Hej alle
Håber at der er nogen som kan hjælpe mht mine spørgsmål omkring EU-reglerne.
Jeg er blevet gift med en mand som har boet i Spanien i 10 år, men har ikke spansk statsborgerskab og kan derfor ikkke bare lige flytte til Danmark.
Nr 1:
Jeg er lige fyldt 23 år og kan derfor ikke søge om familiesammenføring via DK endnu. Har heller ikke lyst til at vente mere.
Så har jeg lige fundet ud af at jeg kan bruge Sverige som løsning altså 10 ugers løsningen.
Han kan bare flytte til Sverige uden min hjælp, da man i Sverige behandles på lige fod med en EU-statsborger hvis man mindst har haft 5 års permanent opholdstilladelse i EU og han har jo haft det dobbelte så det er super nemt.
Men så er der lige at jeg har en bolig som jeg ikke kan få lov at fremleje videre da min grund IKKE er nok til at kunne fremleje, de vil heller ikke give mig et flyttebevis som indikere at jeg kan få tilbudt en bolig af dem når jeg vender tilbage til DK hvis jeg opsiger min bolig.
Hvad kan jeg gøre? Jeg har ikke lyst til at sidde i boligproblemer når jeg gerne vil vende tilbage,
Nr: 2
Hvorfor har min mand ikke ret til at være i DK sammen med mig hvis han alligevel bor indenfor EU fast? Danmark og England er de eneste lande som har de mærkelige regler.
Han har lov til at være her 3 måneder af gangen og uden visum, hvad er så problemet i at han får ov til at bo her?
Det er bare total hovedpine og især er det helt kvalmende når han alligevel godt kan rejse til DK uden visum.
Jeg ville blive rigtig glad hvis der en nogen som kan hjælpe mig med hvor jeg egentlig skal starte fra, en lille smule viden har jeg da, men vil gerne være 100% sikker så alt er iorden.
Hjæææææææælp EU-regler og en masse andet.
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Hjæææææææælp EU-regler og en masse andet.
1) Boligproblemet kan jeg desværre ikke hjælpe dig med at løse, hvis din boligforening ikke vil give dig lov til at fremleje eller give dig et tilbageflytningsbevis. Det eneste forslag, jeg kan komme med, er at du må finde en mere ”gyldig” grund til at fremleje din lejlighed, f.eks. at du skal studere et semester på universitetet i et andet EU-land, eller at du skal udstationeres for din danske arbejdsgiver. Og dette skal så selvfølgelig være reelt og kunne dokumenteres.
2) Årsagen er et af de 4 forbehold, som Danmark fik til Mastricttraktaten i 1993, nærmere bestemt det indre og retslige forbehold.
Da din mand uden videre kan bosætte sig i Sverige uden din hjælp, så kunne en midlertidig løsning være, at han gjorde det. F.eks. kunne han finde et lille værelse i Malmø, som han kan leje for en beskeden månedlig udgift. Og herefter kan han jo fuldt lovligt besøge dig i Danmark og overnatte en gang imellem i din lejlighed.
Og præcist hvor mange nætter om ugen, det lige bliver til, det er der nok ikke nogen, der holder så meget øje med, hvis han bare sørger for at tilse sit værelse i Malmø en gang imellem, hente posten, betale sin husleje og sine regninger og så videre.
Problemet er så bare, at han kun må arbejde i Sverige, så hvis du bor langt fra grænsen, så bliver det jo lidt bøvlet i det lange løb. Men Sverige er trods alt tættere på Danmark end Spanien, og om mindre end 1 år kan I jo søge familiesammenføring efter de danske regler, da du så er fyldt 24.
En anden mulig løsning er, at din mand finder sig et job i Danmark, hvis hans uddannelse er på positivlisten, og herefter får en opholdstilladelse på baggrund af dette job.
Der er også indført en beløbsordning, hvor alle ansættelser kan give en opholdstilladelse uanset stillingsbetegnelse, hvis lønnen bare ligger over et vist niveau. Som dog skal være ”normalt” for den pågældende type arbejde, så det går ikke at lave en kreativ ansættelseskontrakt med nogen, man kender, hvor man aflønnes med 35.000 om måneden for et ufaglært job.
Endelig kan I jo overveje at bosætte jer sammen i Sverige eller for den sags skyld Spanien på mere permanent basis, så din mand ikke skal starte helt forfra med en midlertidig opholdstilladelse i Danmark.