Jeg har muligvis et par usædvanlige spørgsmål, men i plejer altid at være SÅ skarpe herinde, så jeg håber at i også kan hjælpe mig med dem.
Sagen er at min kone som er ikke EU-borger, og jeg (dansk statsborger) har boet i Sverige i snart 2 år, hvor hun har haft EU opholdskort i snart halvandet år. Vi har desværre ikke fundet lykken i det svenske, og overvejer at tage ud og lede efter et nyt EU land som vi kan bo i. Danmark er udelukket i denne sammenhæng af mange forskellige grunde.
Med det sagt, så kunne det være rart ikke at skulle lukke døren helt til Sverige, i tilfælde af at vi efter nogle måneder finder ud af at det måske bare er nemmere at blive boende i 3 år mere her, så hun kan få permanent. Så håber i kan svare på følgende:
1. Vores kontrakt på lejligheden var oprindeligt til 1. August 2021, men jeg har opsagt den med tidligere varsel per. 1. Maj 2021. Vi vil gerne rejse 1 måneds tid til et andet land for at tjekke livet ud der. - og det giver jo mest mening at gøre det efter at vi er flyttet ud af vores lejlighed. Men nu bliver jeg helt i tvivl om vi overhovedet kan det? For mister min kone sit EU opholdskort ligeså snart vi flytter ud her til Maj? Eller er det først til August hun mister det, da vores oprindelige kontrakt løber der til?
2. Den anden mulighed er at vi finder et sted at have vores adresse, eller lejer et billigt værelse et sted i Sverige og har adresse her i nogle måneder mens vi rejser rundt - på den måde kan vi altid vende tilbage. Der er vel ingen boligkrav for et EU opholdskort tænker jeg?
3. Det er faktisk mere et generelt spørgsmål. Der kan jo for nogen folk opstå en situation, hvor deres nuværende lejlighedskontrakt udløber og de måske kun kan flytte ind i deres nye lejlighed en måned efter. Så står de uden adresse i en måneds tid. Betyder det så at de mister deres EU opholdskort med det samme, da de står uden adresse i en måneds tid?
Beklager de svære og usædvanlige spørgsmål, men krydser fingre for at nogen kan svare på dem.
Rigtig god weekend til alle