giver afslag med mindre man opfylder nogle af de andre krav (kronisk syg, politisk flygtning osv.)??
Hvad er jeres vurdering af vores chancer?? What to do
?