Tvivl om rigtig procedure ved Skatteverket

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
nannablichfeldt
Indlæg: 45
Tilmeldt: 09.12.2009 19:02:29

Tvivl om rigtig procedure ved Skatteverket

Indlæg af nannablichfeldt » 07.07.2010 11:28:19

Hej alle på forum

Min mand og jeg flyttede til Sverige den 28.06.2010. Allerede den 29.06.2010 tog vi ind på Skatteverket for at få mig folkebogført. Det har så resulteret i at de har sendt et brev til min mand.

Jeg gjorde det meget klart overfor sagsbehandleren, at det var mig, der søgte om at blive folkebogført, da vi senere, når jeg havde modtaget mit personnummer, ville søge om opholdstilladelse efter eu-reglerne til min mand på Migrationsverket.

Jeg var selvfølgelig ærlig i udfyldningen af blanketterne vi fik på Skatteverket, og det fremgik tydeligt at min mand har til hensigt at følge med mig til Sverige.

På Skatteverket afleverede vi de dokumenter de bad om:

-kopi af vielsesattest fra Danmark
- kopi af førstehånds lejekontrakt
- kopi af pas (for os begge, mærkeligt nok)

Derudover bad de om oplysninger om min indkomstkilde, og de fik selvfølgelig både adresse, telefonnummer på min arbejdsplads, samt navn på min chef.

Jeg er ikke bekymret over indholdet i det brev min mand har modtaget fra Skatteverket, for de beder bare om min ansættelseskontrakt, og det kan de nemt få.

Min undren går på hvorfor de ikke kontakter mig, når det er mig der har søgt om at blive folkebogført? Er det normal procedure vi har mødt eller skal vi være opmærksomme på noget? Måske behandler de vores ansøgning efter et forkert regelsæt eller noget andet som jeg ikke lige kan gennemskue.

Håber en eller flere kan hjælpe med at belyse situationen lidt.

Mvh. Nanna

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tvivl om rigtig procedure ved Skatteverket

Indlæg af mh1 » 07.07.2010 14:18:30

Hmm, måske er det bare ligesom i DK, hvor kommunerne i hvert fald tidligere brugte mandens personnr. selv når de skrev til hustruen om noget, hun havde søgt om - jeg har dog lidt svært ved at tro, at Sverige skulle være længere bagud end DK mht. ligestilling.
mh
Rådgiver for ÆUG

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Tvivl om rigtig procedure ved Skatteverket

Indlæg af skaanebo » 07.07.2010 15:21:17

Jeg ville ikke bekymre mig. Om brevet står i dit eller din mands navn kan jo være hip som hap. I bor sammen, så de skriver nok kun til en af jer.

Besvar