Dokumentation vedlagt FA1 under nye regler
: 02.07.2012 10:15:13
Kære alle,
Med reglerne fra 15. maj 2012, ser det nu ud til at være muligt for min hustru og mig at søge ægtefællesammenføring i Danmark via nationale regler. Vi opfylder (snart) umiddelbart alle krav, og jeg mener vi har en god sag. Spørgsmålet går på den dokumentation der bør vedlægges ansøgningen:
Når jeg kigger på FA1, altså ansøgningsskemaet, er der umiddelbart kun krav om at vedlægge dokumentation for 1) ægteskabet eller samlivet, 2) ikke at have modtaget sociale ydelser gennem de sidste 5 år, samt 3) opfyldelse af boligkravet (lejekontrakt, skøde etc.), foruden småting som kopi af pas, evt. pasbilleder og den slags. Så er der krav om dokumentation i visse tilfælde såsom særbørn, positivlisten m.v. (som ikke vil være relevante i vores tilfælde).
Vil det udover førnævnte være en god idé at vedlægge anden dokumentation, som man mener kan støtte op om sagen? Her tænker jeg især ift. tilknytningskravet hvor man kunne vedlægge kopier af tidligere visa, flybilletter, evt. billeder der viser ansøger i Danmark (f.eks. fra Vor Frelsers kirke med ansøgers glade ansigt samt udsigt over København...), men også f.eks. bevis for sprogkundskaber, uddannelse, og hvad der ellers kunne støtte op om sagen. Alt det må falde ind under punkt 10 i FA1b, altså "Andre oplysninger, som du mener, er relevante for sagen".
Hvilke erfaringer kan vi lære af ift. vedlæggelse af dokumentation?
Kan det tænkes at "trække ned" hvis man vedlægger for meget dokumentation? (det kunne opfattes som at gøre overdrevet meget ud af at dokumentere sin sag, og måske virke suspekt - der kunne tænkes at være en grænse for hvor tykt et brev Udlændingestyrelsen har lyst til at arbejde ud fra...)
Alt dette er selvfølgelig med henblik på at opnå en hurtigere/nemmere sagsbehandling, og deriblandt undgå at bruge dyrebar tid på at Udlændingestyrelsen skal spørge efter yderligere dokumentation.
Håber spørgsmålet er rimelig klart.
Mvh BoliviaAvanza