Registrering og opholdskort i Tyskland

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Registrering og opholdskort i Tyskland

Indlæg af fundiver199 » 22.11.2012 11:30:07

Når din mand søger om opholdskort, har han krav på straks at få udstedt en kvittering på, at han har søgt. Og den kvittering kan så bruges til at dokumentere, at han opholder sig lovligt i Tyskland, hvis f.eks. politiet skulle blive i tvivl om det.

Det var den korte forklaring, du har brug for. Og nu får du så den lange forklaring på, hvorfor det er, som det er:

Tidligere havde man i nogle medlemslande den tolkning, at retten til fri bevægelighed kun omfattede medfølgende familiemedlemmer, der allerede boede lovligt i EU. Men den tolkning skød EU-domstolen i sænk i 2008 i Metock-sagen, og derfor kan EU-reglerne i dag anvendes i alle EU-lande, også selvom ens ægtefælle ikke bor lovligt i EU i forvejen.

Baggrunden for, at EU-domstolen afsagde Metock-dommen, er, at man ikke kan finde belæg i opholdsdirektivet fra 2004 for, at der kan stilles et krav om forudgående ”lovligt ophold”. Og desuden konkluderede EU-domstolen, at det er lige så vigtigt for den fri bevægelighed, at en unionsborger kan blive i det land, han/hun er flyttet til, som at han/hun kan flytte dertil.

Og derfor kan det ikke nytte noget, at en tysk statsborger bliver tvunget til at forlade Danmark, bare fordi han har forelsket sig i en 21-årig au-pair pige, som ikke kan leve op til den danske 24-års regel. Det ville nemlig være en lige så stor hindring for den fri bevægelighed i EU, som hvis han ikke kan tage imod et nyt job og flytte hertil, fordi han i forvejen bor sammen med en 21-årig sydafrikansk kvinde i Tyskland.

Løsningen på det problem kunne selvfølgelig være, at alle EU-lande indførte regler for FS, som svarer til reglerne om fri bevægelighed, dvs. uden andet end et simpelt krav om selvforsørgelse. Men det er lande som Irland, Danmark, Holland og til dels også Tyskland ikke villige til. Og derfor måtte EU-domstolen skære igennem i 2008 og ”blande sig” i medlemslandenes ret til at regulere indvandring fra lande uden for EU, når det drejer sig om familiemedlemmer til de unionsborgere, der udnytter retten til fri bevægelighed.

Alternativet hertil ville ikke være, at din mand skulle have udstedt sit opholdskort, før han indrejste i Tyskland. Alternativet ville være, at han slet ikke kom ind under EU-reglerne, fordi han ikke bor i EU, og at I derfor var henvist til at søge opholdstilladelse til ham efter de tyske nationale regler. Det er sådan, det var i Tyskland før 2008, hvorimod f.eks. Sverige hele tiden har tilladt anvendelse af EU-reglerne også uden forudgående lovlig bopæl i et andet EU-land.

mb-mx
Indlæg: 28
Tilmeldt: 08.08.2012 12:41:11

Re: Registrering og opholdskort i Tyskland

Indlæg af mb-mx » 23.11.2012 11:30:30

Vil lige melde ud, hvordan det gik mig så andre måske kan få noget ud af det.


Jeg havde medbragt alt det der var krydset af på listen.
Men vigtigst for sagbehandleren var min saldo på kontoen. (samme sagsbehandler havde i forvejen givet mig mit opholdbevis, så hun havde set min arbejdskontrakt, havde kopier af mine dokumenter osv.)
- Jeg havde kun min egen kvittering fra AOK som jeg havde fået med posten, og mit tysk-danske sygesikringskort, men ikke rigtig noget bevis for min mand.

Hun ringede så til AOK for at de kunne bekræfte at min mand også var forsikret der, hvilket de bekræftede.
Problemet der var at jeg havde sagt til dem i AOK at de skulle kontakte den sagsbehandler jeg havde termin hos. Men hun var der ikke, så jeg kom ind til "min egen" sagsbehandler, så hun har nu også min mands sag (Kæmpe plus)

Hun beholdte kun de dokumenter der var på listen, og så sagde hun at det egentlig så fint ud, at hun bare skulle eftertjekke vielsesattesten og så hun sagde at vi ville nok få dokumentet med posten i næste uge.
- Det ville være et opholdsbevis ligesom mit sagde hun, eftersom jeg var EU-borger. Han ville ikke få et kort som sådan.

Jeg spurgte mht. den kvittering vi skulle have for at han havde ansøgt, hvor hun så fortalte at det gav de tidligere med passet, men det må de ikke længere. Og in case der bliver noget med politiet tager de først kontakt til Ausländerbehörde, ellers skal man selv henvise dem dertil.
Men hun så ikke nogen problemer med at min mand ville få sit opholdsbevis hurtigt, så det ville nok ikke være relevant, eftersom hans visum først udløber om en måned.

Alt i alt indtil videre en god oplevelse hos ausländerbehörde. Ved ikke om jeg bare havde held med min sagsbehandler. En sød ung dame, ved navn Frau Sampeney, som var meget hjælpsom og talte godt engelsk.

Melder ud igen, når der sker noget mere:)

mb-mx
Indlæg: 28
Tilmeldt: 08.08.2012 12:41:11

Re: Registrering og opholdskort i Tyskland

Indlæg af mb-mx » 13.12.2012 09:20:08

Endnu en tilbagemelding på hvordan det går indtil videre, og lige et spørgsmål til sidst.

I sidste uge fik vi et brev om at de gerne ville have vores vielsesattest i original på ausländerbehörde. Der stod godt nok at man skulle have en termin, men vi tog chancen og tog derned.
Vores sagsbehandler var der ikke, så det var en anden vi fik lov at snakke med. Hun tog imod brevet og vielsesattesten, og sagde at hun nok skulle aflevere det til vores sagsbehandler, og så ville de kontakte os når der var noget nyt.

Jeg var lidt i tvivl om, hvad der ville ske nu og hvor længe vi skulle vente. Så jeg skrev en e-mail til min sagbehandler, der med det samme svarede.
Der ville komme et brev, og vi skulle medbringe pasfoto og 22,80€ til oprettelse af opholdskort, og passet skulle medbringes da de havde brug for nogle informationer derfra.

Rigtig nok kom brevet samme dag, hvor de bad os om at aflevere et pasfoto og 22,80€ i ausländerbehörde.


Sammen med det første brev (hvor de søgte vielsesattest i orig.), fik min mand et brev fra Finanzamt. Et personligt identifikationsnummer, ligesom det jeg selv fik da jeg registrerede mig hernede, og skulle bruge da jeg startede i arbejde.

Betyder det at han gerne må arbejde, eller hvordan kommer det til at foregå efter han får opholdskortet?
I Danmark ved jeg at han har ret til at gå i sprogskole gratis, efter han får opholdstilladelse, er det også tilfældet i Tyskland?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Registrering og opholdskort i Tyskland

Indlæg af fundiver199 » 13.12.2012 15:08:04

Din mand har i princippet måtte arbejde, siden han satte sine ben på tysk jord sammen med dig. Opholdskortet svarer til et sygesikringsbevis. Det har kun til formål at bekræfte nogle rettigheder, man har i forvejen. Jeg har desværre ikke kendskab til, hvilken sprogundervisning Tyskland måtte tilbyde udlændinge, og det er ikke noget, der er reguleret via fælles EU-regler.

Men mon ikke kommunen og/eller udlændingemyndighederne gerne vil oplyse jer om mulighederne? Også i Tyskland er man vel interesseret i, at udlændinge gør en indsats for at blive integreret og herunder lære sproget. Så man forsøger vel næppe at holde de muligheder, der er for at lære tysk, ”hemmelige”.

mb-mx
Indlæg: 28
Tilmeldt: 08.08.2012 12:41:11

Re: Registrering og opholdskort i Tyskland

Indlæg af mb-mx » 14.12.2012 13:03:56

Fint nok, så må jeg bare lige undersøge det næste gang jeg er dernede.

Nyt siden igår er at vi var nede på ausländerbehörde. Jeg fik aftalt en tid med min sagsbehandler over e-mail. Så vi tog pasbillede og 22,80€ med.
- Der blev taget et par fingeraftryk, og han skulle underskrive et par dokumenter. Og så fik vi at vide at det var det. Vi skulle bare vente på at der kom et brev fra Berlin, aftale en termin på ausländerbehörde igen, og komme og få kortet.

Jeg havde frygtet processen med at skulle bo i Flensborg og søge opholdskortet her, fordi jeg havde læst meget herinde om at det var svært i Tyskland og især Flensb.
Men jeg må sige jeg er meget positivt overrasket over at det er gået så nemt for os. Ved ikke om vi bare har været heldige eller hvordan, men jeg tror også at tyskerne er blevet bedre til at implementere EU-reglerne hernede. Jeg behøvede slet ikke forklare min sagbehandler noget om direktiv 2004/38, eller fri bevægelighed. Hun vidste lige præcis hvad det handlede om..

Alt i alt, kun gode oplevelser jeg har haft med ausländerbehörde her i Flensborg.

mb-mx
Indlæg: 28
Tilmeldt: 08.08.2012 12:41:11

Re: Registrering og opholdskort i Tyskland

Indlæg af mb-mx » 26.12.2012 22:04:33

Vi har nu fået brevet om at hans opholdskort er ankommet til ausländerbehörde, hvilket virkelig er rart..
Men nu er der (måske) kommet et lille bump på vejen.
Det danske firma jeg var ansat i lukkede, og jeg er officielt ansat til d. 4/1-2013
Jeg har læst herinde at US anbefaler at man har arbejdet 10 uger i et andet EU-land før man søger tilbage. Og eftersom jeg kun har været ansat i 7 uger, gør det så min situation lidt vanskeligere?

Jeg har boet her sådan "rigtigt-rigtigt" i de sidste 7-8 uger, og mit spørgsmål er om jeg godt bare kan bo her i en måneds tid eller to endnu, og så uden problemer søge tilbage til Danmark, også selvom jeg ikke har arbejde.
Det er vel ikke meningen jeg skal overbevise US om at jeg har arbejdet her, men at jeg har boet her.
Om det så er som arbejdstager, arbejdssøgende eller person med tilstrækkelige midler.

Det er ret svært at finde arbejde når man ikke kan flydende tysk, og jeg var meget heldig at finde det jeg lige havde i halvanden måned.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Registrering og opholdskort i Tyskland

Indlæg af mh1 » 27.12.2012 11:33:12

Hvis du ikke har arbejde, når I søger opholdskort til DK, så er det klart at anbefale at I venter i Tyskland indtil forhåndsgodkendelsen kommer. Og du skal sørge for at melde dig til arbejdsformidlingen og kunne dokumentere at du søger nyt job.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Registrering og opholdskort i Tyskland

Indlæg af fundiver199 » 09.01.2013 10:22:29

Desværre har dit arbejde nok varet lidt for kort tid til, at du kan anses for at have opnået status som vandrende arbejdstager. Om end det kan siges at tale til din fordel, at der er tale om en virksomhedslukning og ikke om, at du selv har sagt op, eller at kontrakten på forhånd var begrænset til 7 uger.

Og som du selv er inde på, er der i hvert fald ikke noget i vejen for, at du kan blive ansat for ”person med tilstrækkelige midler”, og især ikke hvis du bliver lidt længere i Tyskland som jobsøgende. Det vejledende opholdskrav er ifølge en mail fra en ansat i JM 3 måneder, og netop i en situation som denne, hvor der sker noget uforudset, du ikke selv er herre over, kunne man for mig at se sagtens argumentere for, at også de 7 uger kunne og burde være nok.

Hermed mener jeg, at du på forhånd havde planlagt at bo mere end 7 uger i Tyskland, men at det at hele firmaet lukker meget naturligt kan få dig til at ændre planer og flytte tilbage til Danmark, f.eks. fordi du vurderer, at det vil være lettere for dig at finde et nyt job her.

Det sikreste vil dog være at følge mh´s forslag og blive i Tyskland og tilmelde dig den tyske arbejdsformidling, og så eksempelvis søge opholdskort i Danmark, når du samlet set har boet 3 måneder og et par dage i Tyskland og kan vedlægge dokumentation for hele forløbet.

mb-mx
Indlæg: 28
Tilmeldt: 08.08.2012 12:41:11

Re: Registrering og opholdskort i Tyskland

Indlæg af mb-mx » 09.01.2013 17:36:20

Jeg er allerede registreret i arbejdsformidlingen, så hvis jeg nu bare har 1-2 samtaler mere derinde og bevis på at jeg har søgt arbejde (breve med afslag osv.), så kunne det godt gå at søge opholdskort i Danmark??

Det jeg har indtil videre er:

Kvittering for alle de møbler jeg købte da jeg flyttede ind.
Kvitteringer for stort set hver dag i 2 mdr. (betalt med bankkort)
Fastnet med reg. opkald cirka hver/hver anden dag
Medlemsskab i fitnesscenter med binding på 12 mdr.
Medlemskab i deres Danske Centralbibliotek, hvor jeg låner bøger og har kvitt.
Arbejdskontakt + opsigelseskontrakt.
Kontoudtog, hvor kortet er brugt, hvem der trækker penge fra min konto. (Strøm, internet+telefoni, fitness)
Opsigelsesbreve fra mine to arbejdspladser i DK.

Breve med afslag til stillinger jeg søgte før jeg flyttede herned permanent (arbejdede stadig i DK og opholdte mig for det meste der, så ved ikke hvor meget det tæller)

Det er lidt svært at finde arbejde hernede når man ikke kan så godt tysk, og ikke har bil til at arbejde helt oppe ved grænsen.
Så jeg har tænkt på om det måske ville være en idé at søge noget som frivillig. Evt. spørge nede på Centralbiblioteket om de ikke har brug for nogen et par timer om dagen til at gå og rydde lidt op eller noget?

Hvis man råder over tilstrækkelige midler, betyder lønnen vel ikke så meget, eller om man overhovedet får løn. (Selvfølgelig stadig søge arbejde ved siden af, og kontakt til jobcenter)
Man kunne måske få en kontrakt derfra og dermed endnu et bevis på at man har opholdt sig hernede?

Nogle gode råd til hvad jeg ellers kan samle af beviser på ophold?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Registrering og opholdskort i Tyskland

Indlæg af fundiver199 » 10.01.2013 17:12:46

Prøv at kik rundt i forummet. Der er skrevet omkring 2 km. tekst om netop dokumentationskravet :wink:

Besvar