flytning til dk, efter bolig i sverige men arbejde til søs

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
SofieB
Indlæg: 6
Tilmeldt: 08.10.2009 20:33:44

flytning til dk, efter bolig i sverige men arbejde til søs

Indlæg af SofieB » 04.01.2010 17:29:39

Hej alle sammen!

Kan jeg tage min mand med til DK, efter at have boet 3 mdr i Sverige (uden ham) men arbejdet på et cruiseskib i EU eller uden for EU?
På forhånd tak alle jer kloge hoveder!

Mvh

Sofie

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: flytning til dk, efter bolig i sverige men arbejde til søs

Indlæg af fundiver199 » 04.01.2010 22:01:46

Nej det kan du ikke. Din mand skal have nået at slutte sig til dig i Sverige, før du kan tage ham med tilbage til Danmark efter EU/EØS-reglerne.

Derimod kan du sagtens ernære dig ved at arbejde på et cruiseskib, hvis dette arbejde betyder, at du er til søs i nogle uger eller måneder ad gangen, og herefter igen opholder dig på din bopæl.

Hvis du har været ude på èt sammenhængende togt i al den tid, du har "boet" i et andet EU/EØS-land, vil jeg dog mene, at Udlændingeservice med rette kan sige, at din flytning til det pågældende land så ikke har været en realitet, men noget der kun er sket på papiret.

Det afgørende er, at du skal have etableret din tilværelse i det andet EU/EØS-land på en sådan måde, som man ville gøre det, hvis man havde tænkt sig at blive boende igennem en længere periode.

Og det må vel bl.a. indebære, at hvilke perioder med frihed, der end er i det job, man bestrider, så skal man også have tilbragt en eller flere af disse friperioder på sin bopæl i det andet EU/EØS-land.

Hvis den normale arbejdscyklus på en boreplatform f.eks. er 2-4 uger på platformen og herefter 2-4 uger på land, så er der ikke noget problem, for så vil man jo i en 3-måneders periode helt automatisk få èn eller flere fulde "orlovsperioder" på sin bopæl.

Hvis man derimod arbejder på et skib, og en normal vagt her varer i 3 måneder, hvorefter man har fri i 3 måneder, så bør man efter min mening sørge for at tilbringe både en hel friperiode samt en hel arbejdsperiode i det andet EU/EØS-land, så man har haft en hverdag, der er normalt for det job, man bestrider, i det land, hvor man har bosat sig.

Man har jo ikke etableret sin tilværelse i Sverige, fordi man flytter dertil, tager ud at sejle 3 dage senere, og herefter flytter tilbage til Danmark 3 dage efter, man er kommet tilbage fra sin sejltur.

I det hele taget må det på det skarpeste frarådes at forsøge at være "oversmart" m.h.t. hvordan man kan komme ind under EU/EØS-reglerne uden reelt at behøve bo i et andet EU/EØS-land. Gør det i stedet ordentligt, eller lad helt være. Det er mit klare råd.

Besvar