Om bolig

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
sulleh
Indlæg: 12
Tilmeldt: 09.12.2009 13:25:25

Om bolig

Indlæg af sulleh » 13.01.2010 11:11:55

jeg skulle være flyttet her til januar men tingene gik helt efter planen. jeg vil høre om det gøre noget hvis jeg flytter ind hos en ven i sverige uden at have en lejekontrakt?

hvor meget skal økonomien se ud efter den nye svenske regl som træder i kræft 2010?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Om bolig

Indlæg af fundiver199 » 13.01.2010 12:01:20

For at blive folkeregistreret hos din ven skal boligen være af en sådan karakter, at både du og vennen (samt evt. andre personer i boligen) råder over èt rum pr. ”kernefamilie”, som har en dør, der kan lukkes bag jer. Du og din mand må altså gerne dele en værelse, og ditto gælder for din ven og hans/hendes eventuelle partner. Men du og din mand må ikke dele et værelse med din ven, og I må heller ikke bo i et gennemgangsrum.

Hvis boligen opfylder disse kriterier vil der ikke være problemer med at få visum eller opholdskort til din mand efter EU-reglerne i Sverige eller med at søge familiesammenføring efter Sveriges nationale regler.

Men uden lejekontrakt eller huslejekvitteringer kan du risikere, at Udlændingeservice vil vurdere, at du ikke var ”reelt etableret” i Sverige, såfremt I senere flytter til Danmark og ønsker at søge opholdskort efter EU/EØS-reglerne her. Udlændingeservice kigger således med meget mere kritiske briller på, om du var ”reelt etableret” i Sverige end svenskerne selv gør det, selvom reglerne i princippet er de samme. Så derfor er det nok klogt at finde en anden bolig i Sverige mindst 10 uger før, I evt. flytter videre til Danmark.

Der er ikke udsigt til ændringer i EU/EØS-reglerne. Derimod ændres de nationale svenske regler pr. 1. april 2010 sådan, at referenten fremover skal kunne forsørge sig selv. Men disse ændringer kommer ikke til at omfatte referenter, som er statsborgere i Sverige eller et andet EU/EØS-land, og dermed vil de heller ikke omfatte dig.

Det vil altså alene være f.eks. en amerikansk statsborger med fast opholdstilladelse i Sverige, som ønsker at få sin kinesiske ægtefælle til Sverige, der vil blive omfattet af det nye forsørgelseskrav i Sverige.

sulleh
Indlæg: 12
Tilmeldt: 09.12.2009 13:25:25

Re: Om bolig

Indlæg af sulleh » 14.01.2010 15:51:34

okay men der er noget som jeg ikke forstår.
du skriver noget med udlændinge serive?
altså hvis jeg søger efter de svenske regler bliver min sag så ført videre til udlændinge servie?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Om bolig

Indlæg af fundiver199 » 14.01.2010 16:13:34

Nej Udlændingeservice bliver naturligvis kun blandet ind i sagen, hvis I på et senere tidspunkt ønsker at bosætte jer sammen i Danmark.

Besvar