Krav i Sverige og Tyskland

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
MrLongfield
Indlæg: 5
Tilmeldt: 14.03.2017 09:36:53

Krav i Sverige og Tyskland

Indlæg af MrLongfield » 14.03.2017 09:58:35

Hej alle medmennesker,

Jeg er dansk statsborger, og min kone og jeg har været gift siden september 2016. Vi har i mellemtiden boet sammen i England (to måneder) og i Indonesien, hvor vi også bor nu.

Jeg er p.t. studerende, og vil færdiggøre min uddannelse til sommer. Min kone er gravid og vil føde Juli 2017.

Vores plan er, at jeg tager til Danmark efter fødslen (og efter at have ansøgt om dansk pas til barnet) for at tage min eksamen, hvorefter jeg flytter til Tyskland eller Sverige. Jeg satser på at finde et arbejde i Danmark og pendle dagligt. Min kone vil komme efter cirka to måneder på et schengen-visum (90 dage). Efter omtrent tre måneder vil vi flytte til Danmark i 3-5 år.

Om muligt vil vi søge om opholdskort så snart, jeg er ankommet i Sverige/Tyskland, så papirarbejdet kan være færdigt, når min kone ankommer.

Mine spørgsmål er:
1. Kan min kone ansøge om opholdskort i Sverige/Tyskland på et Schengen-visum? Og giver denne ansøgning ret til at blive i landet, hvis hendes visum udløber? - Hvad hvis der er længere end 90 dages behandlingstid...
2. Kan vi flytte til Danmark umiddelbart efter, vi har ansøgt om opholdskort i Sverige/Tyskland?
3. Hvilke krav stiller Sverige og Tyskland til opholdskortet? Her tænker jeg især på bolig.
4. Er der nogle krav, man skal være opmærksom på, når man flytter tilbage til Danmark?
5. Hvis vi har søgt opholdskort i Tyskland/Sverige og tager til Danmark umiddelbart efter, har min kone da ret til at blive i Danmark længere end de 90 dages visum? Og kan vi søge om opholdskort i Danmark, mens de er ved at behandle en ansøgning i Sverige/Tyskland?

På forhånd mange tak

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Krav i Sverige og Tyskland

Indlæg af skaanebo » 14.03.2017 10:38:09

1. Ved ansøgning om opholdskort får man alle rettigheder i bopælslandet. Ret til at arbejde, ret til at blive folkeregistreret, osv. Man behøver altså ikke at vente på, at opholdskortet udstedes, førend man gør brug af sine rettigheder. Dog kan man ikke krydse nogen landegrænser uden at være i besiddelse af et gyldigt opholdskort/gyldigt visum.

2. Ja, hvis danskeren har boet mindst 3 måneder i det andet land.

3. At man kan blive folkeregistreret på adressen.

4. At man har boet faktisk og reelt i det andet land og kan bevise det.

5. Se punkt 1. Samme procedure om igen.

Besvar