Sverigeløsningen samt tilbageflytning til DK

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Trine
Indlæg: 13
Tilmeldt: 23.10.2010 09:06:47

Sverigeløsningen samt tilbageflytning til DK

Indlæg af Trine » 23.10.2010 09:11:14

Hej,

Jeg har kigget rundt på hjemmesiden og fundet svar på en del af mine spørgsmål, men der er nogle enkelte som jeg stadig er lidt i tvivl om og nogle hvor jeg gerne være 110% sikker inden jeg foretager mig nogle drastiske beslutninger/handlinger.
Først lidt om mig. Jeg er dansk statsborger og er lige blevet gift med min mand som er fra Tyrkiet. Jeg har et fuldtidsjob i Danmark og er funktionæransat. Min løn er så jeg har mulighed for at forsørge både ham og jeg.
Min plan er:
Jeg vil få min mand til Danmark på turistvisum og når han så er landet i Danmark flyttet til Sverige i en lejlighed som jeg leje af en privatperson(ikke familie) og bor der sammen med ham i 6 måneder. I de 6 mdr. vil jeg tale med mit boligselskab og hører om jeg kan fremleje min lejlighed i den periode.
Mine spørgsmål er:
1: Er det korrekt forstået at jeg godt kan tage min mand med til Sverige, til trods for han har turistvisum til DK?
2: Hvis ”ja” til ovenstående: Hvad er det helt konkret, jeg skal foretage mig, når jeg har fundet en lejlighed i Sverige og vil flytte derover? Dette er både i forhold til min mand (opholdstilladelse, hvis min mands visum fra Dk udløber mens vi bor i Sverige), men også til mig selv….læste noget om bla. Svensk CPR.nr. hvor skal jeg henvende mig for at lave de foreskellige ændringer?
3: Når vi har boet i Sverige i mindst 6 mdr. ville jeg søge om FS i Danmark efter EU-reglerne? Hvad er chancerne for at vi ikke ender med at blive afvist ? Det er nemlig det jeg er specielt nervøs for?
4: Hvis alt går som planlagt og vi flytter tilbage til DK. Er det så korrekt forstået at myndigheder lader være med at ”puste os i nakken” og slipper min mand så 100% med at skulle igennem div. test eller er der noget som jeg skal være opmærksom på?

Vil lige sige at denne hjemmeside, er rigtig dejlig at have og jeg synes bestemt at de svar man læser er rigtig gode og forståelige.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Sverigeløsningen samt tilbageflytning til DK

Indlæg af fundiver199 » 23.10.2010 09:35:56

Kære Trine

Det er dejligt at høre, at du finder informationen på hjemmesiden brugbar og nyttig.

1) Ja det er korrekt forstået, så længe din mands visum stadig er gyldigt. Både Danmark og Sverige er medlemmer af Shengen, så et visum udstedt af det ene land er også fuldt gyldigt i det andet. Foruden i en lang række andre schengenlande herunder Norge, Tyskland og mange flere.

2) Du skal lade dig folkebogføre på Skatteverket, og herefter skal din mand ansøge om opholdskort på Migrationsverket:

www.migrationsverket.se

3) Chancerne for ikke at få afslag er gode, hvis du sørger for omhyggeligt at samle dokumentation for, at I faktisk har boet i Sverige.

4) Ja sådan kan man godt udtrykke det. Din mands ret til både ophold og tidsubegrænset ophold er ved anvendelse af EU-retten ikke betinget af beståelse af nogen form for prøver. Opnåelse af dansk statsborgerskab er dog stadig betinget af beståelse af nogle prøver, hvilket også gælder for borgere fra de andre EU-lande. En polak, som gerne vil være dansker, skal altså bestå de samme prøver som din mand.

Trine
Indlæg: 13
Tilmeldt: 23.10.2010 09:06:47

Re: Sverigeløsningen samt tilbageflytning til DK

Indlæg af Trine » 23.10.2010 13:09:51

Tak for dine rigtige brugbare svar – har lige et par tillægsspørgsmål efter at have læst lidt mere på nettet samt herinde

1: Skal jeg først registres i Sverige før min mand kan ansøge om opholdskort?
Mit ønske er jo at han ikke skal rejse tilbage til tyrkiet, når han først er landet i Danmark og vi begynder at flytte til Sverige

2: Synes jeg læste noget om skatteregler. Jeg skal/ønsker jo at bibeholde mit job i Danmark, men får indtryk af at det kan skabe nogle – ikke problemer, men udfordringer på dette område?

3: Er det også korrekt forstået at min mand gerne må tage med min til DK og besøge min familie/venner, så længe han er ledsaget af mig?

4: Hvis ja: Hvor længe må vi opholde os sammenhængende i DK uden at det skaber problemer for os?
Jeg er nemlig i den situation at min far gerne vil bruge noget tid på at lære min mand dansk og i stedet for han bare sidder og kigger ind i væggen i lejligheden i Sverige, mens jeg er på arbejde, kunne han jo blive ”sat af” hos mine forældre og vi kunne bruge måske 4 ud af 7 dage hos mine forældre.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Sverigeløsningen samt tilbageflytning til DK

Indlæg af fundiver199 » 23.10.2010 13:46:03

1) Ja men de to ting kan jo ske med ½ times mellemrum, eller hvor lang tid det nu tager at komme fra Skatteverket til Migrationsverket. Og da din mand har ret til ledsage eller slutte sig til dig i Sverige, så skal han efter jeres indrejse i Sverige ikke rejse nogen steder hen, med mindre I selv ønsker det, eller Migrationsverkets undersøgelse af sagen munder ud i, at de få og simple betingelser for ret til ophold ikke er opfyldt. Altså at du f.eks. ikke tjener så meget som en krone, eller at han er eftersøgt af Säpo og dermed kan antages at udgøre en fare for den offentlige sikkerhed.

2) Læs mere om skatteregler på www.oresunddirekt.dk. Der er ingen problemer i at bo i Sverige og arbejde i Danmark, men der er selvfølgelig nogle ting, man skal være opmærksom på, og nogle faldgrupper, som man skal undgå. Som f.eks. at arbejde i begge lande på en gang.

3) Det afgørende er ikke, om han er ledsaget af dig, men om han har et gyldigt visum eller opholdskort. Hvis visum udløber, før opholdskort er udstedt, kan din mand kun lovligt opholde sig i Sverige eller sit hjemland.

4) Det beskrevne er der slet ingen problemer i, så længe I blot overnatter på bopælen i Sverige de fleste nætter. Når din mand har fået opholdskort, gælder det til rejser i de andre EU-lande af op til 90 dages varighed.

Trine
Indlæg: 13
Tilmeldt: 23.10.2010 09:06:47

Re: Sverigeløsningen samt tilbageflytning til DK

Indlæg af Trine » 23.10.2010 14:13:35

Dine svar har hjulpet mig rigtig meget og jeg vil prøve at arbejde videre på tingene.
Så mange gange tak for din hjælp. Dine meget hurtige svar var udover alt forventning. Så tak for alt og rigtig god weekend til dig

Trine
Indlæg: 13
Tilmeldt: 23.10.2010 09:06:47

Re: Sverigeløsningen samt tilbageflytning til DK

Indlæg af Trine » 08.11.2010 20:05:30

Hej,

Jeg skal lige være sikker:

De stramninger som der snakkes om pt. kommer da ikke til at påvirke noget, hvis man søger efter EU-reglerne,vel?

Det er kun hvis man vælger at søge efter de danske regler, er det ikke korrekt?
Eller bliver man i større eller mindre grad berørt af det tiltrods for man(som jeg) vil benytte mig af "sverigeløsningen"?

Håber der er en som kan hjælpe mig med at besvare mine spørgsmål.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Sverigeløsningen samt tilbageflytning til DK

Indlæg af skaanebo » 08.11.2010 20:29:55

Eu-regler kan ikke ændres af danske politikere alene.

Trine
Indlæg: 13
Tilmeldt: 23.10.2010 09:06:47

Re: Sverigeløsningen samt tilbageflytning til DK

Indlæg af Trine » 08.11.2010 20:39:50

1000 tak

ja, der skal altså ikke meget til at man begynder at ryste lidt

Tak for dit hurtige svar - nu kan jeg slappe heeelt af igen

Besvar