Tilstrækkelige midler i Sverige

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tilstrækkelige midler i Sverige

Indlæg af mh1 » 11.10.2021 10:31:03

@ JJVCukraine

Du kan fint bruge Sverigesløsningen. Tilstrækkelige midler dokumenterer du med bevis for din indkomst i form af pension, samt kontoudtog der viser din opsparing.

* 1. Hvor er det bedst at finde udlejningsbolig for 3-6 måneder nærmere Helsingborg?
Du kan nok nemmest finde en, hvis du går efter en feriebolig/møbleret bolig, hvor du kan få lov at blive registreret på adressen. Det kan være meget svært at finde en 'normal' lejlighed, som du vil kunne blive registreret i, pas på med privat fremleje; de fleste lejligheder i Sverige er andelsboliger, og boligforeningen SKAL godkende lejemålet, ellers kan du ikke blive registreret.
Her er nogle link til møblerede muligheder:
https://www.airbnb.se/helsingborg-sweden/stays
https://www.stugbasen.com/hyra-stuga/helsingborg/
https://www.foretagsbostader.se/om-oss/ ... gslagenhet

* 2. Vil min helårsbolig i mit sommerhus være en hindring for at jeg ikke er "flyttet til Sverige"?
Ikke nødvendigvis, men du skal afmelde dig folkeregisteret, og i det mindste forsøge at fremleje den.

* 3. Kan min mand tage med mig over til Danmark for at "vedligeholde" hjemmet i Danmark eller skal han blive i Sverige 3-6 måneder?
Han vil kunne tage med hans visumfrie ophold gælder - husk at tælle nøjagtigt, de 90 dage gælder fra første indrejse i Schengen. Han vil evt. også kunne tage med, når han har fået kvittering for ansøgning om EU-opholdskort og kan fremvise det, samt vielsesattest (jeg går ud fra at I er/bliver gift).

* 4. Skal han vise / søge / have arbejde i Sverige når jeg kan "forsørge" ham ?
Nej.

* 5. "Opholdskort" er det allerførste man skal sørge for at søge når vi påtænker FS via EU-reglerne.
Det allerførste du skal gøre er at få dig selv folkeregistreret. Du kan med fordel finde en bolig og sætte det igang, før du inviterer ham 'hjem'.
mh
Rådgiver for ÆUG

JJVCukraine
Indlæg: 13
Tilmeldt: 10.10.2021 10:35:22

Re: Tilstrækkelige midler i Sverige

Indlæg af JJVCukraine » 12.10.2021 09:35:39

MANGE TAK ..... fantastisk hjælp det har beroliget mig meget

jeg læser dog at jeg ikke behøver at melde mig fra folkeregistret når jeg
ikke påtænker at være i sverige under 6 måneder ??
vh

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tilstrækkelige midler i Sverige

Indlæg af mh1 » 12.10.2021 11:04:27

Det er korrekt, men KUN hvis du ikke vil bruge dit ophold i Sverige som 'reelt ophold' for at kunne få familiesammenføring. Hvis du ikke framelder dig, vil du opleve betydelige vanskeligheder med at bevise det reelle ophold, ikke mindst hvis du har din hidtidige bolig i DK til rådighed. Desuden skal du, for at blive registreret i Sverige fortælle, at du har i sinde at blive mindst 12 måneder (bare rolig, der er ingen som helst sanktion for at skifte mening).

Når du flytter indenfor EU, har det ingen betydning for din ret til offentlig pension, og formodentlig ej heller for en evt. privat pension.

Læs grundigt på dette link, Sverige vil kræve bevis for at din ægtefælle er dækket af sygesikring, før de vil give ham opholdskort. Der har tidligere været problemer med at Sverige ikke ville acceptere det blå kort som bevis, selvom det jo indirekte er det.

https://stps.dk/da/eu-sygesikring/bopae ... -udlandet/

Læs desuden grundigt på vejledningen her, afsnittet om Sverige:
https://www.aegteskabudengraenser.dk/fa ... eureglerne
mh
Rådgiver for ÆUG

JJVCukraine
Indlæg: 13
Tilmeldt: 10.10.2021 10:35:22

Re: Tilstrækkelige midler i Sverige

Indlæg af JJVCukraine » 16.10.2021 11:37:52

Hej igen
For at forstå det helt helt korrekt .... altså hvis jeg går til de svenske myndigheder og flytter min adresse fra min adresse i Danmark (pt sommerhus = fået helårsboligtilladelse) så kan svenske myndigheder vel ikke sige at det er "falske betingelser" da det ikke lige er at komme af med sommerhuset .... bare for at komme af med det..... OG manden flytter direkte fra Ukraine til Sverige på en officiel adresse ... Udlejer skal udstationeres i ca. 6 måneder !! ??

Kan jeg FØR indflytning gå til Skatteverket og sige at jeg pr. den fremtidige dato ( måske 1 måned fremme) flytter ind. Eller skal man være flyttet ind i fremlejeboligen FØR man flytter sin adresse fra Danmark til Sverige??

Skal vi selv gå til Migrationsverkets Tilståndsenhet for at søge / få "opholdskortet" og HVIS hvornår gør man så det ??? ELLER går det helt automatisk når man har tilmeldt sig på den fremlejede helårsbolig ?

Vedr. 6 måneder har jeg læst mig til at 6 måneder er skillelinien for at betale skat i den nye land!!
vh

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Tilstrækkelige midler i Sverige

Indlæg af skaanebo » 16.10.2021 11:44:46

Det lyder grangiveligt, som om du vil løbe ind i problemer, hvis du forsøger at springe over, hvor gærdet er lavest.

Du må IKKE råde over bolig i Danmark, mens du bor i Sverige – og slet ikke hvis din bolig i Danmark ligger nærmere på din arbejdsplads, end din bopæl i Sverige. For så vil myndighederne ikke tro på, at du faktisk bor i Sverige.

Du behøver ikke at sælge din bolig i DK, du kan nøjes med at fremleje den.

Og nej, man ikke melde flytning, førend man faktisk er flyttet.

Du kommer til at være fuldt skattepligtig i Sverige fra dag 1, du er folkeregistreret i Sverige.

Hvis du stadig arbejder i DK, betyder det, at du betaler skat begge steder, men du skal formentlig ikke betale skat af arbejdsindkomst fra DK til Sverige, blot oplyse om den.

JJVCukraine
Indlæg: 13
Tilmeldt: 10.10.2021 10:35:22

Re: Tilstrækkelige midler i Sverige

Indlæg af JJVCukraine » 16.10.2021 16:23:23

Hej Skånebo
Jeg er folkepensionist og har INGEN LØNINDTÆGT (på nær renter og aktieudbytter) og har kun mit sommerhus som er registreret som helårsbolig. Når jeg flytter adressen bliver sommerhuset til sommerhus pga. jeg har dispensation pga. at jeg er pensionist.
Så derfor håber jeg at når jeg har helårsadresse i Sverige kan myndighederne vel ikke forlange at jeg skal sælge mit sommerhus ??

Min folkepension skal jeg vel blive ved med at betale skat af i DK og derved..... skal jeg ikke betale skat i Sverige, da jeg ikke har nogen lønindtægt i Sverige ??
venligst

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Tilstrækkelige midler i Sverige

Indlæg af skaanebo » 17.10.2021 07:25:52

Hvis dit sommerhus, hvor du nu bor fast, ligger inden for 1-2 timer af din nye bopæl i Sverige, så vil jeg bestemt råde dig til at fremleje dit sommerhus – eller leje det ud gennem et bureau/Airbnb eller lignende.

Som sagt, du behøver ikke at sælge det, men du bør ikke give myndighederne anledning til at tvivle på, at du faktisk bor i Sverige.

Danmark vil beskatte din pension, men når du folkeregistreres i Sverige, bliver du globalt fuldt skattepligtig til Sverige, mens du kun er begrænset skattepligtig til Danmark. Danmark og Sverige har så indgået en aftale, så man undgår dobbeltbeskatning. Men du skal stadig oplyse alle dine indkomster til Skatteverket i Sverige.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tilstrækkelige midler i Sverige

Indlæg af mh1 » 17.10.2021 11:22:53

* Skal vi selv gå til Migrationsverkets Tilståndsenhet for at søge / få "opholdskortet" og HVIS hvornår gør man så det ??? ELLER går det helt automatisk når man har tilmeldt sig på den fremlejede helårsbolig ?

Ja, I skal selv henvende jer, og det kan ikke gøres før DU er tilmeldt på adressen. Din ægtefælle kan ikke blive tilmeldt, før opholdskortet er opnået. Det er ej heller en nødvendig forudsætning for at kunne flytte til DK at ægtefællen har været tilmeldt, end ikke at det fysiske opholdskort er kommet i hænde. Det væsentlige er at kunne bevise at DU har været tilmeldt og at ægtefællen har kvittering for at have søgt om opholdskort, samt ved hjælp af stempler i passet kan godtgøre hvornår han rejste ind i Sverige.

Din ægtefælle kan godt få postadresse på din svenske adresse, og angive som sin ved ansøgning, men han kan ikke blive folkeregistreret der før myndighederne har haft mulighed for at tjekke at han har opholdsret. Der gælder det samme, når I flytter tilbage til DK.
mh
Rådgiver for ÆUG

JJVCukraine
Indlæg: 13
Tilmeldt: 10.10.2021 10:35:22

Re: Tilstrækkelige midler i Sverige

Indlæg af JJVCukraine » 19.11.2021 08:16:42

goddag igen
Jeg har et suplerende spørgsmål som måske ikke liige hører herunder men hvis der er andre der kan henvises til vil det være fantastisk ! ?
Jeg har lavet ægtepagt vedr. giftemålet og den er tinglyst i danmark = tinglysning.dk så langt så godt :-)
Vi skal giftes i Sverige når vor "hindringsprövning" går igennem (tager ca. 8-12 uger fra 1.nov21) hvilket vil sige at giftemålet bliver ca. midt januar 2022 !
Jeg flytter min permanente adresse fra Danmark til Sverige 2. januar og han kommer til Sverige 4. januar fra Ukraine (Visumfrihed) og han vil få stempel i passet ved broen i Sverige!
Mit spørgsmål er ... Når vi gifter os i Sverige kan vi så tinglyse vor fælles testamente over tinglysning.dk når vi er bosiddende i Sverige og han ikke har dansk cprnr.... = ?
Skal vi vente på at han får sit opholdskort / svensk personnummer FØRST.... før vi gifter os og derefter tinglyse vor fælles testamente?
vh

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tilstrækkelige midler i Sverige

Indlæg af mh1 » 19.11.2021 13:34:05

Et testamente behøver i modsætning til en ægtepagt IKKE at blive tinglyst, og kan faktisk heller ikke blive det. Det kan notarpåtegnes (men er gyldigt uden, hvis to vidner skriver med under):

"For at kunne oprette et testamente, skal du være fyldt 18 år. Desuden skal du være i stand til at handle fornuftigt. Et testamente skal oprettes skriftligt. Det skal underskrives eller vedkendes (dvs. accepteres) under overværelse af to vidner (vidnetestamente) eller en notar i byretten (notartestamente). Vidnerne/notaren skal efterfølgende underskrive testamentet.

Genpart
Hvis du ønsker det, kan en genpart/kopi af et testamente, der er underskrevet eller vedstået for en notar, opbevares på dommerkontoret.

Ved underskrift hos notaren skal du medbringe:

Det originale testamente, der skal underskrives. Det må ikke være underskrevet hjemmefra
En kopi af testamentet
Legitimation i form af pas, kørekort eller anden offentlig billedlegitimation. Hvis du ikke har den nævnte legitimation, kan du spørge notaren, hvad der ellers kan bruges
300 kr. (2021) pr. dokument i retsafgift.
Notaren skal sikre sig, at du er fornuftig nok til at oprette testamente. Det kan fx ske ved at tale om testamentets indhold.

Det er ikke notarens opgave at godkende indholdet i testamentet. Nogle notarer plejer dog at påpege åbenlyse mangler eller misforståelser, men det kan man ikke altid regne med. Det er derfor ikke udtryk for, at det er godt nok, at man får lov til at skrive det under.

Både originalen og kopien skal skrives under hos notaren. Retsafgiften er 300 kr. (2021).

Dommerkontoret beholder kopien og underretter et centralt register om, at testamentet er oprettet.

Notaren sender originalen til dig, når påtegninger og indberetning er ekspederet."
mh
Rådgiver for ÆUG

JJVCukraine
Indlæg: 13
Tilmeldt: 10.10.2021 10:35:22

Re: Tilstrækkelige midler i Sverige

Indlæg af JJVCukraine » 20.11.2021 09:56:14

Mange mange tak for jeres meget givende oplysninger

Det har sat nogle ting på plads og jeg takker mange gange for hjælpen
vh

JJVCukraine
Indlæg: 13
Tilmeldt: 10.10.2021 10:35:22

Re: Tilstrækkelige midler i Sverige

Indlæg af JJVCukraine » 06.12.2021 08:07:56

Hej igen
Vedr. "hindersprøvning" ansøgningen vil jeg spørge om æug kender til behandlingstiden ?

Vi har indgivet vore papirer den 20. oktober og ville gerne giftes 8. januar i Sverige men
har endnu ikke fået noget svar !!

Samtidig vil jeg spørge om man først søger EU-opholdskort NÅR man er gift eller kan man
gøre det før ?
vh
den utålmodige ;-)

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Tilstrækkelige midler i Sverige

Indlæg af skaanebo » 06.12.2021 21:12:58

Man kan kun søge før man er gift, hvis man har bevis på, at have været samboende igennem ca. 18 måneder forud for ægteskabet.

JJVCukraine
Indlæg: 13
Tilmeldt: 10.10.2021 10:35:22

Re: Tilstrækkelige midler i Sverige

Indlæg af JJVCukraine » 07.12.2021 07:49:39

Mange tak for dit svar ..... vi venter og venter på at få vor "godkendelse" til at blive gift sååå ??

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Tilstrækkelige midler i Sverige

Indlæg af skaanebo » 07.12.2021 09:17:12

Hvor i Sverige har I søgt om hindersprövning? Der kan jo være forskel fra kommune til kommune på sagsbehandlingstider. Hvis I finder en lille kommune, er det ikke sikkert, det tager lige så lang tid som i en stor kommune.

Besvar