Hej Delvig,
Du kan læse mere om familiesammenføring efter danske regler under Rådgivning -> Familiesammenføring. På Ny i Danmark er der også en god, udførlig liste over de krav, I skal opfylde for at kunne søge FS i Danmark:
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... tefaeller/
Det kan være en fordel for jer at tage til Sverige, da I der kun skal opfylde betingelserne for EU FS, som er noget mindre stramme. Om dette kan du også finde info under rådgivning, og ellers så se på dette indlæg, hvor jeg har listet de ting, man skal opfylde sammen med et par forskellige spørgsmål. Forhåbentlig kan det hjælpe dig på vej:
viewtopic.php?f=7&t=18036
Du kan også læse om kravene på denne side:
http://europa.eu/youreurope/citizens/re ... dex_da.htm
Derudover kan du prøve at søge på keywords her på forummet eller kigge under de relevante forummer.
Jeg kan forstå, I ikke bor sammen. Derfor er I nødt til at gifte jer for at søge FS, ligemeget om I vil søge efter EU regler eller danske regler. Det, at din kærestes mor bor i Danmark, har ingen betydning for hendes muligheder for FS, da jeg går ud fra, din kæreste er over 18 år og ikke er født i Danmark.
Jeg håber, dette har kastet en lille smule lys over reglerne
