Rettigheder i Sverige for person gift med EU-borger

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Lovemymuslimgirl
Indlæg: 1
Tilmeldt: 12.08.2009 20:23:27

Rettigheder i Sverige for person gift med EU-borger

Indlæg af Lovemymuslimgirl » 13.08.2009 10:20:30

Jeg er dansk statsborger, bor i Sverige, arbjeder i Dk. Overvejer at gifte mig med min ikk- EU kæreste og søge opholdstilladelse til hende i Sverige.

Søger man efter EU-reglerne kan jeg forstå at jeg skal skrive under på at kunne forsørge min kone. Hun kan så ikke modtage sociale ydelser.
Hvad indbefatter sociale ydelser præcist ?
Har hun ikke ret til svenskundervisning som andre nytilflyttere ?
Hvad med sundhedssystemet ?

HUn vil meget gerne arbejde med det samme så kontanthjælp eller hvad det hedder her er ikke relavant.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Rettigheder i Sverige for person gift med EU-borger

Indlæg af Kim P. Nyberg » 13.08.2009 16:53:14

Sociale ydelser dækker over kontanthjælp (eller hvad landene har af tilsvarende ydelser) udbetalt af kommunerne.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Rettigheder i Sverige for person gift med EU-borger

Indlæg af fundiver199 » 13.08.2009 20:11:53

Hvis du søger opholdskort til din kone efter EU-reglerne, skal du ganske rigtigt kunne forsørge hende. Og du kan ikke nøjes med at skrive under på, at du påtager dig den forpligtelse. Du skal også kunne dokumentere, at du rent faktisk har penge til, at I kan leve, hvad der opfattes som et normalt liv i det pågældende land. I Sverige vil det konkret sige, at du skal have mere end 6.000 SEK til overs hver måned, når alle jeres faste udgifter er betalt.

Skulle det gå så galt, at din indkomst senere bliver så lille, at I ikke kan leve af den begge to, f.eks. fordi du bliver syg eller arbejdsløs, så kan din kone til gengæld godt modtage sociale ydelser på lige fod med alle andre.

Den eneste begrænsning er, at hun kan blive bedt om at forlade Sverige, hvis I ud fra en samlet vurdering af jeres situation kan siges at udgøre en "urimelig byrde".

Hvad angår øvrige offentlige ydelser, d.v.s. f.eks. sundhedsydelser, uddannelse m.m., så må der ikke gøres forskel på landets egne borgere (svenskere) og tilflyttere fra de andre EU-lande eller deres familiemedlemmer.

Dog har EU-borgere og deres familiemedlemmer kun krav på at modtage uddannelsesstøtte, hvis de selv eller deres ægtefælle er arbejdstagere i Sverige. Så i jeres situation, hvor du arbejder i Danmark, der vil din kone altså ikke være berettiget til SU i Sverige.

Hvad angår svenskundervisning for voksne, så er det jo ikke noget, som de indfødte svenskere har behov for, og derfor er det heller ikke noget, de har krav på. Så her er det fuldstændig op til de svenske myndigheder, hvad de vil eller ikke vil tilbyde tilflyttende EU-borgere og deres familiemedlemmer.

LPedersen
Indlæg: 30
Tilmeldt: 05.07.2009 09:49:45

Re: Rettigheder i Sverige for person gift med EU-borger

Indlæg af LPedersen » 31.08.2009 08:25:47

Kim P. Nyberg skrev:Sociale ydelser dækker over kontanthjælp (eller hvad landene har af tilsvarende ydelser) udbetalt af kommunerne.
Er det ikke kun i 3 måneder den medfølgende ægtefælle ikke kanmodtage sociale ydelser ?

Hvad angår øvrige offentlige ydelser, d.v.s. f.eks. sundhedsydelser, uddannelse m.m., så må der ikke gøres forskel på landets egne borgere (svenskere) og tilflyttere fra de andre EU-lande eller deres familiemedlemmer.
Børnetilskud hvis man har det i Sverige, hører det under sociale ydelser ?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Rettigheder i Sverige for person gift med EU-borger

Indlæg af Kim P. Nyberg » 31.08.2009 08:35:27

LPedersen,

Til det første: Ja.

Til det andet : Nej, Børnefamilieydelse, børnetilskud, friplads og lignende er ikke at betragte som sociale ydelser. De sociale ydelser er alene kendetegnet ved, at en person, som ikke står i A-kasse og som er blevet arbejdsløs, går på kommunen og beder om en eller anden form for overlevelseshjælp indtil man finder job igen. Alle andre ydelser kommer ikke i vejen.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Malmöherewecome
Indlæg: 170
Tilmeldt: 14.06.2007 13:32:48

Re: Rettigheder i Sverige for person gift med EU-borger

Indlæg af Malmöherewecome » 01.09.2009 13:12:44

Så du mener at ægtefælle som har ophold under EU-reglerne kan spørge om kontanthjælp eller lignende efter 3 måneder i Sverige? Også når ægtefælle arbejder i DK og kan forsørge familien?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Rettigheder i Sverige for person gift med EU-borger

Indlæg af skaanebo » 01.09.2009 14:15:10

Man kan naturligvis ikke få kontanthjælp, hvis man råder over formue eller ens ægtefælle er i stand til at forsørge en. Søger man om kontanthjælp, og er man gift eller bor sammen, ses altid på familiens samlede økonomi.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Rettigheder i Sverige for person gift med EU-borger

Indlæg af fundiver199 » 01.09.2009 18:03:21

Man skal også være opmærksom på, at hvis man som dansker bor i Sverige uden på noget tidspunkt at have arbejdet i Sverige, så er man ikke arbejdstager i EU-retlig forstand men derimod "person med tilstrækkelige midler".

Og i den situation har ens EU-familiesammenførte ægtefælle ganske vist ret til at modtage sociale ydelser på lige fod med en svensker efter 3 måneders ophold i landet. Men kun i et omfang, hvor man ikke kan siges at være "en urimelig byrde" for det svenske samfund.

Så en alt for hurtig, flittig eller udspekuleret brug af socialkontoret i Sverige kan altså udmærket være = mistet opholdstilladelse for ægtefællen, med mindre man har arbejdet mindst 12 måneder i Sverige og står til rådighed for det svenske arbejdsmarked.

Besvar