Indlæg
af fundiver199 » 22.02.2012 21:46:42
Ja du har været for hurtig og overfladisk i din læsning af vejledningen på Nyidanmark, som måske heller ikke er den nemmeste at læse, da den er skrevet i et meget juridisk sprog. Når en jurist skriver "ungangspunkt" så betyder det, at der alene er tale om en retningslinie for den vurdering, der skal foretages. Og desuden nævnes der jo kun to yderpunkter, nemlig at langvarigt ophold i f.eks. en købt bolig og et kortvarigt ophold på en c/o adresse eller et fremlejet værelse. Og dette er jo kun eksempler og siger ikke noget om, hvordan man f.eks. vil vurdere et mellemlangt ophold i en fremlejet lejlighed.
ÆUG drøftede dette emne med Udlændingestyrelsen på et dialogmøde i november 2011, og dialogen viste, at der er fuldstændig enighed mellem ÆUG og Udlændingestyrelsen om, hvordan det her skal forstås.
Og i korthed er kravet, at du skal have "boet" i et andet EU-land, og at du skal kunne dokumentere dette. Så f.eks. erhverver din ægtefælle sig ikke nogen opholdsret i Danmark ved, at I tager 3 uger på ferie til Finland sammen for at gå i sauna. Og naturligvis heller ikke ved, at du igennem 14 måneder har en proformaadresse i Malmø, medens du i virkeligheden bor i Roskilde hos din søster.
Du skal have haft det, der juridisk hedder "centrum for dine livsinteresser" i et andet land. Og her er klart, at dine boligforhold spiller ind som en af de ting, man kigger på. Men det er kun en blandt flere faktorer.
Hvis du råder over et villa til 10 millioner på Charlottenlund Strandvej og lejer et 12 m2 værelse i Malmø, så er der rigtig meget, der taler for, at centrum for dine livsinteresser er Charlottenlund og ikke Malmø, og da navnlig hvis du kun lejede værelset i et kort periode.
Men hvis du kun råder over værelset i Malmø og bor der igennem flere år, hvor du passer dit arbejde eller studie, så er centrum for dine livsinteresser naturligvis Malmø, og så vil din ægtefælle have opholdsret i Danmark efter EU-reglerne, hvis han har boet sammen med dig på værelset, og I flytter sammen til Danmark.