Jeg har tidligere skrevet om hvordan min kone og jeg er flyttet til Sverige. Vi er nu nået til et punkt hvor vi gerne vil flytte tilbage igen og søger noget rådgivning.
Min søster bor i Malmø, og vi var heldige at finde bolig gennem hende. Jeg har haft c/o adresse hos hendes bekendte som bor i samme bygning som hende her i Malmø siden 1. januar. Vi flyttede dog først til Sverige den 27. februar. Denne kontrakt udløb den 1. maj. Men vi var så heldige at en anden nabo havde brug for at udleje sin lejlighed da hun er væk til august. Så nu bor vi i en anden lejlighed i samme bygning.
Fra september er min søster væk i nogle måneder og vi flytter ind i hendes lejlighed (jeg ved godt at det er bedst ikke at bo ved familie, men da vi har boet andre steder også håber jeg er det er okay).
Da vi først kom startede jeg som dagpenge modtager og arbejdssøgende. Den 19. marts fik jeg arbejde i København.
Vi vil gerne allerede nu (inden vi flytter til min søster) søge om opholdstilladelse i Danmark. Vi håber at der en nogen her der kan rådgive os i forhold til om vores beviser for reelt ophold vil kunne holde i US.
Liste over beviser:
- Jeg har fået personnummer i Sverige
- Jeg har oprettet en bank konto
- Vi har købt telefon taletid da vi ikke kan få et abonnement uden at have haft personnummer i 7 måneder
- Vi har minimum to kvitteringer for dagligvare i Sverige per uge.
- Vi har kvitteringer for andre ting som fx restauranter
- Jeg har pendler kort mellem Sverige og København
- Min kone er lige startet på noget yoga i Malmø
- Min kone er med i en kvindeklub her i Malmø, der er medlemsgebyr
- Jeg har haft et lægebesøg
- Vi har vores 2 lejekontrakter
- Jeg har lånerkort til biblioteket, og vi har kvitteringer for at det er brugt
- Vi har en svensk bolig forsikring
- Bevis for søgning af opholdskort til mine kone (ved ikke om det faktisk er noget brugbart bevis)
- Mine lønseddeller er alle adresseret til den svenske adresse
Men ser det ud til at være realistisk? Er der noget andet vi skal sende med som vi måske allerede har? Er der noget andet som vi bør skaffe?