Side 1 af 1
boligkrav og "at råde over"
: 13.06.2012 05:19:36
af Michael3
Jeg er dansk gift, har to danske børn, bor i Danmark siden august 2010 og har opholdstilladelse efter de danske regler. Nu skal jeg forlænge den.
Mit spørgsmål drejer sig om boligkravet. Jeg forstår, at vi skal råder over en bolig, og idet vi lejer et hus, skal lejemålet være tidsubegrænset eller være på mindst 3 år fra den dato, hvor ansøgningen bliver indgivet (13.06.2012).
-Lejemålet for det hus, vi nu lejer, er indtil 01.08.2013 (altså for kort), og værtinden er ikke villig til at undertegne en kontrakt med lejemål på længere tid. (Derimod er hun godt villig til at indgå flere kortere kontrakter, en efter den anden.)
-For at opfylde boligkravet sidste gang, har min kone undertegnet en lejekontrakt med lejemål, der starter 01.07.2012 og er tidsubegrænset. Vi vil ikke flytter til denne lejlighed men vil gerne blive boende i det hus, vi nu bor i.
Vi har derfor mulighed for at benytte en lejlighed med et lejemål, der opfylder boligkravet. Kan det betragtes som "at råde over," selvom vi ikke bor der?
På forhånd tak
Re: boligkrav og "at råde over"
: 13.06.2012 05:35:07
af mh1
Tjahhhh, hvis I har råd til at lade den lejlighed stå tom i alle tre år, og dermed betale dobbelt husleje, så 'råder' I jo over den. Men I kan ikke fremleje den og samtidig stadig opfylde boligkravet.
Re: boligkrav og "at råde over"
: 13.06.2012 06:08:40
af Michael3
Hvad så hvis lejekontrakten til lejligheden er bare pro forma? Altså: at ejeren til lejligheden er nogen, vi kender, denne person bor stadig i lejligheden, og vi aldrig kommer til at betale husleje?
Re: boligkrav og "at råde over"
: 13.06.2012 06:27:22
af closed1
Det er slet ikke nogen god ide at prøve at snyde med noget , det ender bare galt

Re: boligkrav og "at råde over"
: 13.06.2012 06:59:14
af fundiver199
Og i hvert fald skal man ikke spørge om den slags i ÆUG`s forum. Det er klart, at ÆUG som forening naturligvis ikke går ind for, at sammenførte familier snyder eller overtræder loven på nogen som helst måde. Hvis du spørger "hvad så hvis jeg kører 110 km/t på landevejen mellem Herning og Holstebro", får du derfor også det svar, at så risikerer du at blive stoppet af politiet og få en stor bøde

Re: boligkrav og "at råde over"
: 13.06.2012 08:35:00
af soreng
Michael3 skrev:Hvad så hvis lejekontrakten til lejligheden er bare pro forma? Altså: at ejeren til lejligheden er nogen, vi kender, denne person bor stadig i lejligheden, og vi aldrig kommer til at betale husleje?
Du spørger om hvad der sker hvis i bruger en pro forma lejekontrakt til at opfylde boligkravet, på en lejlighed som i så reelt set ikke råder over?
Hvis du bruger en pro forma lejekontrakt som dokumentation for at i lever op til boligkravet, så lever du jo selvfølglig ikke op til det. Om det bliver opdaget er der jo så ikke nogen der kan svare på, men bliver det opdaget, så opfylder du ikke længere kravene til at have opholdstilladelse, og den kan blive inddraget.
Er det den lejekontrakt som du har fået din nuværende opholdstilladelse på, så kan du til hver en tid risikere at få et brev fra us hvori de beder dig forklare hvorfor de IKKE skal inddrage din opholdstilladelse.
Re: boligkrav og "at råde over"
: 13.06.2012 08:39:26
af mh1
Snyd har det med at blive opdaget og straffet. Hvis straffen består i et smadret familieliv, så vil jeg til enhver tid foretrække flytterod, frem for at forsøge at snyde.
Re: boligkrav og "at råde over"
: 13.06.2012 09:11:13
af closed1
Snyd kan også gå ud over andre , der har rent mel i posen .
Se lige en overskrift i Bt ." Indvandre snyder sig til ophold i Danmark "
Re: boligkrav og "at råde over"
: 13.06.2012 14:41:16
af Michael3
Tak for jeres moraliserende indlæg, men i har tydeligvis ikke læst mit spørgsmål.
Jeg spurgte, om det opfylder boligkravet, hvis man bor et sted men har en lejekontrakt til en anden legelighed, der har et tilstrækkeligt lejemål. Svaret var: ja, hvis den står tom og ikke fremlejes. Så spurgte jeg om det stadig opfylder kravet, hvis vi aldrig betaler og ejeren selv bor der.
Det er ikke særligt hjælpsomt at komme og kaste rund med ord som snyd, tak.
Jeg er stadig i tvivl fordi det var jo en medarbejder hos udlændingeservice, der forslog den her løsning. "Har I ikke et familiemedlem, der ejer et hus og er villig til bare at underskrive en lejekontrakt? Men vi vil ikke flytte. Det behøves ikke."
Min nuværende opholdstilladelse har jeg fået på TO lejekontrakter. Den ene, der gjald i 2 år; og den anden, der først starter, når den første kontrakt udløber (kommende juli) og der er tidsubegrænset. I mellemtid har jeg fornyet den første kontrakt (to år igen indtil august 2013), så vi må godt blive boende her hvis vi vil.
Re: boligkrav og "at råde over"
: 13.06.2012 14:50:25
af soreng
Michael3 skrev:Tak for jeres moraliserende indlæg, men i har tydeligvis ikke læst mit spørgsmål.
Eller du har ikke læst hvad der blev svaret
Jeg spurgte, om det opfylder boligkravet, hvis man bor et sted men har en lejekontrakt til en anden legelighed, der har et tilstrækkeligt lejemål. Svaret var: ja, hvis den står tom og ikke fremlejes.[/quote]
Hvem har skrevet at den skal stå tom?
Michael3 skrev:Så spurgte jeg om det stadig opfylder kravet, hvis vi aldrig betaler og ejeren selv bor der.
Hvis i aldrig betaler leje, så lejer i altså heller ikke lejemålet. Ejeren må gerne bo der, hvis lejemålet er stort nok til det.
Michael3 skrev:Det er ikke særligt hjælpsomt at komme og kaste rund med ord som snyd, tak.
Hvis i benytter en lejekontrakt på et lejemål hvor i ikke betaler leje, så er lejemålet ikke reelt.
Michael3 skrev:Jeg er stadig i tvivl fordi det var jo en medarbejder hos udlændingeservice, der forslog den her løsning. "Har I ikke et familiemedlem, der ejer et hus og er villig til bare at underskrive en lejekontrakt? Men vi vil ikke flytte. Det behøves ikke."
Medarbejderen har ret i at i ikke behøver at flytte, men lejekontrakten skal stadigvæk være reel, med de forpligtelser som der dertil hører. Og familiemedlemmer må gerne blive boende hvis denne ønsker det.
Re: boligkrav og "at råde over"
: 13.06.2012 17:10:36
af fundiver199
Man kan godt opfylde boligkravet ved at råde over en bolig i f.eks. de første 18 måneder og herefter en anden bolig i de sidste 18 måneder. Så hvis I kan finde nogen, der er villige til at leje jer en bolig fra og med august 2013 og mindst cirka 2 år ud i fremtiden, så vil det, sammen med jeres nuværende forlængede kontrakt, kunne bruges til at opfylde kravet, når du skal søge om forlængelse.
Og hvis det så viser sig, at jeres nuværende lejemål kan forlænges endnu engang dvs. ud over august 2013, så har I naturligvis lov til at blive boende og dermed samtidig opsige den aftale, som I har underskrevet, om at leje en anden bolig fra og med august 2013.
Det er givetvis det, som medarbejderen hos Udlændingeservice mener. Kravet om at dokumentere, at man råder over en bolig i mindst 36 måneder ud i fremtiden, skal jo således ikke være opfyldt til stadighed men kun på det tidspunkt, hvor man søger om forlængelse.
Og at "skifte mening undervejs" (uanset at det mere eller mindre er planlagt på forhånd) er ikke det samme som at have proformaadresse. Vi har talt forbi hinanden i denne tråd, fordi du selv har anvendt udtrykket "hvad hvis kontrakten bare er proforma". Den kontrakt, som I indgår med f.eks. et familiemedlem, er således ikke proforma. Den bliver bare sagt op igen, før den overhovedet får nogen praktisk betydning. Hvilket kan sammenlignes med, at man har skrevet under på en ansættelseskontrakt, ifølge hvilken man skal starte på et nyt job om 17 måneder, men så 3 måneder før den planlagte jobstart meddeler arbejdsgiveren, at det bliver ikke til noget alligevel, da man i mellemtiden har fundet et andet job, man hellere vil have.
I jeres situation kan det jo i princippet også tænkes, at jeres udlejer skifter mening og ikke vil give jer en ny kontrakt i august 2013. Og så kan I jo blive nødt til at flytte ind i den anden bolig, som I har tegnet kontrakt på, at I vil leje fra og med 2013, hvis I ikke kan finde et helt 3. sted.