Dokumenter i sort hvidt eller farve??

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 05.04.2009 16:13:47

Har din mand først fået svensk statsborgerskab, så kan I frit bosætte jer i Danmark, og han vil være fuldstændig ligestillet med en dansk statsborger bortset fra stemmeret til Folketinget.

De nordiske lande har nemlig allerede omkring 1950 indgået en aftale, som betyder, at deres borgere helt frit kan bosætte sig hvor som helst i Norden.

Er din mand først blevet svensk statsborger, vil han derfor aldrig kunne udvises af Danmark, andet end under helt specielle omstændigheder som terrormistanke e.l. Og i så fald vil det være Sverige, han bliver sendt "hjem" til.

Men det er rigtigt, at for at opnå dette, så vil I være nødt til at blive boende i Sverige i mindst 2 år mere, og i den tid er I "låst" til Sverige.

Fordelen vil imidlertid være, at hvis I så til den tid flytter til Danmark, så behøver I slet ikke at spørge de danske myndigheder om lov til noget som helst. Og du vil heller ikke længere have nogen forsørgelsespligt overfor din mand, udover den forsørgelsespligt man altid har, når man er gift eller samboende.

Så kan du til den tid ikke forsørge din mand i Danmark, så vil han være berettiget til socialhjælp i Danmark på lige fod med alle andre. Og han vil også have ret til at blive boende i Danmark, selvom du afgår ved døden, eller I bliver skilt.

Der vil således være nogle ret væsentlige fordele for jer ved at blive i Sverige i 2 år mere, når I nu har været der i 3 år allerede. Men om disse fordele er nok til at veje op for den sociale isolation og de ringere jobmuligheder i Sverige subsidiært længere transport til dit job i Danmark, det er selvfølgelig helt op til jer at vurdere.

Tokur
Indlæg: 30
Tilmeldt: 10.02.2009 14:12:23

Indlæg af Tokur » 05.04.2009 16:47:45

Jeg kan sige det sådan, hvis vi flytter til dk vil jeg kunne studere og få su svarende til min dagpenge. Min mand ville kunne arbejde hvidt. Men der vil gå flere år inden han får de samme muligheder som en dansker. Selvfølgelig er det dyrere at bo i Danmark. Hvis vi bliver i malmø vil han komme til at arbejde sort i Danmark og jeg skal så studere og kun få su.
Han vil stadig have sine venner her. Vi holder meget af malmø´s natur og mennesker. Men så skal vi pedle hver dag. Jeg ved ik hvordan det vil være med mine studier. Da jeg ik har gået i skole længe skal jeg koncentrere mig og tænker ik at arbejde ekstra. Nogen siger de har opnået pas i sverige før tid, fordi de har haft en kontrakt i hånden fra en dansk arbejdsgiver, som vil ansætte dem, men det kan de kun hvis det er en nordisk statsborger og har opnået pas på den måde. Min mand skal prøve at få en kontrakt fra hans arbejdsplads og se om han kan søge om svensk pas. Hvor ved vi fra om vi søgte om opholdstilladelse efter eu-reglerne i Sverige?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 05.04.2009 17:19:22

At din mand arbejder sort i Danmark lyder jo ikke som nogen særlig holdbar løsning. Så umiddelbart vil jeg da mene, at det så må være bedst for jer at flytte til Danmark.

Spørgsmålet er så bare, om jeres mulighed for at få et opholdskort til din mand i Danmark efter EU-reglerne i denne omgang er blevet forkludret ved, at der er gået for lang tid mellem din flytning til Danmark og hans eventuelle flytning til Danmark.

Er det tilfældet, så er den bedste løsning måske, at du flytter din adresse tilbage til Sverige, og at I så herefter venter mindst 10 uger med at flytte til Danmark.

Men du skal så også have indkomst, medens du bor i Sverige, og den skal helst være stor nok til at opfylde det svenske forsørgelseskrav, hvis I vil være på den sikre side af reglerne. Er du p.t. arbejdsløs og forsikret i dansk A-kasse, så burde dette krav dog umiddelbart være opfyldt.

Hvilke regler, I har søgt efter i Sverige, er sagen uvedkommende, bortset fra hvis din mand får behov for at bede om bistandshjælp i Sverige. Det vil han kunne få, hvis I har fået FS efter svenske regler, og din indkomst er for lav til, at I begge kan leve af den. Men har han opholdskort efter EU-reglerne, så har han ikke den mulighed.

M.h.t at blive svensk statsborger eller flytte til Danmark, spiller det derimod ingen rolle, hvad grundlaget for din mands ophold i Sverige har været.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 05.04.2009 17:56:32

Vær lige opmærksom på, at hvis du flytter til Sverige, mens du modtager dagpenge fra en dansk a-kasse, så kan du normalt ikke tage din dagpengeret med dig til Sverige, men skal arbejde i mindst 1 dag i Sverige, før du kan søge om dagpenge fra en svensk a-kasse.

Med hensyn til svensk statsborgerskab: Den eneste måde en ikke-nordisk borger kan blive svensker tidligere end efter 5 år, er hvis den pågældende er gift eller sambo med en svensk statsborger - i så fald kan man søge om svensk statsborgerskab allerede efter 3 år i Sverige. Men hvis du er dansk statsborger, kan din mand altså ikke benytte sig af den mulighed, men må vente i 5 år.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 05.04.2009 18:25:29

Normalt kan man tage sine danske dagpenge med sig til et andet EU-land i 3 måneder, og det fremgår jo også, at Tokur tilsyneladende er skiftet fra svenske til danske dagpenge. Så måske kan hun også skifte tilbage til svenske igen? Men jeg indrømmer, at hele denne sag lyder så kompleks, at det er lige til at blive forpustet over :?

Mit primære råd til Tokur vil derfor være at tage det stille og roligt, sætte sig godt ind i alle regler, og lade være med at træffe flere uovervejede hurtige beslutninger.

Der er jo tilsyneladende en hel stribe af problemer her: Knas i parforholdet, parret bor nu officielt i hvert sit land, hvilket er et problem i.f.t. mandens opholdstilladelse, Tokur er arbejdsløs, og endelig er der så tvivlen om, hvor det er smartest for dem at bo.

Dette er rigtig mange ting at ligge og rode med på èn gang. Så umiddelbart må rådet næsten være at få løst èt problem ad gangen. Altså først få talt med manden, hvilket tilsyneladende allerede er sket, herefter flytte Tokurs adresse tilbage til Sverige, så der ikke opstår problemer med mandens opholdsgrundlag, herefter finde et nyt job eller alternativt påbegynde studie, og så måske som det sidste skridt flytte til Danmark.

Men det sidste skal så i givet fald tænkes igennem og planlægges, så Tokur er sikker på, at hun opfylder betingelserne for at få et opholdskort til sin mand efter EU-reglerne. Hvilket så måske kan kræve, at hun bliver nødt til at finde sig et nyt job, også selvom planerne på længere sigt er at begynde at læse.

Medmindre naturligvis, at parret opfylder betingelserne for at få FS efter de danske regler, for så kan de jo også bare søge om det.

Tokur
Indlæg: 30
Tilmeldt: 10.02.2009 14:12:23

Indlæg af Tokur » 05.04.2009 18:50:42

Ja det er virkelig kopliceret. Hvis jeg flytter tilbage til Sverige kan jeg få dansk a-kasse i 3 måneder. derefter ved jeg ik lige hvad der sker. Men jeg vil virkelig gerne starte på en uddannelse, jeg er kun 23 år.
Havde jeg i starten vidst alle disse regler om eu og alt sådan noget, Havde jeg i første omgang bare arbejdet et par måneder i Sverige og flyttet tilbage med min mand og startet mit liv i Dk. Måske havde jeg endda en uddannelse og et bedre liv og uden alle disse bekymringer. Nogle gange har jeg lyst til at sagsøge udlædingestyrelsen for at have ødelagt mit liv, fordi de har holdt reglerne skjult!! Gad vide om nogen har gjort det??
Jeg har snakket med min mand, vi kan jo selvfølgeig se det er bedst vi bliver i Sverige til han får pas. Det som ikke er godt er at han så skal arb. sort i en dansk firma. Jeg tror da der er problemer i alle forhold, men selvfølgelig gør man noget spontant som jeg har gjort er man på den. Jeg er selvfølgelig vild nervøs for hvad der skal ske for mig og min mand. Nu skal vi sidde lidt og tænke over tingene. Tak for alle jeres svar, nogle gange kan man ik selv se hvad der er rigtigt, så hjælper det at andre åbner ens øjne op.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 05.04.2009 20:36:17

Ja det lyder, som om de danske udlændingeregler og dårlig vejledning har ødelagt en hel del for jer. Det er jo bl.a. altid belastende for et parforhold, hvis de to parter hver især ikke kan få deres liv til at fungere. Og det har tilsyneladende været tilfælde for jer, idet jeres påtvunge bopæl i Sverige har forringet sit sociale liv og presset din mand ud i at arbejde sort.

Nuvel, I må bare se sådan på det, at det man ikke dør af, det bliver man stærk af. Og så kigge fremad og se på, hvilke muligheder, I har herfra.

Hvis du kan tage dine danske dagpenge med dig til Sverige, så giver det dig jo om ikke andet en frist på 3 måneder til at finde et nyt job. Eller du kan, når de 3 måneder er gået, starte på en SU-berettiget uddannelse i Danmark. Det vil jo faktisk passe meget godt sammen med, at det næste skoleår starter i august-september, d.v.s. om 4-5 måneder.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 06.04.2009 15:00:36

Ikke for at være nogen moralens vogter, men husk lige på, at din mand skal redegøre for, hvad han har levet af de sidste 5 år, når han søger om svensk statsborgerskab, og der ser det jo ikke godt ud, hvis han har tjent 0 kr. igennem 5 år i Sverige, og det dermed kommer frem, at han har tjent sorte penge i Danmark.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 06.04.2009 15:10:12

Enig med Skaanebo. I bør så hurtigt som muligt sørge for at få legaliseret din mands indkomst, inden han bliver "knaldet" for sit sorte arbejde på den ene eller anden måde.

Så det er ikke nogen anbefalelsesværdig løsning at blive boende i Sverige i 2 år mere, hvis dette indbefatter, at han skal fortsætte med at arbejde sort. Og en farbar vej frem imod et svensk statsborgerskab, det er det helt sikkert ikke.

Tokur
Indlæg: 30
Tilmeldt: 10.02.2009 14:12:23

Indlæg af Tokur » 06.04.2009 16:31:12

Han ser ud til at tjene lovligt penge i sverige, da hans danske arbejdsplads betaler penge til en svensk firma hvor de udlejer vikar.
så desværre tjener firmaet på min mand. Han har gået i svensk skole, taget svensk kørekort. Hans danske chef vil jo gerne have min mand ansat i hans eget firma istedet for at betale til et andet firma. Vi får ham til at lave en kontrakt, så går vi til migrationsverket og overbeviser dem over hvor vigtigt det er han får svensk pas for at få et arbejde. Jeg har læst på migrationsverkets hjemmeside at man godt kan søge før 5 år, hvis det er en meget vigtigt grund man kommer med.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 06.04.2009 17:36:19

Hvis din mand er ansat på et svensk vikarbureau, så er der intet ulovligt ved arrangementet, og det har ikke noget at gøre med "at arbejde sort". Så længe arbejdsgiveren er svensk, er det således ligegyldigt, om arbejdet fysisk udføres på den ene eller anden side af Øresundsbroen.

Men det ville selvfølgelig klart være at foretrække for alle andre end det svenske vikarbureau, hvis han kunne blive ansat direkte i den virksomhed, hvor han udfører sit arbejde.

Tokur
Indlæg: 30
Tilmeldt: 10.02.2009 14:12:23

Indlæg af Tokur » 07.04.2009 10:01:41

Jeg har snakket med udlædingestyrelsen, hun siger vi har 6 måneder til at flytte sammen efter vi har søgt, så der er ingen forskel på om han er her eller i sverige. Nu skal vi så beslutte i en fart hvad vi vil.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 07.04.2009 10:39:45

Da du er havnet på danske dagpenge, og din mand fysisk arbejder i Danmark, så mener jeg, at din mand bør flytte til Danmark så hurtigt som muligt.

Og hvis den ansøgning om opholdskort efter EU-reglerne, som I allerede har indgivet, stadig kan "bruges", så er det hele jo faktisk lige ud af landevejen.

Kim Nyberg stillede for nylig en række spørgsmål til Henrik Gunnet, som er chef for Udlændingeservice. Og svarene på de spørgsmål viser, at I faktisk på nogle punkter er endnu bedre stillet efter EU-reglerne, end jeg hidtil har troet.

Der må således ifølge Henrik Gunnet gerne gå op til cirka 4 måneder mellem den danske statsborgers indrejse i Danmark og den udenlandske statsborgers indrejse, og det passer jo meget godt med, hvad du har fået at vide af en menig medarbejder i Udlændingeservice.

En anden nok så interessant ting er, at der faktisk ikke er noget krav om, at I skal have fælles bopæl i Danmark. Så det betyder, at det i princippet er muligt, at du kan bo i Aarhus i en periode og din mand i København, hvor hans nuværende job er.

Dette vil ikke, som jeg tidligere har skrevet til dig, give anledning til problemer.

Endelig er det rent faktisk sådan, at din mand må begynde at arbejde i Danmark, lige så snart I har søgt om et opholdskort til ham. Så lige så snart har han flyttet sin adresse til Danmark, så vil der ikke længere være noget til hinder for, at han bliver ansat direkte på den virksomhed, hvor han p.t. arbejder. Hvilket så måske både kan medføre en besparelse for hans arbejdsgiver og en højere løn for din mand.

Der er dog visse problemer med, at Udlændingeservice åbenbart ikke er klar over, hvordan reglerne er, for der er i hvert fald mange, som har fået forkert besked omkring dette, når de har spurgt.

Men omvendt er det ikke Udlændingeservice, der skal ansætte din mand eller give ham et skattekort, så jeg mener bestemt, at det i jeres tilfælde er et forsøg værd at prøve at kæmpe for jeres ret på dette punkt.

Også fordi sagen er rimelig klar, i og med at din mand allerede har opholdskort i Sverige og altså dermed allerede er blevet "godkendt" af de svenske myndigheder.

Det er derfor helt bestemt i opholdsdirektivets ånd, at din mand ikke skal tvinges til at gå arbejdsløs i op til ½ år, bare fordi I flytter fra det ene land til det andet.

Besvar