Tjeklist til personbevis?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
anay
Indlæg: 42
Tilmeldt: 11.11.2010 23:57:53

Tjeklist til personbevis?

Indlæg af anay » 09.02.2011 20:10:32

Det er sikkert diskuteret et utal af gange på siden, men jeg har desværre kun fundet diskussionerne vedr. et opholdskort i Sverige. Situationen er den at jeg sammen med min kone er flyttet til Malmø. Jeg pendler så til jobbet i Danmark hver dag og vi får selvfølgelig brug for personbevis og opholdskort.

Personbevis (til mig som er dansker og har job i København)
Er der nogen som har en tjekliste til hvad der skal vedlægges ansøgningen til et svensk personbevis til mig? Vi har tænkt os at tage ind på Skatteverket i Malmø hurtigst muligt. De skal vel have en kopi af en huslejekontrakt og en kopi af pendlerkortet eller hvad?

Personbevis (til min kone som ikke er EU-borger)
Kan hun søge om personbevis med det samme? Hvad skal de se af dokumentation?

nannablichfeldt
Indlæg: 45
Tilmeldt: 09.12.2009 19:02:29

Re: Tjeklist til personbevis?

Indlæg af nannablichfeldt » 09.02.2011 20:39:25

Hej anay

Nogle har oplevet, at begge parter fik personbevis samtidig, andre har oplevet at den udenlandske ægtefælle skulle vente til ansøgningen om eu-opholdskort var indgivet til migrationsverket eller at opholdskortet var tildelt.

Min mand og jeg fik tildelt personbevis samtidig, dvs. inden han overhovedet havde indleveret sin ansøgning om eu-opholdskort ved migrationsverket.

Mit råd til jer vil være at I tager sammen til Skatteverket og siger I gerne vil folkebogføres, altså søge om personbevis.

Medbring begge jeres pas, jeres vielsesattest, din ansættelseskontrakt, jeres lejekontrakt, dit pendlerkort.

Måske kan dette hjælpe dig på skatteverket:
på min mands personbevis står der: ändamål: uppehållstillstånd
og på mit personbevis står der: ändamål: familjebvis


Jeg håber I begge får jeres personbevis med det samme, for det er helt sikkert lettere for din ægtefælle at leve i sverige med et personnummer, da man derved får adgang til flere ting man ellers ikke ville have haft.


Held og lykke med det.

anay
Indlæg: 42
Tilmeldt: 11.11.2010 23:57:53

Re: Tjeklist til personbevis?

Indlæg af anay » 09.02.2011 20:58:14

Mange tak. Det prøver vi.

Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Re: Tjeklist til personbevis?

Indlæg af Thomas T » 10.02.2011 20:05:44

Jeg formoder du mener personnummer, og ikke personbevis?

Hvis jeg har ret, så skal du medbringe begges pas, lejekontrakt, dansk sygesikringsbevis, de seneste tre lønsedler, pendlerkort og vielsesattest. Og naturligvis en udfyldt ansøgningsblanket. Hvis de siger at de ikke skal bruge alle disse dokumenter, så overtal dem alligevel til at tage kopier af det hele. Eller medbring selv kopier, så kan du bare give dem hele stakken og bede dem vedlægge det hele til ansøgningen.

En god ide kan også være at lave et budget, hvor det fremgår tydeligt hvor stort et beløb du har til rådighed efter at alle udgifter er betalt. Som hovedregel kræves der 6000 SEK for at du kan godkendes som selvforsørgende i Sverige. Dette beløb er ligegyldigt hvis du kun søger for dig selv, men hvis du skriver din kone på som medflyttande, skal du dokumentere din økonomi. Og det kommer du alligevel til på Migrationsverket, så du kan ligeså godt gøre det med det samme.

Hvis du allerede har personnummer, og blot skal bruge et personbevis, så bestil det på Skatteverkets hjemmeside, så bliver det sendt med posten uden yderligere spørgsmål eller dokumentation.

anay
Indlæg: 42
Tilmeldt: 11.11.2010 23:57:53

Re: Tjeklist til personbevis?

Indlæg af anay » 11.02.2011 12:49:51

Jeg var sammen med min kone på Skatteverket i Malmø i dag. Her fik jeg først at vide af damen i informationsskranken at det kun var mig der kunne få personnummer/personbevis. Først når min kone har fået opholdskort fra Migrationsverket kan hun få det. Så fik jeg stukket en "Anmälan: Flyttning till Sverige" og så gav hun mig to andre papirer hvor jeg fik det indtryk at de først kunne afleveres når hun havde opholdskort.

Vi får et nummer og venter på at komme til at snakke med en person. Hende vi snakker med er meget flink og hjælpsom. Alle tre papirer bliver udfyldt og hun udfylder det sidste der var tvivl om og retter det til som jeg havde skrevet i de forkerte blokke. Det ender med at flytteanmeldelsen er for os begge. Hun siger at de nu bliver sendt videre til behandling i systemet og om 4 uger får vi begge tilsendt vores personnummer med posten. Derudover siger hun at det ikke er nødvendigt for min kone at gå på Migrationsverket og få et opholdskort da det hele nu kan håndteres gennem dem. Det er jeg selvfølgelig meget forvirret over og spørger om vi søger efter nationale regler. Jeg gør opmærksom på at vi som EU-borgere har visse rettigheder og dem ønsker vi at benytte os af. Jeg spørger om der er forskel på om man går på Migrationsverket og får opholdskort og så det vi laver her. Så jeg spørger om det er rent administrative ændringer, hvilket hun bekræfter. Et af papirerne hedder "BILAGA EU/EES INVANDRING" hvor jeg bla. skal skrive beskæftigelse. I det her tilfælde er det et job i København på fuld tid. Hun får kopier af alt jeg har med: Vielsesattest, begge pas, pendlerkort, ansættelseskontrakt, lønsedler, mit danske sygesikringskort, lejekontrakt for boligen. Hun spørger også om jeg stadig har bolig i Danmark. Det siger jeg nej til. Den er opsagt.

Så konklusionen er: Enten er der kommet nye administrative regler der gør det lettere at flytte til Sverige med sin ægtefælde, eller også har jeg dummet mig.

Er jeg kommet til at søge efter svenske nationale regler?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Tjeklist til personbevis?

Indlæg af skaanebo » 11.02.2011 14:21:37

Det tyder på, at der er indført en ny praksis, og det er i hvert fald ikke efter nationale regler, for det sker kun hos migrationsverket, og kan i reglen ikke gøres, mens man opholder sig i Sverige.

anay
Indlæg: 42
Tilmeldt: 11.11.2010 23:57:53

Re: Tjeklist til personbevis?

Indlæg af anay » 11.02.2011 15:04:33

skaanebo skrev:Det tyder på, at der er indført en ny praksis, og det er i hvert fald ikke efter nationale regler, for det sker kun hos migrationsverket, og kan i reglen ikke gøres, mens man opholder sig i Sverige.
Okay. Tak. Hvis det viser sig at være sandt, så er det positive at hele processen er overstået på 4 uger. Ulempen er så at man må undvære et personnummer i den tid.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tjeklist til personbevis?

Indlæg af fundiver199 » 11.02.2011 15:24:47

Jeg har en ven, som lige har fået opholdskort til sin kone i Sverige i sidste uge, og det foregik via Migrationsverket. Jeg ville ringe til Migrationsverket og få bekræftet, om det virkelig er rigtigt, at Skatteverket har overtaget den administrative opgave.

anay
Indlæg: 42
Tilmeldt: 11.11.2010 23:57:53

Re: Tjeklist til personbevis?

Indlæg af anay » 23.02.2011 08:24:54

Jeg kan så lige oplyse at vi begge har fået et svensk personnummer nu. Derudover har jeg fået et personbevis (familiebevis) og min kone har fået et personbevis (opholdstilstand). Den præcise ordlyd har jeg ikke lige da papirerne ikke er foran mig pt. Men ifølge Skatteverket, så er hendes ophold blevet prøvet og vi skal derfor ikke forbi Migrationsverket for at søge opholdskort. Vi ansøgte den 9. februar 2011 og brevet kom med posten den 22. februar 2011, så det 13 dage.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Tjeklist til personbevis?

Indlæg af skaanebo » 23.02.2011 09:18:10

Ja, det er en ny praksis, som Skatteverket selv beskriver her:

http://www.skatteverket.se/rattsinforma ... sr%C3%A4tt

Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Re: Tjeklist til personbevis?

Indlæg af Thomas T » 23.02.2011 10:35:02

Jeg citerer fra skaanebo's link:
Registrering och uppehållskort
En EES-medborgare som har uppehållsrätt och som avser att stanna i Sverige under längre tid än tre månader ska registrera sig hos Migrationsverket. ( 3 akap. 10 § första stycket UtlL). Nordbor samt arbetssökande är undantagna från kravet på registrering. Denna registrering är emellertid inte någon förutsättning för att personen ska ha eller behålla sin uppehållsrätt.
För familjemedlemmar som är tredjelandsmedborgare gäller inte kravet på registrering. För dem gäller istället ett krav om att ansöka om uppehållskort ( 3 akap. 10 § andra stycket UtlL)
Ett registreringsbevis eller ett uppehållskort från Migrationsverket säger endast att uppehållsrätt fanns vid tidpunkten för utfärdandet av beviset eller kortet. Uppehållsrätten kan därefter ha upphört.
Man skal som tredjelandsborger altså stadig søge om opholdskort, selvom Skatteverket har vurderet at man har opholdsret.

anay
Indlæg: 42
Tilmeldt: 11.11.2010 23:57:53

Re: Tjeklist til personbevis?

Indlæg af anay » 26.02.2011 09:22:33

Thomas T skrev:Man skal som tredjelandsborger altså stadig søge om opholdskort, selvom Skatteverket har vurderet at man har opholdsret.
Jeg kan så bekræfte at det ikke var opholdskort vi har fået. Personen på Skatteverket havde som sagt oplyst os om at det ikke var nødvendigt at tage hen på Migrationsverket længere da det "udelukkende var administrative ændringer". Vi var så inde på Invandrarservice for at høre om introduktionskursus til Sverige, svenskundervisning, osv. Hun havde ikke set disse papirer før, men fastholdt at det ikke kunne være et opholdskort, men at Skatteverket højst sandsynligt havde tildelt os personnumre da de vurderede at hun senere vil få opholdskort.

Jeg er ganske forvirret og ved ikke om vi aktivt skal søge ved Migrationsverket eller om sagen er ved at blive behandlet gennem de papirer vi afleverede ved Skatteverket. Faktum er at min kone har fået personnummer og det fik vi udtrykkeligt at vide hun ikke kunne før hun havde fået opholdskort.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tjeklist til personbevis?

Indlæg af fundiver199 » 26.02.2011 11:16:05

Hvad med at tage hen på Migrationsverket og få det opklaret? Så kan du jo fortælle om deres svar her i forum.

Besvar