Svensk FS procedure

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Svensk FS procedure

Indlæg af mh1 » 22.11.2011 08:48:54

Det lyder som langt den enkleste plan, at du flytter til DK, får tilmeldt dig AF og begynder at modtage dagpenge, går på barsel og får muligheden for at rejse til Istanbul med dine barselsdagpenge.

https://www.borger.dk/EMNER/FAMILIE-OG- ... orlov.aspx
Barselsdagpenge i udlandet
“I kan tage jeres barselsdagpenge med, hvis I tager på rejse til et andet land, eller hvis I under en orlov flytter til udlandet. Retten til barselsdagpenge fra Danmark ophører dog, hvis man under orloven tager arbejde i et andet land.
I kan også modtage barselsdagpenge, hvis I arbejder i Danmark, men bor i et andet EU-land.
Har I bopæl i Danmark, men arbejder i et andet EU-land, er I omfattet af dette lands lovgivning. Dermed har I ikke ret til barselsdagpenge fra Danmark.
Hvis kun en af jer har ret til barseldagpenge fra Danmark, har denne ret til barseldagpenge under den orlov efter fødslen, som man som mor eller far har ret til, og til barseldagpenge i 16 uger af de 32 uger, hvor forældre ellers tilsammen har ret til barselsdagpenge.
Der kan dog ydes barseldagpenge fra Danmark i alle 32 forældreorlovsuger, hvis det kan dokumenteres, at den anden forælder ikke i denne periode modtager ydelser fra et andet land.
Hvis ingen af jer er omfattet af dansk lovgivning inden for de første 46 uger efter barnets fødsel, vil I ikke på et senere tidspunkt kunne holde orlov med barseldagpenge fra Danmark.”

PT ydes der efter tyrkisk lov kun barselsdagpenge til kvinder. Se İş Kanunu madde 74, som du bl.a. kan finde her:
http://www.iskanunu.com/4857-sayili-is- ... metin.html
Når du går ind på linket, kan du også finde en (omend ind i mellem noget uforståelig) oversættelse af loven til engelsk.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Svensk FS procedure

Indlæg af fundiver199 » 22.11.2011 11:03:24

Ja hvis du kan undvære at have din mand hos dig før, under og efter fødslen, så er den løsning, som mh skitserer, måske den nemmeste og bedste.

leasvane
Indlæg: 21
Tilmeldt: 10.10.2011 11:30:52

Re: Svensk FS procedure

Indlæg af leasvane » 27.11.2011 01:26:41

Hov, har først nu opdaget at der var en side 2 med ulæste beskeder :? Tak for jeres råd og linket til den tyrkiske barselslov.

Vores plan lyder nu således:
1. Annullere vores Green Card ansøgning
2. Få min mand op på så langt et turistvisum som muligt omkring jul
3. Ansøge om familiesammenføring efter de nye regler så snart de træder i kraft
4. Føde i Danmark og påbegynde barsel, mens min mand er på processuelt ophold
5. Forhåbentligt få et positivt svar på FS-ansøgningen

(Pga. den nye tyrkiske lov om Bedelli Askerlik kan min mand nu slippe for at skulle aftjene nogen form for militærpligt udover at betale afgiften - en meget heldig drejning for os!)

Hvis lempelserne alligevel ikke skulle træde i kraft:
1. Blive i Danmark indtil jeg kan begynde at modtage barselsdagpenge (4 uger før termin)
2. Derefter flytte til Tyrkiet og føde (vi vil meget gerne være sammen under fødslen) og være under barslen.
3. Søge FS igen (formentlig fra Tyrkiet) når lempelserne engang træder i kraft og der ikke længere er nogle udgifter forbundet med det.

Problemet med denne plan B er, at jeg normalt ikke må flyve efter 4 uger før termin. Evt. kunne jeg prøve at bede kommunen give dispensation til at sætte barselsdagpengene i gang 5 uger før termin pga. vores specielle situation, så jeg kan nå at flyve derned mens jeg stadig må.

Angående boligkravet ringede jeg i øvrigt til Udlændingeservice forleden og fik bekræftet, at der som sådan ikke er noget i vejen for at leje en bolig af ens forældre, så længe der er orden i papirerne med rigtig lejekontrakt etc. og boligen i øvrigt opfylder kravene. Vi tænker at leje os ind i en del af min mors hus (som hun ejer) den allerførste tid, dette vil alt andet lige gøre det lettere for os at få en blød start og så kan vi bruge ventetiden på at lede efter en andelslejlighed vi vil bo i med barnet. Har I hørt om eksempler med ovenstående? Jeg spurgte om det på nogen måde var problematisk, at det var forældrene man lejede sig ind hos, men fik at vide at de som udgangspunkt ville se positivt på en sådan sag.

FruJensen
Indlæg: 16
Tilmeldt: 08.03.2011 23:12:50

Re: Svensk FS procedure

Indlæg af FruJensen » 28.11.2011 10:06:37

Ja, det er ikke noget problem at leje sig ind hos forældre (vi benyttede denne metode). Bare sørg for at skrive en rigtig lejekontrakt og vær omhyggelige med at den del af boligen, som lejes, opfylder kravene om kvadratmeter/antal rum. Lejekontrakter kan downloades gratis flere steder - bare søg på lejekontrakt.

leasvane
Indlæg: 21
Tilmeldt: 10.10.2011 11:30:52

Re: Svensk FS procedure

Indlæg af leasvane » 29.11.2011 13:16:42

Okay, det er rigtig rart at vide - tak for oplysningen, FruJensen!

Besvar