Hvordan foregår et afslag?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

b17
Indlæg: 19
Tilmeldt: 28.01.2011 21:05:37

Hvordan foregår et afslag?

Indlæg af b17 » 11.08.2012 23:26:25

Hej Alle.
Er der nogen der kan forklare mig hvordan det forgår når man får et afslag på sin ansøgning om familiesammenføring fra udlændingeservice ?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Hvordan foregår et afslag?

Indlæg af Kim P. Nyberg » 12.08.2012 07:50:12

Det kommer lidt an på hvor man bor på tidspunktet for afgørelsen. Bor man fortsat i det andet EU land, får man normalt et brev om det. Er man derimod flyttet tilbage til Danmark, får man en tilkendegivelse fra politiet eller styrelsen om at møde hos en af disse myndigheder og medbringe ansøgerens pas.

Afgørelsen indeholder en klagevejledning. I den står der, at ansøger har ret til at blive her i landet under sagsbehandlingen, hvis der klages inden 7 dage. I modsat fald skal ansøger være ude af Danmark inden 30 dage, regnet fra forkyndelsen af afgørelsen.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hvordan foregår et afslag?

Indlæg af fundiver199 » 12.08.2012 10:20:28

Og der er ikke nogen klagefrist som sådan. Hvis man stadig bor i det andet EU-land, kan man også overveje at sende en ny og mere veldokumenteret ansøgning i stedet for at klage. Det kan være en relevant løsning, hvis afslaget i hovedsagen er begrundet i, at US ikke finder det dokumenteret, at opholdet i det hele taget har fundet sted andet end på papiret.

Hvis man klager over et afslag givet med den begrundelse, starter der reelt set en helt ny sagsbehandling i JM, og typisk vil det være nødvendigt at fremsende yderligere materiale til den sagsbehandling, hvis man vil have medhold. I hvert fald hvis man ikke kan påvise, at US har begået klare fejl i deres sagsbehandling og f.eks. overset noget af det materiale, man har sendt til dem.

Og pga. de meget lange sagsbehandlingstider i JM, der sikkert kun bliver endnu længere pga. alle de sager, der er blevet påklaget de sidste par måneder, kan det måske være hurtigere at trække et nyt nummer i køen hos Udlændingestyrelsen ved at søge igen. Omvendt er det selvfølgelig muligt, at man kan være heldig at få en mere kompetent sagsbehandler i JM, så der er vel fordele og ulemper ved begge løsninger.

b17
Indlæg: 19
Tilmeldt: 28.01.2011 21:05:37

Re: Hvordan foregår et afslag?

Indlæg af b17 » 12.08.2012 11:41:53

Okay. Tak for jeres svar. Men hvad så hvis man får positiv respons? Er det på brev eller hvordan? Og hvad gør man hvis man får opholdstilladelse mht cpr nr?

Danskeren
Indlæg: 96
Tilmeldt: 04.01.2011 09:26:09

Re: Hvordan foregår et afslag?

Indlæg af Danskeren » 12.08.2012 11:52:03

Så det vil sige at det faktisk bedre kan betale sig at sende en ny ansøgning frem for at klage til justitsministeriet?
Er der en karantæneperiode hvor man ikke kan søge efter et afslag?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hvordan foregår et afslag?

Indlæg af fundiver199 » 12.08.2012 13:49:55

b17 skrev:Okay. Tak for jeres svar. Men hvad så hvis man får positiv respons? Er det på brev eller hvordan? Og hvad gør man hvis man får opholdstilladelse mht cpr nr?
Ja tilladelser meddeles altid pr. brev. Man henvender sig til den danske kommune, hvor man opholder sig eller flytter til, og udfylder en flytteanmeldelse til Folkeregisteret. Hvis man bor i et andet EU-land, når tilladelsen meddeles, er der en frist på 6 måneder til at flytte til Danmark. Går der mere end 6 måneder, må man søge om opholdskort på ny.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hvordan foregår et afslag?

Indlæg af fundiver199 » 12.08.2012 13:58:55

Danskeren skrev:Så det vil sige at det faktisk bedre kan betale sig at sende en ny ansøgning frem for at klage til justitsministeriet? Er der en karantæneperiode hvor man ikke kan søge efter et afslag?
Det kan vel diskuteres, hvad der er bedst, men begge dele er muligt. Der er ingen "karantæneperiode", men den tid, der er gået siden sidste ansøgning, bør vel være så lang, at alene den periode i sig selv kan anses for at være et "faktisk og reelt ophold".

Hvis der har taget 7 måneder for US at give afslag, vil jeg mene, at man kan søge igen dagen efter, at man har modtaget afgørelsen, da der jo så allerede er gået en lang periode, som US formentlig ikke har fået dokumentation for.

Men det må komme an på en helt konkret vurdering fra sag til sag, som bla. baseres på, hvad man har sendt til US, og hvad man ville kunne sende yderligere, hvis man søgte igen. Det yderligere, man vil kunne sende, skal være væsentligt og kunne antages at gøre en forskel for vurderingen. For ellers spilder man jo både sin egen og deres tid.

Jeg tror ikke, at man kan sige noget generelt om spørgsmålet på et hypotetisk plan. ÆUG er nødt til at se den konkrete afgørelse, hvis vi skal kunne sige noget om, hvad der evt. skal til for, at sagen vil kunne godkendes. I afgørelsen står jo således, hvad der er lagt vægt på. Og selvom det er formuleret på en ret knudret måde, er det der, man finder beskrivelsen af, hvad der "var galt" med ens ansøgning.

Og selvom mange ting går igen fra sag til sag, er de også alle sammen forskellige, hvorfor det er nærmest umuligt at give generelt anvendelige råd om, hvad man bør gøre, hvis man har fået afslag.

Tanja72
Indlæg: 234
Tilmeldt: 24.08.2009 15:48:37

Re: Hvordan foregår et afslag?

Indlæg af Tanja72 » 12.08.2012 14:16:48

Da vi fik afslag i sin tid, fik vi et brev, vi skulle ikke møde op nogle steder eller noget selv om vi boede i Danmark.

lassejensen
Indlæg: 22
Tilmeldt: 16.12.2011 11:56:46

Re: Hvordan foregår et afslag?

Indlæg af lassejensen » 12.08.2012 15:11:47

fundiver199 skrev:Ja tilladelser meddeles altid pr. brev. Man henvender sig til den danske kommune, hvor man opholder sig eller flytter til, og udfylder en flytteanmeldelse til Folkeregisteret. Hvis man bor i et andet EU-land, når tilladelsen meddeles, er der en frist på 6 måneder til at flytte til Danmark. Går der mere end 6 måneder, må man søge om opholdskort på ny.
Helt dugfrisk fra bunken (dvs. for knap 2 uger siden) kan jeg tilføje, at da min kone fik tilladelse, modtog vi et brev på vores adresse i Sverige om, at vi hun skulle møde op på US og medbringe sit pas inden 10 dage med henblik på at bekræfte hendes identitet. Der stod intet om, hvorvidt det var en tilladelse eller et afslag. Jeg ville lige nævne det, hvis nogen sidder og spekulerer på, hvordan det er sket for andre.

b17
Indlæg: 19
Tilmeldt: 28.01.2011 21:05:37

Re: Hvordan foregår et afslag?

Indlæg af b17 » 12.08.2012 20:15:04

Okay tak. Grunden til at jeg spørger er at vi har modtaget et brev fra us om at vi skal møde op og have pas og brevet med. Fik det i fredags så weekenden over har jeg selvfølgelig været spændt på om det betyder afslag eller tilladelse.

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Hvordan foregår et afslag?

Indlæg af DBS » 12.08.2012 20:26:51

Tag der ind, afslappet, og forvent det værste, og håb på det bedste.

Du er nu "godt klædt på" og ved hvad det næste skridt skal være :wink:

Og hvis det gode sker, ja så er det bare at tage ned på borgerservice, og få et CPR nummer.

mvh DBS

b17
Indlæg: 19
Tilmeldt: 28.01.2011 21:05:37

Re: Hvordan foregår et afslag?

Indlæg af b17 » 12.08.2012 22:54:16

Hehe tak.
Det er nok ikke meget søvn vi får i nat... Hehe

Ekrem
Indlæg: 45
Tilmeldt: 07.06.2012 14:12:37

Re: Hvordan foregår et afslag?

Indlæg af Ekrem » 12.08.2012 23:03:22

Vi krydser fingre og håber du får en glædelig nyhed imorgen , som du kan dele med os andre :)

b17
Indlæg: 19
Tilmeldt: 28.01.2011 21:05:37

Re: Hvordan foregår et afslag?

Indlæg af b17 » 14.08.2012 03:39:00

Vi fik A BIG FAT NO!

Et slag på livsglæden.. Så hvad nu? Hjælper det overhovedet at klage?

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Hvordan foregår et afslag?

Indlæg af DBS » 14.08.2012 05:31:57

Hvis du er i tvilv om det hjælper at klage, kan du sende afslaget til ÆUG, og de vil så kikke på det, og fortælle dig, om det kan betale sig at klage.

mvh DBS

Besvar