Side 1 af 1

Tilknytningskrav

: 02.04.2012 12:07:41
af kcn
Jeg har et spørgsmål til tilknytningskravet, sådan som det forhåbentlig bliver igen efter 15. maj.

Jeg bliver meget snart 24 jeg er pæredansk og har altid boet her. Min forlovede er 29 og fra Ghana. Så vi skal desværre opfylde kravet, hvilket gør mig meget nervøs. Jeg har læst omkring det, men kan ikke helt tyde hvor meget der skal til før at kravet er opfyldt.
Vi mødte hinanden i Ghana 30/10-10 hvor jeg var i praktik i perioden 1/8-10 - 19/1-11.
14/4-11 - 20/5-11 var jeg igen i Ghana for at besøge ham, hvor jeg fik kombineret en studieopgave og noget ferie. 18/7-11 - 8/8-11 var jeg igen i Ghana på ferie.
Min forlovede har kun været i Danmark 24/12-11 - 12/3-12, så jeg er bange for at det ikke er nok til at vi opfylder tilknytningskravet.
Det officielle sprog i Ghana er engelsk, og min forlovede taler kun meget meget lidt dansk. så sprogmæssigt har jeg også større tilknytning til Ghana end han har til Danmark.
Til januar er jeg færdiguddannet som pædagog, men da jeg er gravid og skal føde til efteråret går jeg på barsel til den tid.
Vi vil søge om visum til ham så han kommer til sommer, hvor vi vil giftes og mens han er i Danmark vil vi søge om familiesammenføring.

Er stor risiko for at vi får afslag pga. tilknytningskravet?

Håber nogen kan hjælpe os

Re: Tilknytningskrav

: 02.04.2012 13:30:27
af fundiver199
Udgangspunktet er, at når man har haft det meste af sin opvækst i Danmark, så har man en stor tilknytning hertil. Og et praktikophold samt et par ferieophold i Ghana er næppe nok til at svække det udgangspunkt. Så umiddelbart ville jeg ikke være så bekymret for, at I skulle få afslag pga. tilknytningskravet. Hvis dine forældre er ghanesiske indvandrere eller flygtninge, og du derfor har meget familie i Ghana i form af tanter, onkler, fætre og kusiner mm., og du måske også har været på mange ferieophold i Ghana under din opvækst, kan risikoen for afslag pga. tilknytningskravet dog måske være lidt større.

Men ellers vil tilknytningskravet for jer især have den betydning, at hvis du udvandrer fra Danmark for at bosætte dig i Ghana, så vil I ikke opfylde kravet, hvis du f.eks. 4 år senere ønsker at vende hjem til Danmark. Men til den tid er du så 28 år og skal derfor slet ikke opfylde kravet mere, fordi du har været dansk statsborger fra fødslen. Hvis du derimod var ghanesisk statsborger, til du fyldte 18 år, ville du skulle opfylde kravet, til du fylder 44 år (18+26), såfremt du har afbrudt dit ophold i Danmark ved f.eks. at bosætte dig i Ghana eller USA.