Indlæg
af mh1 » 17.07.2011 15:21:34
Et barn får ikke i de nordiske lande statsborgerskab ved 'jord', men ved 'blod', dvs. det får statsborgerskab efter hvilket statsborgerskab dets forældre har.
I flg. dansk lov får dit barn dansk statsborgerskab, fordi du er dansk. Hvis I er gift på det tidspunkt, barnet bliver født, eller bliver det senere, får det højst sandsynligt også ret til sin fars statsborgerskab, men det afhænger af loven i HANS statsborgerskabsland. I kan så søge om at barnet bliver svensk statsborger, når faderen bliver det, eller anmelde at barnet skal have svensk statsborgerskab i stedet for sit danske, når BARNET har boet i 5 år i Sverige.
Da Danmark IKKE tillader at man beholder dansk statsborgerskab, hvis man SKIFTER statsborgerskab, så kan barnet ikke have både dansk, svensk + sin fars. Men får det fra fødslen ret til både dit og sin fars, så kan det være dansk + det andet, det er født med.
Din mand har vel, sådan som han skal som EU-borger, der vil blive mere end 3 mdr. i et andet EU-land, registreret sig. Hvis han bliver boende i Sverige, og har arbejde i hvert fald det meste af tiden, så vil han efter 5 år få ret til varigt ophold, og kan søge om svensk statsborgerskab.
Hvis han havde fundet et arbejde i DK, så ville han også i DK kunne blive registreret efter EU-reglerne, og også i DK få varigt ophold efter 5 år som arbejdstager. Men han kan ikke nødvendigvis også opfylde kravene til at blive dansk statsborger.
Hvis I gerne vil have, at din mand får svensk statsborgerskab, så SKAL han altså blive boende i Sverige i 5 år.
mh
Rådgiver for ÆUG