Norsk i Danmark.

[amdie]

Hej!
Jeg er norsk og bor og arbejder i København. Noe jeg har gjort i 2 år. Innen dette, bodde og arbejdet jeg 1.5 år i Paris, før dette bodde og arbejdet jeg i Oslo. Jeg har Colombiansk kæreste på 24 år. Hvis vi gifter oss og vi ønsker at bo i Danmark. Skal vi da søge efter danske regler, tror jeg kan få problemer med tilknytningskravet, eller kan jeg søge efter de såkalte EU regler. Er meget forvirret. Håber i forstår min norsk og at i kan være behjelpelig med svar.

Løn og bosted er ingen problem.

[skaanebo]

Du kan som tilflyttet nordmand, der har gjort brug af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU/EØS, frit vælge om I vil søge efter nationale danske regler eller under EU-reglerne - der er fordele og ulemper ved begge regelsæt.

[fundiver199]

Som norsk statsborger kan du altid få din ægtefælle eller partner til Danmark ved at få udstedt både visum og opholdskort til ham eller hende efter EU´s regler om fri bevægelighed, med mindre:

* Du lever af socialhjælp i Danmark.
* Din indkomst er så lav, at du ikke kan forsørge både dig selv og din ægtefælle/partner.
* Din ægtefælle/partner er til fare for den offentlige sikkerhed, orden eller sundhed.
* I har indgået et proformaægteskab.

EF-domstolen afsagde i juli 2008 kendelse i den såkaldte Metocksag, hvor stridspunktet var, hvordan det begreb skal forstås, at 3. lands borgeren "ledsager eller slutter sig til" EU-/EØS-borgeren.

Før juli 2008 krævede Danmark og Irland, hvor Metocksagen fandt sted, at I skulle have boet sammen i et andet EU-/EØS-land, og at din ægtefælle eller partner skulle have nået at få en opholdstilladelse i dette land.

EF-domstolen sagde imidlertid, at "ledsager eller slutter sig til" skal forstås som en helt generel ret til at udstedt et opholdskort til sin ægtefælle eller partner, uanset hvornår ægteskabet eller partnerskabet er indgået, og uanset hvornår eller hvordan ægtefællen eller partneren indrejser i det land, hvor EU-/EØS-borgeren opholder sig.

EF-domstolen lagde således vægt på, at retten til fri bevægelighed ikke bare skal forstås som retten til at flytte til et andet EU-/EØS-land. Den skal også forstås som retten til at blive i det andet EU-/EØS-land, hvis det er der, man helst vil være.

Og derfor må Danmark ikke nægte at udstede et opholdskort til din ægtefælle, blot fordi I f.eks. først har giftet jer, efter at du flyttede til Danmark. Ligesom Danmark heller ikke må forlange, at du skal søge efter de nationale danske regler, hvor I måske ville få afslag p.g.a. den ene eller anden regel.

[amdie]

Tak, for meget hurtige svar. Forstår jeg ret, så kan vi giftes her i DK når hun er her på turistvisum, og dagen derpå be om opholdskort til hende pga de såkalte EU regler. Jeg har fortsadt alle mine lønesedler fra både Norge og Frankrike (fra 1999 til 2007). Dette er vel tilstrækelig for at bevise at jeg har benyttet meg af retten til fri bevegelighet inden EØS området.

[Kim P. Nyberg]

De lønsedler, som du omtaler her, kan ganske rigtigt være dokumentation på, at du har udnyttet den frie bevægelighed. Men jeg er ikke sikker på, at du vil kunne bruge så gamle dokumenter til at vise, om du vil kunne forsørge din partner. Dertil skal dokumenterne være så nye som muligt.

Straks din partner har indleveret ansøgning om opholdskort, må han/hun påtage sig arbejde. I behøver altså ikke vente på, at opholdskortet rent faktisk udstedes.

[fundiver199]

Da du er norsk statsborger, behøver du ikke at have boet andre steder end i Danmark for at kunne søge efter EU-reglerne. Det er således alene din nuværende status i Danmark og din nuværende indkomst, som du skal dokumentere v.h.a. dine seneste 2-3 lønsedler fra dit nuværende job. Alt, hvad der ligger længere tilbage i tiden end det, er fuldstændig irrelevant.

Som en sidebemærkning vil jeg stærkt anbefale, at du melder dig ind i en dansk A-kasse, hvis du ikke har gjort det allerede, så du efter 12 måneder vil være sikret ret til dagpenge, hvis du skulle være uheldig at blive fyret.

[fundiver199]

Hvis du senere ønsker at flytte tilbage til Norge og også vil bruge EU-reglerne der, så er det til gengæld rigtigt, at du skal kunne dokumentere, at du har boet i Danmark, og hvad du levede af, medens du boede i Danmark.

Så af hensyn til den situation er det en god idè at gemme dine gamle lønsedler. Omend danske lønsedler fra en periode på 3 måneder også i det tilfælde strengt taget vil være nok, evt. suppleret med kvitteringsbrev for din tilmelding til det danske folkeregister samt din lejekontrakt og evt. huslejekvitteringer.

Man kan således altid bruge EU-reglerne i alle andre EU-/EØS-lande end det, hvor man selv er statsborger. Men hvis man gerne vil bruge dem i sit eget land, så er det en forudsætning, at man først har udnyttet retten til fri bevægelighed til at bo i et andet EU-/EØS-land.

Som norsk statsborger kan du derfor altid bruge EU-reglerne i Danmark, hvis du i øvrigt lever op til de få og simple betingelser, der er. Men du kan kun bruge dem i Norge, hvis du vender hjem til Norge efter at have boet i et andet EU-/EØS-land, f.eks. i Danmark.

[fundiver199]

Som en sidste bemærkning behøver du ikke at vise norske løssedler nogen steder for at bevise, at du er norsk statsborger. Det beviser du i stedet ved at vedlægge en kopi af dit pas til ansøgningen. Det skulle meget gerne fremgå af dit pas, at du er nordmand

[fundiver199]

Ah, der var faktisk lige en ting mere. Da du er statsborger i et andet EU-/EØS-land end Danmark, så er det ikke Udlændingeservice, der skal behandle jeres ansøgning, men statsamtet.

Det skal I dog kun være glade for, da det sikkert vil reducere sagsbehandlingstiden meget betydeligt, at I ikke skal ind og ligge i Udlændingservice enorme sagsdynger.

[Kim P. Nyberg]

Nu hedder de så ikke længere Statsamtet, men Statsforvaltningen.

[amdie]

Tak igjen, for hurtige og ret så positive svar! Virker jo som det er meget nemere at være norsk enn dansk her i Danmark med hensyn til disse issues. Men hvilke rettigheter vil hun få? Vil hun få gratis danskkursus, ha mulighed til at studere ved danske universitet, sygesigringskort osv?

Med hensyn til alle krav som blir stilt, så ejer jeg en 3 værelses ejerleilighed, har vært medlem i fagforening og a-kasse fra første arbejdsdag. Alle mine lønsedler får jeg elektronisk, så jeg kan godt framvise alle 25 jeg tilnu har modtaget her i DK.

Vil jeg ha skattemessig fordeler ved at jeg vil komme til at forsørge hende den første tid, som I alle ved er jo skaten meget høj her i DK.

Til sist, hvor henvender man seg i statsforvaltningen med hensyn til denne sag?

[skaanebo]

Ja, underligt nok har den danske regering valgt ikke at give samme grad af rettigheder til danskere med udenlandske ægtefæller, som EU-/EØS-borgere med udenlandske ægtefæller har i Danmark!

Din ægtefælle vil ikke være berettiget til gratis sprogundervisning, medmindre udbyderen, fx kommunen, tilbyder det gratis for alle.

Studiestøtte til en videregående uddannelse er afghængig af, om du er aktiv på det danske arbejdsmarked. Hvis du arbejder i Danmark, vil din ægtefælle være berettiget til dansk SU.

Sygesikringsbevis kan enhver, der er folkeregistreret i Danmark, modtage, og alle sundhedsydelser er således gratis og på lige fod med alle andre borgere i Danmark.

Skattemæssigt kan du få din ægtefælles personfradrag fra den dag, hvor hun indrejser til Danmark.

[fundiver199]

Danmark har givetvis de mest restriktive nationale regler for familiesammenføring af noget EU-/EØS-land. Men faktisk er de regler, som er fastlagt i EU´s Opholdsdirektiv, så liberale, at de overhaler de fleste landes nationale regler med flere længder. Og det gælder givetvis også for Norge, selvom jeg ikke kender noget som helst til de norske regler.

Til gengæld skal man så selv forsørge sin ægtefælle de første 5 år, man bor sammen i det "nye" land. Så man kan sige, at EU´s regler er baseret på princippet om åbne grænser men lukkede offentlige kasser. Og skal der være bare en smule mening med galskaben, så burde de enkelte lande jo nok med tiden bevæge sig i retning af det princip i de nationale regler også.

Bortset fra sociale ydelser og uddannelsesstøtte har man dog altid ret til at nyde godt af de samme skattefinansierede goder som landets egne statsborgere. Så man har f.eks. altid ret til tage en uddannelse på lige vilkår med landets egne statsborgere, modtage lægebehandling, låne bøger på bibliotetek og så videre.

Da du arbejder i Danmark og er forsikret i dansk A-kasse, så vil den eneste reelle ulempe for jer ved at søge efter EU-reglerne i stedet for nationale danske regler være, at din kone ikke har mulighed for at få tilbud om løntilskudsjob eller andre ting, som hører under integrationsloven. Som f.eks. gratis danskundervisning, hvis jeres kommune ikke "frivilligt" vælger at tilbyde dette til alle sine borgere.

Men hvis planen er, at hun skal tage en uddannelse i Danmark, så er det jo også ret ligegyldigt med løntilskudsjob. Og når hun er færdig med sin uddannelse, så kan hun blive optaget i en dansk A-kasse som dimittend, hvorefter I for enhver praktisk betragtning vil være ligestillede med danske statsborgere. Bortset fra, at I stadig ikke vil have et dansk pas eller stemmeret til det danske folketing.

Så jeg vil da helt klart anbefale jer at søge efter EU-reglerne, selvom du teoretisk set også har mulighed for at søge efter de nationale danske regler. Men hvorfor dog frivilligt udsætte dig selv for alt det bureaukrati, stillelse af bankgranti i 7 år og hvad ved jeg, når du uden videre kan slippe for det.

EU-reglerne har også den fordel, at din kone opnår sine rettigheder med det samme, hun er indrejst i Danmark, og ikke først når myndighederne er færdige med at behandle jeres sag. Måske kan I komme til at slås lidt med diverse myndigheder og sagsbehandlere, som ikke kender EU-reglerne eller mener, at de behøver overholde dem, men det er helt sikkert kampen værd.

[Kim P. Nyberg]

Du henvender dig på Statsforvaltningen i Region Hovedstaden. Så må de fortælle dig, hvilket kontor du skal ind på eller hvem du skal snakke med.