Side 1 af 1

Hvad sker der efter FS?

: 31.05.2012 20:50:23
af JulieIM
Selv om det endnu varer nogle år, før min tyrkiske kæreste og jeg skal til at giftes og derefter søge om familiesammenføring, har jeg alligevel nogen spørgsmål, jeg gerne vil have afklaret.

Jeg har læst en del om selve familiesammenføringsprocessen, så den del tror jeg, jeg har styr på :) Men hvad sker der så efterfølgende?

1. Hvor længe har min kæreste opholdstilladelse og hvor ofte skal den fornyes?
2. Hvad forskel gør en permanent opholdstilladelse, og hvornår kan han få den?
3. Hvis han får permanent opholdstilladelse, SKAL han så også have dansk statsborgerskab? Hvis ikke, hvilken forskel gør det så, hvis han vælger at forblive tyrkisk statsborger?
4. Hvordan med arbejde? Skal han også have en arbejdstilladelse, hvis han har opholdstilladelse?
5. Og så til det vigtigste spørgsmål :) Hvad sker der, når han engang skal pensioneres? Har han så ret til de samme ting, som jeg, hvis han er tyrkisk statsborger, men har boet og arbejde i Danmark de sidste 30-35 år?
6. Hvad sker der, hvis vi som pensionister gerne vil bo et par år i Tyrkiet, for så senere at flytte tilbage til Danmark. Må/Kan vi det?

Jeg ved, det er mange spørgsmål, og jeg ved, at reglerne kan nå at ændres 1000vis af gange, inden vi overhovedet er nået pensionsalderen (vi er begge 26 år nu), men hvordan ville det se ud med de nuværende regler?

Mvh. Julie

Re: Hvad sker der efter FS?

: 31.05.2012 21:21:49
af closed1
Hvis man kunne svare på hvad der sker når du skal pensioneres , (der er sikkert 45 år til ) så kunne man også svare på hvornår du vinder i lotto :D

Re: Hvad sker der efter FS?

: 31.05.2012 22:02:56
af mh1
1) den første er tidsbegrænset og hvor lang tid den gælder afhænger bl.a. af, hvor lang tid vedkommendes pas er gyldigt. Man får aldrig længere opholdstilladelse end til ens pas udløber.
2) Tidligst 4 år efter første oph.till. Læs: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... ngelse.htm Det gør den forskel, at man ikke skal søge om forlængelse, og er en af betingelserne for at få statsborgerskab.
3) Nej. Forskellen er, at man ikke kan blive udvist af det land, man har statsborgeskab i, og at man har stemmeret til folketingsvalg.
4) Ved fs får man opholds- og arbejdstilladelse sammen.
5) Stort set. Læs: https://www.retsinformation.dk/forms/r0 ... =132869#K1 første kapitel.
6) Som reglerne er nu, kan man tage pensionen med til Tyrkiet, både hvis man er dansk statsborger og hvis man er tyrkisk, og har boet og arbejdet i DK.

Re: Hvad sker der efter FS?

: 01.06.2012 02:00:50
af fundiver199
Permanent opholdstilladelse gør også den forskel, at der ikke er andre betingelser knyttet til den, end at man bliver ved med at bo i Danmark og ikke begår så grov kriminalitet, at man bliver udvist. For de fleste familiesammenførte par er dette en meget vigtig ting, da det giver tryghed at vide med sikkerhed, at den udenlandske ægtefælle kan blive i Danmark, også selvom parret bliver skilt, eller den danske ægtefælle afgår ved døden, eller man bliver ramt af en social begivenhed og må søge om kontanthjælp.

Så længe man kun har tidsbegrænset opholdstilladelse, skal det jo undersøges, hver gang man søger om forlængelse, om man stadig lever sammen med sin ægtefælle, om boligkravet stadig er opfyldt, og om nogen af ægtefællerne har modtaget sociale ydelser. Og desuden skal der også fortsat stilles økonomisk garanti på 50.000 kroner, som dog med de nuværende regler kan være nedsat med op til 40.000 kroner, hvis diverse danskprøver er bestået til tiden.

Re: Hvad sker der efter FS?

: 01.06.2012 17:35:56
af JulieIM
closed1 skrev:Hvis man kunne svare på hvad der sker når du skal pensioneres , (der er sikkert 45 år til ) så kunne man også svare på hvornår du vinder i lotto :D
Der er nok en grund til det, når jeg skriver følgende:
"Jeg ved, det er mange spørgsmål, og jeg ved, at reglerne kan nå at ændres 1000vis af gange, inden vi overhovedet er nået pensionsalderen (vi er begge 26 år nu), men hvordan ville det se ud med de nuværende regler?"

For jeg er da udmærket godt klar over, at jeg ikke kan være sikker på, hvordan reglerne er til den tid.

/Julie

Re: Hvad sker der efter FS?

: 01.06.2012 17:38:11
af JulieIM
mh og fundiver199, mange tak for gode og brugbare svar :) samt links :)

/Julie