Indlæg
af fundiver199 » 11.02.2009 07:02:38
Allerførst vil jeg støtte dig i, at du bør afbryde det ægteskab, når din mand er voldelig og desuden ikke har gjort noget for at bidrage til, at I kunne få et godt liv sammen i Sverige.
Hvis I har søgt efter EU-reglerne, vil jeg mene, at han bliver udvist efter en skilsmisse. Jeg kan således ikke se, at han falder ind under nogen regler, som skulle give ham lov til at blive i Sverige. De nationale svenske regler kender jeg ikke så meget til, men jeg vil da tro, at det er det samme her.
Du skriver ikke, om I har børn sammen. Hvis I har, kunne det være en ting, som ville give din mand lov til at blive i Sverige - for børnenes skyld. Her kan det dog naturligvis trække i den modsatte retning, hvis han er voldelig og/eller ikke har samkvem med sine børn efter en skilsmisse.
Men helt egoistisk er det vel i virkeligheden udmærket for dig, hvis han bliver sendt "hjem", da du så ikke risikerer, at han "stalker" dig bagefter. Eller i hvert fald bliver dette da en del sværere, hvis han ikke længere befinder sig i Sverige.
Hvad angår bodeling efter en skilsmisse, så har det ingen betydning, hvem der har betalt for hvad, medmindre man har indgået en aftale om særeje. Så I kommer til at dele, hvad I har, efter de regler, som nu engang gælder.