Så vidt jeg kan se, så står der ingenting i EU-opholdsbekendtgørelsen om, hvilke regler der gælder for bevarelse af retten til ophold for de personer, der har ophold efter §12 og §13, d.v.s. familiemedlemmer til pensionister og familiemedlemmer til danske statsborgere, som inden parrets flytning til Danmark har udnyttet retten til fri bevægelighed i et andet medlemsland.
Det finder jeg egentlig meget mærkeligt, for umiddelbart ville jeg da mene, at også personer med ophold efter §12 var omfattet af de samme regler som dem med ophold efter §8-11, da der i direktiv 2004/38 EF, som EU-opholdsbekendtgørelsen jo skal udmønte, ikke skelnes mellem familiemedlemmer til den ene eller anden gruppe unionsborgere.
Når det drejer sig om den sekundære fri bevægelighed, altså familiemedlemmer til en returnerende statsborger, så er disses rettigheder jo alene baseret på domstolskendelser og er derfor en form for afledede rettigheder. Men man skulle da mene, at der ud fra almindelige principper om ligebehandling må gælde de samme vilkår for dem, som der gælder for familiemedlemmer til unionsborgere, der udnytter retten til primær fri bevægelighed, d.v.s. bor i et andet medlemsland end deres eget.
Jeg finder dette højest mystisk og tror, at det vil være en god idè, at ÆUG forsøger at få skabt klarhed over emnet ved at spørge de relevante myndigheder om, hvordan disse regler skal forstås.
Anyway FLSL spurgte om, hvorvidt det kunne få betydning for hans kærestes rettigheder til at blive i Danmark i en tænkt fremtidig situation, hvor de er gået fra hinanden, hvis hun har modtaget sociale ydelser i Danmark.
Og svaret må være, at det kan det godt, men det altafgørende vil være hendes finansielle situation på det tidspunkt, hvor parret er gået fra hinanden. Er hun selvforsørgende på det tidspunkt, så vil det være komplet irrelevant, at hun tidligere har modtaget sociale ydelser. Alene et job på mindst 10-12 timer om ugen vil således sikre hende status som arbejdstager, og så er der totalt og absolut forbud imod, at hun kan udvises, medmindre hun er aktiv i en terrorbevægelse eller på anden vis udgår en akut fare.
Hvis hun derimod til den tid ikke er i stand til at forsørge sig selv, så vil det til gengæld som noget helt naturligt indgå i vurderingen af, om hun er en "urimelig byrde", i hvor høj grad hun faktisk har trukket på det sociale system i al den tid, hun har boet i Danmark.
Men noget helt andet er så, at i den beskreve situation, der vil det formentlig kun være starthjælp, som kan komme på tale. Så for at hun overhovedet er berettiget til at modtage noget som helst, så kræver det jo dels, at parret ikke har nogen formue eller nogen aktiver, som de kunne afhænde, og dels kræver det også, at parrets samlede indtægt før skat ligger under cirka 10.000 DKK om måneden.
Så parret skal jo have en helt usædvanligt ringe økonomi, før der overhovedet kan være nogen hjælp at hen-te på socialkontoret. Så måske er der mest af alt behov for, at FLSL speeder sin jobsøgning op, så han kan bringe husstandsindkomsten op på et niveau, som parret reelt kan leve af. Starthjælp er jo således en ringe hjælp og sikrer kun lige akkurat, at man ikke dør af sult.
Parret bør også overveje at gifte sig inden årets udgang, da FLSL i så fald kan overtage sin kones ubenyttede bundfradrag i den danske indkomstskat, hvilket har en skatteværdi på cirka 16.000 DKK om året. Og ende-lig skal parret naturligvis også sørge for at få ansøgt om børnecheck, så de får, hvad de har krav på.
Indgåelse af ægteskab vil som sagt også sikre barnet dansk statsborgerskab, hvilket ellers er endog meget vanskeligt at opnå. Så det handler jo også i høj grad om, hvorvidt FLSL ønsker, at hans barn skal vokse op i Danmark som en 2. rangs borger med stærkt begrænsede rettigheder og en evig trussel om udvisning hæn-gende over hovedet, eller som en fuldgyldig og ligeværdig samfundsborger.
Så mit klare råd til FLSL er, at parret skal bestille tid til en samtale på kommunens vielseskontor i stedet for bistandskontoret.
Familiesammenføring §13 og retigheder til hjælp?
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3515
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Familiesammenføring §13 og retigheder til hjælp?
fundiver,
Hvis såfremt ifald et par går fra hinanden (den ene er dansk statsborger, den anden statsborger i et andet EU/EØS-land eller Schweiz), og de har fået familiesammenføring efter §§ 12-13, så tror jeg de overgår til ophold efter bekendtgørelsens kapitel 2. I det konkrete tilfælde her, vil jeg skyde på, at der bliver tale om en § 3 eller en § 6.
Hvis såfremt ifald et par går fra hinanden (den ene er dansk statsborger, den anden statsborger i et andet EU/EØS-land eller Schweiz), og de har fået familiesammenføring efter §§ 12-13, så tror jeg de overgår til ophold efter bekendtgørelsens kapitel 2. I det konkrete tilfælde her, vil jeg skyde på, at der bliver tale om en § 3 eller en § 6.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser