Skal min mand opholde sig i Sverige hele 3 måneder?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Didde
Indlæg: 2
Tilmeldt: 12.10.2011 18:02:59

Skal min mand opholde sig i Sverige hele 3 måneder?

Indlæg af Didde » 13.10.2011 06:21:22

Hej
Jeg og min iranske mand har intentioner om at blive familiesammenført gennem EU-reglerne, og derfor bosætte os i Sverige i et stykke tid.
Mit spørgsmål er: Hvis min mand flytter med til Sverige fra starten og søger om et opholdskort, kan han så rejse udenfor Europa i et stykke tid, og derefter komme tilbage til Sverige inden vi tager tilbage til DK? Gælder dette, eller skal han være i Sverige hele tiden? Jeg ved godt at jeg har mulighed for at flytte derop før ham, og at vi skal flytte tilbage til DK på samme tid.

Håber der er nogen som kan svare på mit spørgsmål.

Mvh. Didde

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skal min mand opholde sig i Sverige hele 3 måneder?

Indlæg af fundiver199 » 13.10.2011 06:38:02

Din mand kan sagtens rejse, som han vil, så længe I bare har et "faktisk og reelt samliv" i Sverige. Hvad det vil sige, findes der ikke "regler" for, men hvis din mand kun har overnattet 1 eller 2 nætter i Sverige, så begynder det nok at se lidt tyndt ud. Vi har i hvert fald hørt om en sag fra Holland, hvor 3. lands borgeren havde været indlagt på et hollandsk hospital det meste af den tid, hvor hans kone boede i Belgien, og kun havde besøgt hende en enkelt weekend.

Og deres ansøgning om FS efter EU-reglerne blev afslået af de hollandske myndigheder med den begrundelse, at der ikke havde været noget familieliv i Belgien.

Din mand skal desuden huske, at han skal bruge et gyldigt visum, hver gang han rejser ind i Schengen. Så hvis han på forhånd planlægger at rejse ud af Schengen, før der er gået 90 dage, så vil det nemmeste være at søge om et visum til 2 eller flere indrejser. Han skal dog samtidig huske, at visum højest kan være gyldigt til 90 dages ophold i Schengen. Så når han har været her i 90 dage samlet set, duer hans visum ikke til flere indrejser. Og så må han enten blive i Sverige, eller få udstedt et nyt visum, når/hvis han ønsker at rejse til Sverige igen, og han stadig ikke har fået sit opholdskort.

Besvar