Britisk statsborger - Indisk kæreste

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

InderJoe
Indlæg: 21
Tilmeldt: 01.10.2010 16:03:17

Britisk statsborger - Indisk kæreste

Indlæg af InderJoe » 01.10.2010 18:43:58

Hej allesammen,

Jeg står i den situation at jeg skal giftes med en pige fra Indien, hvor jeg selv er Britisk statsborger, forneden kan min masterplan ses :)

Min master-plan
  • Hun kommer til Danmark på Turist visum
  • Vi bliver gift i kommunen
  • Hun rejser hjem
  • Vi søger om opholdstilladelse efter EU-reglerne
  • Det store familiebryllup afholdes i Indien.
  • Jeg tager hende med til Danmark
Detaljer om mig:
  • Britisk statsborger
  • Født og opvokset i Danmark, aldrig været bosat udenfor Danmark
Jeg har læst alt jeg kunne finde om emnet, og også her på ÆUG og mener jeg har alt på plads, hvilket jeg også troede da jeg ansøgte om det Turist visum, det viser sig desværre at det ikke lige er altid man får korrekte informationer fra Danske myndigheder.
  • Er der noget jeg skal være specifikt opmærksom på for at søge via EU regler hos Statsforvaltningen?
  • Kan i umiddelbart spotte noget der gør at sagen trækkes i langdrag?
  • Er der evt. noget jeg kan sørge for at få på plads før tid for at få sagen til at glide så smertefrit så muligt?
Senest rettet af InderJoe 14.03.2011 11:49:03, rettet i alt 2 gange.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Britisk statsborger - Indisk kæreste

Indlæg af skaanebo » 01.10.2010 21:28:53

Jeg har bemærket, at du er født og opvokset i Danmark. En EU-borger, der aldrig har krydset en landegrænse for at gøre brug af den frie bevægelighed, er ikke omfattet af reglerne om netop den frie bevægelighed og de deraf følgende muligheder for at få sin familie med sig over en landegrænse.

Så du må nødvendigvis flytte til et andet EU- eller EØS-land, førend du kan gøre brug af EU-regler til at få din ægtefælle til Danmark, præcis ligesom danskere i Danmark.

InderJoe
Indlæg: 21
Tilmeldt: 01.10.2010 16:03:17

Re: Britisk statsborger - Indisk kæreste

Indlæg af InderJoe » 01.10.2010 22:06:16

Jeg har bemærket, at du er født og opvokset i Danmark. En EU-borger, der aldrig har krydset en landegrænse for at gøre brug af den frie bevægelighed, er ikke omfattet af reglerne om netop den frie bevægelighed og de deraf følgende muligheder for at få sin familie med sig over en landegrænse.
Jeg er jo Britisk statsborger? Er du sikker i din sag? Vil det så sige at jeg vil blive underlagt de danske regler omkring familiesammenføring og heraf 24 års reglen mv.? :shock:

InderJoe
Indlæg: 21
Tilmeldt: 01.10.2010 16:03:17

Re: Britisk statsborger - Indisk kæreste

Indlæg af InderJoe » 01.10.2010 22:09:33

Er det mig der overser en "Edit" knap?

"Hvis du er statsborger i et andet EU/EØS-land end Danmark, er der ikke noget krav om, at du umiddelbart før ansøgningen skal have boet i et andet EU/EØS-land end Danmark. Det er statsforvaltningerne, som behandler ansøgninger om familiesammenføring til personer fra de andre EU-lande.

http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4557"

Taget fra "Jeg vil.." - Det stemmer desuden overens med det jeg umiddelbart har fået oplyst af statsforvaltningen personligt, evt. noget præcedens eller andet du kan henvise til Skaanebo?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Britisk statsborger - Indisk kæreste

Indlæg af skaanebo » 02.10.2010 11:15:32

Jeg husker bare, at der her på forum var en person med en tilsvarende sag, som fik afvist sin ansøgning efter EU-regler, fordi han aldrig havde flyttet sig over en landegrænse, men ligesom dig var født og opvokset i Danmark, i øvrigt også med britisk statsborgerskab.

Og desværre kan man ikke altid stole på de oplysninger, man får fra US eller Statsforvaltningen.

Men det er jo ikke værre end at I kan forsøge, og lykkes det ikke, ja så må du ud i det samme flyttecirkus som alle andre. Og meld gerne tilbage, hvordan det går!

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Britisk statsborger - Indisk kæreste

Indlæg af Kim P. Nyberg » 02.10.2010 13:04:04

Læser man diverse juridiske afhandlinger om EU-retten og hvad EF-Domstolen er nået frem til i lignende sager, så svarer Domstolen fuldstændig det samme, som skaanebo skriver i sit første svar til denne tråd.

Derfor vil du umiddelbart få en afvisning fra Statsforvaltningen, hvis du følger den plan du har beskrevet.

Og spørger du Udlændingeservice, når de er på turné rundt i landet, vil de som det første spørge: Har du flyttet dig over en landegrænse? Svarer du benægtende, gør de også. Uanset hvor du har dit statsborgerskab.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Britisk statsborger - Indisk kæreste

Indlæg af Kim P. Nyberg » 02.10.2010 13:09:56

Desuden har tilknytningskravet, som du omtaler, ikke noget med EU-retten at gøre. Det gælder kun, hvis der tales om familiesammenføring efter danske nationale regler.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

InderJoe
Indlæg: 21
Tilmeldt: 01.10.2010 16:03:17

Re: Britisk statsborger - Indisk kæreste

Indlæg af InderJoe » 02.10.2010 13:49:24

Så det vil sige at jeg er tvunget til at flytte til Sverige i en periode på mindst 10 uger, og først derefter søge om opholdstilladelse og familiesammenføring til min kone?

Så mit britiske statsborger skab betyder reelt ikke en flyvende fis i henhold til at opnå familiesammenføring mv., da jeg er født og opvokset i Danmark?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Britisk statsborger - Indisk kæreste

Indlæg af Kim P. Nyberg » 02.10.2010 14:06:17

Jeg vil anbefale, at I gifter jer, inden hun flytter sine teltpæle til Europa. Det er nemlig et krav, at man enten har været reelt samboende i mindst 18 måneder eller at man kan fremvise en vielsesattest, for at myndighederne overhovedet vil kigge på en ansøgning om familiesammenføring.

Du kan sagtens flytte til Sverige, hvis du vil det. Hvis vielsen står, mens du har bopæl i Sverige, så smutter I ind omkring den svenske ambassade i Indien og beder om det særlige visum som gælder til familiemedlemmer til EU-borgere, og som skal udstedes gratis indenfor fire uger. Så snart hun har modtaget det omtalte visum, smutter hun over til dig, uanset om du på det tidspunkt stadig bor i Sverige, eller om du er flyttet tilbage til Danmark (det sidste hænger sammen med dit statsborgerskab).

Den om de ti uger har du til dels misforstået. Det er korrekt, at du skal bo i et andet EU-land i mindst 10 uger, men det er ikke korrekt, at du skal sidde dér og kigge i 10 uger, før du kan gøre forsøg på at få hende herover. Det kan du i princippet gøre i samme sekund I er gift, og du er flyttet.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Britisk statsborger - Indisk kæreste

Indlæg af mh1 » 02.10.2010 14:07:37

EU-rettens regler om rettigheden til fs hænger jo sammen med retten til fri bevægelighed, så man skal altså bevæge sig for at kick-starte disse rettigheder. Så ja, dit statsborgerskab betyder 'ikke en flyvende fis' før du har boet mindst 3 mdr. i et andet EU/EØS-land.
mh
Rådgiver for ÆUG

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Britisk statsborger - Indisk kæreste

Indlæg af skaanebo » 02.10.2010 14:11:49

Dit britiske statsborgerskab betyder, at hele processen formentlig vil tage længere tid, idet du ikke ligesom danskere har en ubetinget ret til at slå dig ned i Sverige, men skal søge om et registreringsbevis, inden du kan folkeregistreres i Sverige.

InderJoe
Indlæg: 21
Tilmeldt: 01.10.2010 16:03:17

Re: Britisk statsborger - Indisk kæreste

Indlæg af InderJoe » 02.10.2010 14:21:23

Kim P. Nyberg skrev: Den om de ti uger har du til dels misforstået. Det er korrekt, at du skal bo i et andet EU-land i mindst 10 uger, men det er ikke korrekt, at du skal sidde dér og kigge i 10 uger, før du kan gøre forsøg på at få hende herover. Det kan du i princippet gøre i samme sekund I er gift, og du er flyttet.
Men før hun kan få en opholdstilladelse i Danmark, og dansk Cpr. nr mv. der giver ret til lægehjælp og dansk undervisning, kræver det at jeg først er flyttet "reelt" til Sverige?
  • I så fald er det en periode på 10 uger jeg skal bo i Sverige?
  • Er det tilladt at arbejde i Danmark men blot at bo i Sverige, eller skal arbejdet også være i Sverige?
Metock-sagen har intet at sige her vel?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Britisk statsborger - Indisk kæreste

Indlæg af Kim P. Nyberg » 02.10.2010 14:42:57

Du må bo i Nordsverige og arbejde i Malaga, hvis du vil. Det er der ingen der kan forhindre dig i, da du er EU-borger.

Men din kommende ægtefælle er ikke statsborger i et EU/EØS-land, og derfor må hun kun arbejde i det land, hvor I på et hvilket som helst tidspunkt er bosat, regnet fra sammenføringen.

Hun skal ikke ansøge om opholdstilladelse, men om et opholdskort. Den skal hun søge om senest tre måneder efter sin ankomst til et EU/EØS-land. Det vil sige, at hvis hun slutter sig til dig mens du stadig bor i Sverige, så skal hun senest tre måneder efter ankomsten dér ansøge om opholdskort hos Migrationsverket. Og når I flytter til Danmark, skal hun igen søge et dansk opholdskort, denne gang hos Statsforvaltningen, og igen senest tre måneder efter ankomsten til Danmark.

Nej, i forhold til ovenstående, har Metock-sagen ingen betydning.

Ja, du skal som minimum bo i Sverige i 10 uger, men det betyder ikke, at du skal vente i 10 uger, før hun kan afleverer ansøgningen om det særlige visum. Den kan hun i princippet afleverer sekundet efter I er blevet viet, og derefter har myndighederne maksimalt fire uger til at udleverer visummet til hende. Hvornår hun derefter rejser over til dig i Sverige, det er alene en sag mellem dig og hende.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

InderJoe
Indlæg: 21
Tilmeldt: 01.10.2010 16:03:17

Re: Britisk statsborger - Indisk kæreste

Indlæg af InderJoe » 02.10.2010 16:16:06

Men hvad så med dansk Cpr og ret til danskundervisning og sygehjælp(Et sygesikringskort)? Som bekendt er det mit ønske at hun starter på danskundervisning så hurtig som muligt, og evt. påbegyndte en kandidat mens hun nu alligevel læser dansk.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Britisk statsborger - Indisk kæreste

Indlæg af Kim P. Nyberg » 02.10.2010 21:53:14

Hvis vi følger EU-retten slavisk, er ægtefæller eller hermed sidestillet person omfattet af den nationale sygesikring fra dag 1, uanset manglende sygesikringskort. Praksis er dog en anden. Så det må anbefales, at I køber en sygeforsikring til hende indtil hun har modtaget opholdskortet og sygesikringskortet.

Der er nogle regler om, at hun ikke kan studere på SU, hvis du gør det samtidig. Det er dog ikke et felt jeg har så meget styr over, må jeg ærligt tilstå, så den må andre give svar på.

Når der søges efter EU-retten, er der ikke pligt til sprogundervisning (derfor heller ingen indvandringsprøve). Vælger I alligevel at hun skal lære dansk, kan sprogskolen forlange en vis egenbetaling. Det er vist forskelligt fra skole til skole, hvor meget de tager.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar