Hvilke grænsegængere kan ægtefællesammenføres via EU regler?

[Gorm]

Hej, forum. Af de følgende situationer, hvem har de bedste chancer for at få opholdstilladelse til sin ægtefælle?

Kurt er gift med en peruaner, 2 fælles børn, bor i Danmark. Kurt har et dansk firma og bruger 30% af sin tid på at forberede møder og besøge kunder i Sverige og Norge. Han er i gennemsnit på forretningsrejse i Sverige og Norge 3 dage hver anden uge. Omkring 10-12 dage om måneden arbejder Kurt også som vikar i Danmark.

Peter er gift med en peruaner, 2 fælles børn. De har bolig i både Danmark og Tyskland, men opholder sig mest i Danmark, da deres børn går i skole i Danmark. Peter har et firma registeret i Tyskland, et handels-agentur for salg af et tysk firmas produkter til Danmark, Sverige, Norge og Finland. Peter rejser 1 gang om måneden til Sverige, Norge og Finland på forretningsrejser. Omkring 10-12 dage om måneden arbejder Kurt også som vikar i Danmark.

Hvem har de bedste chancer for at få ægtefællesammenføring, Kurt eller Peter?

vh Gorm

[closed1]

Man skal have sine livs interesser og opholde sig mest ,i et andet EU land ,for at kunne flytte tilbage til Dk og bruge EU reglerne . Så ingen af dem .

[AllYouNeedIsLove]

"Familiesammenføringen skal betinges af, at familiesammenføringen er nødvendig for at sikre, at EU/EØS-statsborgeren faktisk kan udøve sin ret til arbejdskraftens frie bevægelighed. Alene det forhold, at den danske statsborger ønsker at bo i Danmark med sin udenlandske ægtefælle, er ikke nok."

"Hvis en dansk statsborger, som bor i Danmark, men som arbejder helt eller delvist i en anden medlemsstat, ønsker at få udstedt registreringsbevis/opholdskort til sit udenlandske familiemedlem efter EU-retten, skal følgende krav være opfyldt:

- Den danske statsborger skal bo i Danmark og være arbejdstager efter EU-retten i en anden medlemsstat og som følge heraf regelmæssigt rejse dertil (grænsegænger), eller være ansat ved en i Danmark hjemmehørende arbejdsgiver, men inden for rammerne af sin arbejdskontrakt udføre en vis del af sit ugentlige arbejde i en anden medlemsstat (forretningsrejser).
- Familiesammenføringen skal være nødvendig for at sikre, at den danske statsborger faktisk kan udøve sin ret til fri bevægelighed i den anden medlemsstat
- Den danske statsborgers udenlandske familiemedlem skal være indrejst lovligt i Danmark
- Den danske statsborger og det udenlandske familiemedlem skal etablere et reelt samliv i Danmark."

Under pkt. 9

https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... retten.htm

Der er ikke nok detaljer i dine to cases til at vide om det er nødvendigt at få FS for at bibeholde arbejdet i et andet EU-land.

Så klik på linket, og læs hvad der står, og sammenlign det med din/jeres situation, så ved du ca. hvor I står. Der er nogle tidligere domme på området, der også står beskrevet derinde.

[mh1]

Jeg er enig med closed1 i at ingen af dem kan benytte EU-reglerne. Ønsker de det, må de bosætte sig i Tyskland i en periode. Det kunne fx være i Slesvig, hvor der er danske skoler.

[Gorm]

Man skal have sine livs interesser og opholde sig mest ,i et andet EU land ,for at kunne flytte tilbage til Dk og bruge EU reglerne . Så ingen af dem .

Trods publiceret lovgivning på Nyidanmark mener du at danske grænsegængere principielt altid for afslag på ægtefællesammenførelse?

[Gorm]

"...Så klik på linket, og læs hvad der står, og sammenlign det med din/jeres situation, så ved du ca. hvor I står. Der er nogle tidligere domme på området, der også står beskrevet derinde.

men... det havde jeg læst og jeg er usikker på hvordan Statsforvaltningen praktisere disse regler.

Nødvendigheden er givet, som i Carpenter sagen, af at hverken Kurt og Peter kan tage på forretningsrejser i EU lande, og samtidigt passe sine børn. Derfor er det nødvendigt at børnenes mor, deres peruanske ægtefælle, passer dem. Hvis den peruanske ægtefælle ikke tildeles opholdstilladelse, så forhindres Kurt og Peter i at udføre deres arbejde i andre EU lande.

I både Kurt og Peters situation handler det om reelt etablerede samliv og lovlig indrejste ægtefæller.

Så... ingen har mod til at give et bud på om Kurt eller Peter har de bedste chancer hos
statsforvaltningen? Please?

[mh1]

Den, som har en bolig både i Tyskland og i DK, samt eget firma i Tyskland står nok endda noget svagere end den som ikke har. Der ville det logiske jo være at bosætte sig der, hvor arbejdsstedet er og man har en bolig til rådighed.

Den, som har bolig og arbejdsplads i DK og leverer ydelser over grænser har måske en mulighed, men da der ikke er nogen fast målestok for hvornår 'en stor del' af ens arbejde består i grænseoverskridende ydelser (og her menes landegrænser), kan jeg ikke give dig noget bud.

Spørg hellere fx en phd-studerende, som er ved at skrive om forhold relateret til Carpenter-dommen (Sag C-60/00). Hun eller han vil (bør) have den til besvarelse af spørgsmålet nødvendige litteratur ved hånden.