Krav til økonomi ved brug af EU-regler m.m.

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Madsen82
Indlæg: 2
Tilmeldt: 23.10.2024 15:07:18

Krav til økonomi ved brug af EU-regler m.m.

Indlæg af Madsen82 » 23.10.2024 15:24:59

Hej

Min ikke-Danske kone og jeg har i en årrække været bosat i Grækenland og er familiesammenført efter EU-reglerne hernede.

Vi er nu nødsaget til at rejse til Danmark, da begge mine forældre er syge og vi gerne vil bruge deres sidste år i nærheden af dem.

Vi er lidt i tvivl om et par småting:
1. Hvor stort økonomisk krav stilles der til at være selvforsørgende? Jeg er førtidspensionist og min kone er kok. Vi har samlet en opsparing på ca. 100.000 dkk, samt jeg forsat får min førtidspension. Vi kan leve meget billigt og vil i starten ikke have udgifter til husleje m.m., da vi kan bo i en afd. af mine forældres hus. Ùdgifterne vil derfor være ca. 1/4 af min førtidspension pr. mdr.

2. Min kone har mulighed for at få ca. 3500,- dkk udbetalt pr. mdr. indtil hun har opholdstilladelse i Danmark (og reelt fraflytter Grækenland) Dette er en form for Græsk overførelsesindkomst - Vil dette kunne skade vores sag at modtage?

3. Da min kone stadigt har gyldigt ophold i Grækenland, skulle hun have ret til at arbejde i Danmark fra dag 1? Hvilket EU-reglerne jo som sådan også tillader?

4. Skal jeg registrere mig indrejst på Borgerservice INDEN vi ansøger, eller skal jeg gøre det så snart vi har indgivet ansøgning hos SIRI?
Vi bliver nød til at søge om familiesammenføringen efter vi er ankommet i Danmark. Dette er bl.a. pga. mine forældres "tilstand" og kravet om indgivelse af biometri inden for 14. dage efter ansøgning. Vi bor ikke i nærheden af den Danske ambassade i Athen og det er økonomisk og tidsmæssigt ikke forsvarligt at søge herfra.

Håber I kan svare på disse spørgsmål - Jeg har talt med SIRI over telefonen, som var meget imødekommende ifh. til min tidligere erfaring med Udlændingestyrelsen. SIRI vil dog helst tilknytte alle deres svar, til en verserende sagsnummer og er derfor lidt overfladiske - Dette kan skyldes at de vurderer hver sag meget individuelt?

mhg
Indlæg: 386
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Krav til økonomi ved brug af EU-regler m.m.

Indlæg af mhg » 30.10.2024 08:42:42

Med så lang bopælstid i et andet EU-land er der ingen tvivl om, at I har haft et reelt ophold, så I kan flytte til DK, og søge om din kones opholdskort efter I er ankommet og du har fået meldt dig til.

HUSK at indsamle dokumentation for jeres ophold, det behøver ikke at være for alle år, du kan nøje med for de seneste tre måneder: huslejebetalinger via bank, kontoudtog, der viser indkøb med betalingskort, læge-/tandlægerapporter, telefon-, internet- og tv-abonnementer, og hvad I ellers har, der viser at I havde en dagligdag i Grækenland.

Der er ingen specifikke krav til indkomst - det MÅ der ikke stilles ved EU-reglerne - og din pension er alt nok. Der stilles heller ikke andre krav til bolig end at man kan blive folkeregistreret på adressen.

Kig her:
https://www.nyidanmark.dk/da/Du-vil-ans ... anyouapply
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

Madsen82
Indlæg: 2
Tilmeldt: 23.10.2024 15:07:18

Re: Krav til økonomi ved brug af EU-regler m.m.

Indlæg af Madsen82 » 30.10.2024 16:29:30

Tak for svar!

Det er et meget betrykkende svar!

Jeg snakkede med SIRI som kun kunne give "overfladiske" svar - Hvilket som sådan var forståeligt nok.

Ang. dokumentation, så sagde de faktisk "I har hvad I har" - Der er mange ting her i Grækenland, som ikke kan dokumenteres på samme nivaeu som i Danmark.
SIRI sagde også at vi ikke behøvede at få ALT oversat, hvis det gav logisk mening. (Fx. telefon-, internet- og tv-abonnementer og kontoudskrifter)

Vi er ved at få oversat lejekontrakt, ansættelseskontrakt, lønsedler, telefon og internet-abonnementer ejerskabscertifikat etc.

Vedr. Indkomst, står på der på Ny i Danmark flg.:
"Dokumentation for jeres midler til fremtidig forsørgelse på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen."
Så det er et krav til dokumentation, som de reelt ikke må kræve?

Vil I anbefale at vi bruger en advokat til ansøgning?
Vi har snakket med en advokat i Danmark som mine forældre bruger, han sendte os vider til en partner som var "specialist" i familiesammenføring - Han påstår hårdnakket, at vi skal søge efter Danske regler - Så vi løb skrigende væk.

Besvar