Hvad skal vi søge efter?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Karinanie
Indlæg: 18
Tilmeldt: 11.12.2008 16:58:26

Hvad skal vi søge efter?

Indlæg af Karinanie » 31.03.2009 16:18:05

Jeg skal om ca. 2 uger giftes med min kæreste i Tunesien, jeg er bosat i Sverige og efterfølgende vil jeg selvfølgelig gerne have ham herop til mig.
Jeg har egentlig heletiden tænkt at vi ville søge efter de svenske national regler, men som tiden nærmer sig bliver jeg lidt i tvivl og forvirret. Håber der er nogen der kan hjælpe mig med mine spørgsmål.

EU-reglerne:
Hvis vi søgte efter EU-reglerne ville vi kommer under betegnelsen selvforsørgende.
Hvis jeg har forstået reglerne ret, så betyder det at min mand ikke kan modtage nogen ydelser fra staten, hvis han f.eks. ikke finder arbejde med det sammme eller hvis han på et tidspunkt vil gå skole. - men er dette en livstidsdom, eller gælder disse regler kun i de første 5 år indtil han kan opnå permanentophold?
Hvad ville der ske' hvis jeg f.eks mistede mit arbejde, som jo på en måde er grundlaget hvorpå opholdstilladelsen er givet?

Svenske nationale regler:
Hvis jeg har forstået det ret så får min mand bedre rettigheder ud af de nationale regler, i form af støtte hvis han ikke finder arbejde eller vil tage en uddannelse, måske også noget i tilfælde af barsel?
- men gælder det også i det tilfælde at jeg er selvforsørgende, eller kigger man overhovedet ikke efter det hvis han på et tidspunkt søgte efter støtte?

Det er ikke umiddelbart vores hensigt, men hvis vi på et tidspunkt vil flytte til danmark, har det så nogen betydning hvad vi har søgt efter i Sverige?

Håber der er nogen som kan hjælpe med lidt gode råd.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 31.03.2009 17:21:45

Man er helt sikkert bedre stillet i Sverige efter de nationale svenske regler end efter EU-reglerne. Men til gengæld varer det op imod ½ år længere, før ens ægtefælle kan komme til Sverige, hvis man søger efter de nationale svenske regler. Et visum efter EU-reglerne kan man således få i løbet af nogle få uger, men familiesammenføring efter de nationale regler tager cirka ½ år.

Det er kun de første 5 år, at man ikke kan modtage sociale ydelser, hvis man har opholdskort efter EU-reglerne. Når man får det permanente opholdskort efter 5 år, er man ligestillet med alle andre også hvad det angår.

Bemærk at uddannelsesstøtte ikke er en social ydelse, og det er arbejdsløshedsunderstøttelse heller ikke. Hvis din mand har opholdskort efter EU-reglerne kan han godt modtage uddannelsesstøtte, men dog kun hvis du selv er aktiv på det svenske arbejdsmarked. Og det er du f.eks. ikke, hvis du arbejder i Danmark.

Til gengæld kan han uanset hvad altid melde sig ind i en svensk A-kasse på lige fod med alle andre, så han efter et vist stykke tid er sikret ret til dagpenge, hvis han bliver arbejdsløs.

Sverige har muligvis også, i lighed med Danmark, nogle regler om, at din mand selv kan "optjene" ret til uddannelsesstøtte ved at arbejde så og så lang tid i Sverige. Men det må andre nok hellere svare på, da jeg ikke kender noget videre til Sveriges nationale lovgivning.

Hvis I senere ønsker at flytte tilbage til Danmark, har det ingen betydning for sagen, hvilken form for opholdstilladelse, din mand har haft. Det afgørende er alene, at du skal have boet i Sverige som en EU-borger, der har udnyttet din ret til fri bevæglighed.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Hvad skal vi søge efter?

Indlæg af skaanebo » 31.03.2009 17:44:53

Karinanie skrev: Hvad ville der ske' hvis jeg f.eks mistede mit arbejde, som jo på en måde er grundlaget hvorpå opholdstilladelsen er givet?
Hvis du mister dit arbejde og ikke har nogen arbejdsløshedsforsikring, og din mand heller ikke har noget job, og I ikke har nogen formue og må søge kommunen om bistandshjælp, så vil din mand ganske rigtigt miste sit opholdsbevis efter EU-reglerne, fordi I så ikke længere opfylder betingelserne
Karinanie skrev: Hvis jeg har forstået det ret så får min mand bedre rettigheder ud af de nationale regler, i form af støtte hvis han ikke finder arbejde eller vil tage en uddannelse, måske også noget i tilfælde af barsel?
- men gælder det også i det tilfælde at jeg er selvforsørgende, eller kigger man overhovedet ikke efter det hvis han på et tidspunkt søgte efter støtte?
Hvis du med spørgsmålet mener bistandshjælp fra kommunen, så ser man her på hele familiens samlede indkomster og udgifter ved en beregning om økonomisk hjælp - det betyder også, at hvis du tjener penge, og din mand ikke gør, og beløbet er tilstrækkelig stort til at kunne forsørge to personer, så vil din mand ikke kunne få nogen økonomisk hjælp fra kommunen, selv om I har søgt efter de nationale svenske regler. Hvad angår studiestøtte skal du eller din mand have været aktiv på arbejdsmarkedet i mindst 2 år, før I vil være berettiget til svensk studiestøtte til en eftergymnasial uddannelse. Din mand kan dog få aktivitetsstöd fra Försäkringskassan som er en slags praktikløn, det offentlige betaler.

Besvar