Nu proever vi.....

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
TJensen
Indlæg: 9
Tilmeldt: 19.09.2010 09:15:37

Nu proever vi.....

Indlæg af TJensen » 19.02.2012 17:26:45

Efter nogle års snak om at flytte til Danmark har vi besluttet at nu skal det forsøges. Vi er 2 voksne (Dansker og Kineser) og 1 barn (Dansker).

Planen er at jeg snart tager til Danmark for at søge job og bagefter etablere hjem I Tyskland. Hvis alt går ok, så er det meningen at min hustru og vores dreng ankommer I Juni når skoleåret er slut. I tiden indtil familien ankommer vil jeg så dokumentere så meget som muligt om min/vores tilstedeværelse I Tyskland. Dokumentationen bliver naturligvis udvidet når familien er i Tyskland – drengen skal i skole, hustru går til sport osv

Jeg har så læst lidt om at være person med tilstrækkelige midler, og det kunne måske være noget for os… Vi har en fornuftig Euro opsparing vi kan leve nogle år af hvis vi skal.
Med de beløb i banken, så kan jeg vel flytte til Tyskland som en person med tilstrækkelige midler?
Dermed kan jeg vel også starte nedtællingen på vores ophold hurtigere end hvis jeg venter til jeg har fundet et job?
Nedtællingen til at vi kan søge Dansk opholdskort starter vel på den dag jeg flytter til Tyskland og ikke når familien tilslutter sig?
Er der krav om at min hustru skal have udsted Tysk opholdskort inden vi kan søge det danske?

Når vi så søger tilbage til DK, så kan jeg igen også gøre det som person med tilstrækkelige midler, eller som grænsegænger hvis jeg arbejder i DK til den tid?
Gør det en forskel om det er det ene eller andet man søger som?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nu proever vi.....

Indlæg af fundiver199 » 19.02.2012 17:42:46

En grænsegænger er også person med tilstrækkelige midler. Det er et begreb, som dækker over alle, der kan klare sig økonomisk uden hjælp fra bistandskontoret, men som hverken arbejder eller studerer i det land, hvor de bor.

Tør man spørge, hvorfor I vil tage omvejen over Tyskland og ikke bare søge efter de nye danske regler, der træder i kraft 15. maj 2012? Bankgarantien på 50.000 kan jo ikke være et problem ud fra, hvad du skriver, og har du en god økonomi, kan du vel også opfylde boligkravet inden for 6 måneder. I kan jo f.eks. bare købe en andels- eller ejerbolig.

Så medmindre du er under 26 år og/eller din kone er under 24 år, hvad er så problemet med de danske regler?

Man bliver ganske vist bedre stillet under EU-reglerne bla. mht. permanent opholdsret, men I må altså ikke undervurdere omfanget af bøvl og udgifter, som er forbundet med først at skulle etablere et liv i Tyskland og herefter i Danmark.

Meget af ÆUG´s rådgivning er jo fokuseret på dette emne, men skal man trække erfaringerne op, så er det nok trods alt først og fremmest en relevant løsning, når det ikke er muligt at få OT via de danske regler.

TJensen
Indlæg: 9
Tilmeldt: 19.09.2010 09:15:37

Re: Nu proever vi.....

Indlæg af TJensen » 20.02.2012 06:18:05

Jo, vi kan godt soege efter de nye regler, og jeg tror ogsaa vi ville blive godkendt uden problemer. Vi er begge 40 aar og en bolig vil hurtigt kunne anskaffes. Aarene i udlandet har vaeret gode rent oekonomisk, og det er rart ikke at skulle bekymre sig om den del.

Grunden til at vi mest haelder til EU reglerne er at vi helst vil undgaa at en sagsbehander etc. skal blandes ind i hvordan vi lever vores liv. Vi kan og vil selv uden alt for meget indblanding. 6-7 maanders ophold i et andet EU land virker som en bedre option end x antal aar hvor man ikke rigtig ved om opholdstilladelsen forlaenges etc.
Ja, det koster flere penge og vi vil vaere adskilt i et par maaneder, men jeg tror det betaler sig tilbage ved den ro vi faar ved en opholdstilladelse under EU regler.

Naar jeg saa ogsaa kikker paa den politiske udvikling i Danmark, saa maa jeg erkende at jeg ikke tror den nuvaerende regering overlever mere end de 4 aar. Kommer VKO tilbage til magten, saa tror jeg vi skal forvente flere stramninger og besvaerligheder.

Saa alt i alt virker det til at EU reglerne vil vaere bedst for os.

Jeg har laest med i forum og vejledninger og tror jeg har nogenlunde styr paa hvordan reglerne fungere. Grunden til at jeg spurgte vedr ”person med tilstraekkelige midler” er denne: Hvis man er arbejdstager i et andet EU land eller lever af opsparing og saa vender tilbage til DK, saa er man lidt bedre stillet end hvis man bor i et andet EU land, arbejder i DK og saa vender tilbage til DK. Er det ikke korrekt forstaaet? Hvis ja, er det saa ikke bedre at tage option 1 hvis man kan?

Det er ikke fordi jeg har taenkt mig at sidde stille i 3-6 maaneder i Tyskland, men hvis det er mere svaert end forventet at finde et job, saa vil jeg gerne have en backup plan klar. Og den backup plan kunne saa netop vaere at dokumentere opsparing der kan leves af. Jeg er ikke ude paa at snyde eller boeje regler, men jeg vil gerne goere tingene saa nemt for baade min familie og jeg selv.

Det er nok bare mig der overanalysere tingene og bekymre mig for meget, men jeg kan godt lide at have alle options gennemtaenkt

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nu proever vi.....

Indlæg af fundiver199 » 20.02.2012 06:42:55

Jeg synes, at dine betragtninger er fornuftige, og jeg er enig i din vurdering af den politiske situation i Danmark. Da vi fik en ny regering ved valget 15. september 2011, så tænkte jeg, at nu er den "sorte" periode i dansk politik forbi. Men som meningsmålingerne har udviklet sig siden hen, så må man sige, at det var desværre næppe tilfældet.

Alt peger på, at vi senest i 2015 igen har en venstreledet regering, og det vil så desuden være en regering med præcis de samme mennesker i spidsen, som er ansvarlige for pointsystemerne for både FS og PUT, og for en masse andre urimeligheder. Og til at holde disse mennesker i ørene vil der så kun være et meget svagt konservativt parti (hvis de da overhovedet overlever) samt måske Liberal Alliance, der ligeledes vil være et lille parti med højst 10 mandater, og som generelt virker, som om de er villige til at sælge deres bedstemor for et par skattelettelser.

Jeg har ingen som helst tillid til, at en sådan parlamentatisk situation vil medføre tålelige og acceptable forhold for dansk-udenlandske par, så jeg forstår godt dine overvejelser, og ville nok selv hælde i samme retning. Udsigten til, at ens ægtefælle får permanent opholdsret efter 5 år, uden en hel masse frem-og-tilbage og krav om dit-og-dat, kan i sig selv være nok til at tage "EU-vejen".

Hvis du er arbejdstager i det andet EU-land, så slipper I for kravet om, at du skal forsørge din kone de første 5 år i Danmark for, at hun kan bevare sin opholdsret. Men hvis I har formue, er der vel næppe udsigt til, at din kone kommer til at at modtage kontanthjælp i Danmark, og så er dette jo fuldstændig uvæsentligt for lige netop jer. Så det ville jeg til gengæld ikke bekymre mig om.

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Nu proever vi.....

Indlæg af krikris » 20.02.2012 07:35:03

@TJensen; endelig læser jeg et indlæg fra en "ligesindet", som har tænkt lige så langt som jeg i sin tid gjorde i 2009 efter timers studier på dette forum på US hjemmeside etc. Herefter gjorde jeg brug af EU retten (dog via Sverige) for at skabe en så optimal tilværelse for min nigerianske mand i DK. Det har vi aldrig fortrudt. Han har jo med sit 5 årsopholdskort ingen kontakt haft med US siden dec 2009, og skal ikke søge gentagne tidsbegrænsede opholdstillladelser med uendelige sagsbehandlingstider. Din kone og min mand vil være/er langt bedre sikret ved en evt skillsmisse, eller hvis vi dør i utide om man så må sige.
DK er gennemsyret af mistillid til folk som ikke er danske (hvad det så end er for nogle størrelser) og for mig som dansker, er det næsten ikke til at bære mere. F.eks var det første spørgsmål min mand blev spurgt om på sit nye arbejde "spiser du svin??" Han fandt det dybt nedværdigende, selvom han ikke er muslim, jøde eller vegetar, men bare hans mørke hud var nok til at stigmatisere ham, og desværre var nok ikke jøder eller vegetarer spørgeren havde i tankerne....
Vi er begyndt nedtællingen til POT (dec 2014), som han kan søge uden krav af nogen art ud over at have levet med sin EU kone. Året efter kan min mand søge dansk statsborgskab, forhåbentlig er dobbelt statsborgerskab tilladt da, men hvis ikke, kan sådant godt "løses" i Nigeria på lignende vis, som man gør i Pakistan. Sekundet han sit rødbedepas, starter vi vores liv i hans hjemland Nigeria i de mindste på deltid, og vi glæder os!

Majbritt
Indlæg: 98
Tilmeldt: 30.11.2010 17:27:19

Re: Nu proever vi.....

Indlæg af Majbritt » 20.02.2012 08:40:20

Min mand og jeg har også taget EU-vejen, (via Sverige) og selvom Skatteverket i Malmø lige nu er helt umulige, så har vi ikke på noget tidspunkt fortrudt, at vi har taget dette short cut.

Det er hårdt, men til gengæld er det i en begrænset og nogenlunde overskuelig periode, så vi ser det som en god investering i fremtiden. Vi vil heller ikke under nogen omstændigheder lægge os under US i de næste mange år. Hvis det var den eneste mulighed, så var vi slet ikke på disse breddegrader.

Majbritt

solskinsglad
Indlæg: 154
Tilmeldt: 16.07.2009 20:00:11

Re: Nu proever vi.....

Indlæg af solskinsglad » 20.02.2012 19:32:07

Jeg kan kun være enig; det er noget være bøvl at skulle søge under EU-reglerne. Min mand og jeg venter på svar fra US efter at have været et halvt år i Spanien. Min mand fik faktisk ophold efter danske regler, da vi flyttede fra Cuba til Danmark, men jeg havde aldrig forestillet mig, hvor stressende det kunne være med den konstante retorik omkring stramninger og ændringer. Selv grænsebomme med toldhensigter kan komme til at handle om indvandring. I løbet af det første år min mand boede i Danmark, blev jeg så træt af usikkerheden, at vi valgte at tage et halvt år som EU-borgere. Bøvlet til trods...
Senest rettet af solskinsglad 22.02.2012 11:48:16, rettet i alt 1 gang.

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Nu proever vi.....

Indlæg af DBS » 20.02.2012 21:32:17

Vi havde besluttet at bruge EU regler, fordi det var lidt nemt for os, da jeg aligevel arbejde en del i Sverige, og der hvor en af mine kunder hører til, ja der kan man vælge mellem 10 lejligheder, og det er så dejligt langt fra DK, at det er umuligt for US at sige, at jeg er rejst hjem, 1000km fra min adr. i DK er jo ikke lige noget man gør.

Da så der blev indført dette her pointsystem, opgave jeg overhovedet at finde hoved og hale i de danske regler.

Så vi timede det sådan at jeg rejste til Sverige, og konen og hendes søn kom i sommerferien, og planen var så at vende tilbage til DK inden skolestart, det lykkedes så ikke, men med lidt forsinkelse kom vi så til DK.

Og med 14 dages behandling hos US, var det så godkendt.

Vi har så haft lidt slåskampe med kommunen, men det er så hvad det er.

Og selve opholdskortet, er desværre stadig forsinket, men brevet med afgørelsen har vi :mrgreen:

Så jeg kan kun klart anbefale at bruge denne løsning.

mvh DBS

TJensen
Indlæg: 9
Tilmeldt: 19.09.2010 09:15:37

Re: Nu proever vi.....

Indlæg af TJensen » 21.02.2012 08:03:12

Tak for jeres feedback.
Vi har talt det hele igennem igen og er nu helt overbevist om at EU vejen er den rigtige for os.
Om ganske faa uger pakker jeg min kuffert og saa starter "eventyret" for alvor.

Besvar