Indlæg
af skaanebo » 27.01.2010 12:56:37
Hvis planen er at flytte retur til Danmark, så er det en meget dårlig ide at begynde at søge om socialhjælp i Sverige, inden din ægtefælle har fået udstedt et svensk eller dansk opholdskort.
Hvis I søger om försörjningsstöd i Sverige, inden din mand har fået udstedt et svensk opholdskort, så risikerer I jo, at Migrationsverket afviser at ville udstede et opholdskort, ligesom Udlændingeservice i Danmark kan finde på at afvise at udstede et dansk opholdskort, hvis I har måttet søge om socialhjælp, mens I har boet i Sverige.
Måske ville den bedste løsning være at flytte retur til Danmark, mens din mands visum stadig er gyldigt, og så søge efter EU-retten i Danmark. I opfylder jo umiddelbart kravene. Når I så er installeret i Danmark, kan det måske også være lettere for jer at finde et job der for både dig selv og din mand, og din mand må jo begynde at arbejde i Danmark, lige så snart ansøgningen er indleveret hos Udlændingeservice. Endelig kan du jo som hjemvendende dansker søge om kontanthjælp i din danske kommune, og din mands opholdskort vil ikke i første omgang være i fare - kun hvis I kommer til at leve af sociale ydelser i et sådant omfang, at myndighederne vurderer, at det er blevet en urimelig byrde.