Løntilskud for dem som er kommet ind på EU-regler

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 25.03.2009 09:54:34

Tredjelandsborgeren har ret til SU, hvis danskeren, som gør brug af EU-retten, arbejder i Danmark, men ikke hvis danskeren er studerende, pensionist eller selvforsørgende.

Anne&Todd
Indlæg: 52
Tilmeldt: 14.07.2008 23:48:52
Geografisk sted: Danmark/New Zealand

Indlæg af Anne&Todd » 25.03.2009 10:05:39

Det virker da helt dumt. Ej hvor irriterende, jeg studerer jo, så skal vi ned og leve på en SU.
Vi sidder lige og diskuterer i min gruppe på universitetet. Grunden til at vi søger efter EU-regler er jo fordi jeg er under 24 år. Lad os nu sige at vi får det snarest. Kan man så søge familesammenføring igen når jeg blir 24 til november efter de danske reger om familiesammenføring, (for jeg går udfra at man får ret til alle rettigheder, hvis får sammenføring efter dette)?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 25.03.2009 10:42:19

Jeg ved ærlig talt ikke, om man bare sådan uden videre kan skifte fra det ene regelsæt til det andet, når man allerede har fået et 5-årigt opholdsbevis efter EU-retten.

Og SU for udlændinge er jo noget, man skal gøre sig fortjent til. Enten ved at den pågældende udlænding arbejder i 2 år i Danmark, eller ved at EU-borgeren, i det her tilfælde dig, arbejder i Danmark. Eller man skal være omfattet af integrationsloven, som man altså kan blive ved brug af de nationale danske regler.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 25.03.2009 10:42:58

Er I flyttet til Danmark allerede? I modsat fald kunne I jo overveje at blive i Sverige, indtil du fylder 24 år i november 2009, hvis I hellere vil ind under de nationale danske regler. Jeg ved ikke, om det er muligt at skifte fra EU-regler til danske regler, det må du i givet fald spørge Udlændingeservice om.

Og ellers kunne en fornuftig løsning måske være, at I nøjedes med at være èn af gangen, som læste. Det giver under alle omstændigheder en langt bedre økonomi i husstanden, hvis den ene part har fuldtidsarbejde.

Lm
Indlæg: 41
Tilmeldt: 26.03.2008 18:46:02

Indlæg af Lm » 25.03.2009 20:04:12

Skaanebo, skal lige have det een gang til: vil det sige, at en tredjelandsborger som er familiesammenført via EU-reglerne, kan arbejde i 2 år og derefter har lov til at modtage SU?

Lm
LM

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 25.03.2009 20:45:52

Ja, enhver udlænding som har arbejdet mindst 2 år i Danmark vil være berettiget til at få dansk SU efterfølgende.

Læs mere hos SU-styrelsen her
http://www.su.dk/SU/betingelser/udenlan ... fault.aspx

Lm
Indlæg: 41
Tilmeldt: 26.03.2008 18:46:02

Indlæg af Lm » 25.03.2009 21:33:40

Det var da en glædelig nyhed, da min mand planlægger at tage en kortere uddannelse i dk, men vil arbejde et par år først (vi venter nemlig barn).
LM

solveig
Indlæg: 67
Tilmeldt: 08.02.2008 13:48:53
Geografisk sted: Copenhagen
Kontakt:

Indlæg af solveig » 01.05.2009 22:42:36

Jeg kan lige tilføje at man skulle kunne få løntilskud når man har OT via Eu-regler. Det er i hvertfald det jeg har fået at vide af vores sagbehandler på jobcenter. Vi skulle bare ringe hvis vi fandt en virksomhed som ville ansætte ham med løntilskud.

Min mand er dog kommet ind på en uddannelse (janus integrator sosu-hjælper intro programmet, specielt tilrettelagt til udlændige) og skal begynde at få SU. Vi har sendt ansøgning til SU-styrelsen, så for vi se om han bliver godkendt.

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Indlæg af krikris » 02.05.2009 06:29:32

Hvorfor vil i alle bo i København? Aalborg universitet er da vel også en mulighed? Heroppe er der mange leje boliger at få f.eks i Brønderslev hvor der er direkte tog og bus forbindelser til universitetet og til en rimelig penge. Nordjyllands amt er iøvrigt det eneste amt hvor boligpriserne aldrig er faldet faktisk stiger de stadig lidt da de aldrig har været kunstigt pustet op. Der er en velfungerende verden i Nordjylland som jeg desværre er nødt til at forlade for at kunne få min 3 lands mand til DK. Det var et sidespring men værd at overveje for folk der vender tilbage

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 02.05.2009 07:49:16

Kan tilføje at den mere "normale" situation på boligmarkedet i Nordjylland - og i øvrigt store dele af Jylland-Fyn i det hele taget - jo også gør det noget nemmere at opfylde boligkravet, hvis man helst vil bruge de danske regler.

Boligkravet er derimod en pestilens for dem, der gerne vil bo i Hovedstadsområdet, idet de kan vælge mellem at købe en ejer- eller andelsbolig til opskruet overpris, stå 20 år på venteliste eller bosætte sig i et ghettoområde.

Men heldigvis er situationen jo også i Hovedstadsområdet under hastig normalisering. I hvert fald hvad angår priserne på ejer- og andelsboliger. At finde en lejebolig med permanent kontrakt er derimod stadig et stort problem alle andre steder end i ghettoområderne.

Men her kan det så til gengæld også lade sig gøre. F.eks. er der kun cirka 6 måneders ventetid på at få en lejlighed i Avedøre Stationsby, hvis man arbejder i Hvidovre Kommune, og priserne er absolut rimelige.

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 02.05.2009 08:31:25

Man skal lige huske på at hvis man under de danske regler søger som "hjemvendte" får man 6 måneders frist til at finde en bolig. Dette gælder ikke hvis danskeren er bosat i DK.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 02.05.2009 08:39:03

Korrekt, men netop som "hjemvendte", d.v.s. uden en eksisterende bolig i Danmark, så er det mildest talt meget oplagt at benytte sig af EU-reglerne. For så er man jo netop ikke "bundet" af en bolig, som man i givet fald skal have besvær og udgifter med at flytte ind og ud af, samt lade stå tom eller fremleje.

For "hjemvendte" er det eneste reelle argument imod at anvende EU-reglerne, hvis det job, som de vender hjem til, f.eks. befinder sig i Nordjylland.

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 02.05.2009 08:48:32

Det kommer jo lidt an på hvor hurtigt man skal hjem til DK.

Det kræver i hvertfald at man har boet i et EU-land først og det er jo ikke sikkert at alle vender hjem fra et EU-land og det kan jo være at man skal hurtigt hjem til et job eller udd, der står og venter.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 02.05.2009 09:06:29

Man kan jo passe både uddannelsen og jobbet fra sin bopæl i det andet EU-land, hvilket i praksis vil sige Sverige eller Tyskland. Men det forudsætter naturligvis, at man ikke skal læse eller arbejde i f.eks. Nordjylland, som jeg allerede har skrevet.

chiledk
Indlæg: 3
Tilmeldt: 07.02.2009 15:58:48

Re: Løntilskud for dem som er kommet ind på EU-regler

Indlæg af chiledk » 14.07.2009 20:36:19

Hej Solveig,

Du nævner at din sagsbehandler har sagt at man godt kan få job med løntilskud hvis man er blevet familiesammenført efter EU-reglerne - i hvilken kommune er det?

Jeg har spurgt om det samme i Københavns kommune, og fået at vide at det ikke er muligt. Samtidig hæfter jeg mig ved, at du (eller rettere din mand) har fået en sagsbehandler - det får man heller ikke i København...

Hvis der er andre derude som bor i København og har andre erfaringer end jeg, så vil jeg meget gerne høre om det.

Mvh
Jeppe

Besvar