Familiesammenføring efter danske regler

[LEE]

Vi er et dansk/filipinsk par som har planner om at blive gift og bo sammen i Danmark.

Han (jeg som skriver) er 34 og på dagpenge i DK, med egen bolig og et hjemmeboende barn fra et tidligere ægteskab.

Hun 24 og au pair i DK.

Vi vil gifte os i DK og derefter søge om familiesammenføring efter de nationale regler.

Er der nogle ting som eventuelt kan give os problemer med at få familiesammenføring?

Vi vil søge efter de nye regler (hvis de træder i kraft). Hendes au pair kontrakt udløber i slutningen af april.

Er det mulig at vi kan opnå dispensation for ikke at skulle stille 50000 i garanti, pga af mit hjemmeboende barn? Mit barn er dansk statsborger, men har boet i Sverige indtil for nyligt. Er dette nok tilknytning til Danmark?

Hvordan er timingen, mht ansøgninger, giftemål, nye regler i vores situation?`Andre ting vi skal være opmærksomme på`?

[soreng]

Altså de regler der er for familiesammenføring er ret godt beskrevet under Vejledninger/familiesammenføring.

Print dem ud og læs dem igennem. Der står også om de regler der forventes at træde i kraft den 15. maj.

Kortfattet må du ikke have modtaget f.eks kontanthjælp de sidste 3 år, du skal bo i en bolig hvor lejekontrakten ikke er begrænset til 2 år, du skal kunne lægge nogle penge til garanti osv.

Alle disse ting kan der dispenseres for, f.eks hvis du har særbørn, og de børn har regelmæssigt samkvem med deres mor. Et barn opnår som tommelfingerregel selvstændig tilknytning til danmark når det bliver 6 år gammel, og har boet i danmark igennem sin opvækst. Nu ved jeg så ikke hvor gammelt dit barn er, men det lyder ikke til at man kan argumentere for selvstændig tylknytning hvis det kun har boet i Danmark i kort tid. Tilknytningen har egentlig ikke så meget at gøre med statsborgerskabet, som det har at gøre med tid tilbragt i Danmark. En udlændinge kan også opnå en selvstændig tilknytning til Danmark.

Men print vejledningen ud, sæt dig i sofaen med en kop kaffe/te (hver sine lyster), og læse den ord for ord for at danne dig et overblik...Læs den så igen, og denne gang kan du inderstrege de ting du er i tvivl om og spørge om dem herinde.

Jeg håber det gav dig bare en smule hjælp.

[LEE]

Hej Søren,

Jeg har læst reglerne for familiesammenføring, faktisk flere gange. Har ikke kunnet finde svar på ovenstående spørgsmål, derfor jeg skriver i forumet.

[fundiver199]

Hej Lee

Er du sikker på, at det er den rigtige vejledning, du har læst? Jeg spørger, fordi flere af dine spørgsmål altså er noget, som du burde kunne finde svaret på i vejledningen. Eller som man ikke rigtig kan svare på ud fra de oplysninger, du giver. Og vi vil selvfølgelig gerne hjælpe, men hvis man ikke har fundet den rigtige vejledning, så er det jo også en hjælp at få et link til den. Så det prøver jeg lige...

http://www.aegteskabudengraenser.dk/vej ... mmenforing

Nedenfor har jeg prøvet at illustrere, hvorfor vi ikke "bare lige" kan svare dig på det, du spørger om:

Er der nogle ting som eventuelt kan give os problemer med at få familiesammenføring?

Ja det kan alle reglerne og kravene i princippet, og jeg kan ikke vide, om I opfylder dem eller ej. Ok jeg kan se, at 24-års reglen nok er opfyldt, men hvad med f.eks. boligkravet og bankgarantien? Hvordan vil du have, at jeg skal vide, om de regler kan give jer problemer?

Er det mulig at vi kan opnå dispensation for ikke at skulle stille 50000 i garanti, pga af mit hjemmeboende barn?

Ja og det er netop en af de ting, som står meget tydeligt (synes vi selv) i vejledningen. Der er faktisk et helt afsnit, der handler specielt om netop dispensationer pga. børn. Så når du spørger om det, så må vi næsten antage, at du ikke har læst den.

Mit barn er dansk statsborger, men har boet i Sverige indtil for nyligt. Er dette nok tilknytning til Danmark?

Nej givetvis ikke. Og så kan der kun dispenseres, hvis der er et samvær med en mor i Danmark at tage hensyn til, som vil blive afbrudt, hvis du tager barnet med til Filippinerne.

Hvordan er timingen, mht ansøgninger, giftemål, nye regler i vores situation?

Jamen det kommer da helt an på jeres ønsker og planer og så videre. Måske vil I gerne giftes på Filippinerne, og måske vil din udkårne gerne lige holde 3 måneders ferie og sige farvel til sin familie. Hvordan skal vi andre vide den slags? Man kan ikke sige andet end, at I jo i hvert fald skal gifte jer, før I søger om familiesammenføring, og I skal gøre begge dele, før hendes visum udløber, hvis I vil undgå, at hun må rejse hjem. Men blev du ret meget klogere af den information? Omkring "jeres situation" er der et afsnit i vejledningen, der handler specielt om at blive gift med en au-pair. Så måske kan du også finde nogle svar der?

Andre ting vi skal være opmærksomme på`?

Der er rigtig meget her i livet, man skal være opmærksom på, og jeg tror ikke, at nogen af os er i stand til at give dig en udtømmende liste.

ÆUG har for nylig åbnet en telefonrådgivning, og måske var det noget for dig at benytte det tilbud? Der er åbent næste gang i morgen fra 20-22 og du finder nummeret under "kontakt" "rådgivningen". Meningen med telefonrådgivningen er netop, at den skal være et tilbud til dem, der f.eks. ikke er så afklarede, at de kan finde ud af at formulere deres spørgsmål skriftligt

[menneske]

Meningen med telefonrådgivningen er netop, at den skal være et tilbud til dem, der f.eks. ikke er så afklarede, at de kan finde ud af at formulere deres spørgsmål skriftligt

.. det er skisme heller ikke let!

[LEE]

Jeg havde ikke læst vejledningen fra ÆUG, godt så, men det gjorde jeg så igår, altså kun de afsnit jeg mener har relevans for os.

Jeg kan godt se at umiddelbart lader det ikke til at vi kan få dispensation for garantien, som følge af mit barn, da vi er flyttet fra Sverige til Danmark i februar. Det undre mig bare hvis min søn ikke skulle have tilknytning til Danmark, når han er dansk statsborger og taler dansk, han er som tidligere skrevet 3,5 år. Så det er jo heller ikke muligt at han har boet 6-7 år i Danmark, når han kun har levet 3,5 år. Derfor jeg spørger om der er nogle der kan forklare disse regler bedre, idet jeg ikke helt forstår dem?

Hvorfor kan man iøvrigt opnå dispensation hvis man har et barn boende eller har samvær, hvad er logikken bag dette? Jeg vil lige præcisere igen, at han bor hos mig, altså jeg er bopælsforældre og han har samvær med hans mor, som så bor i Malmø. Han har mest familie i Danmark.

Omkring de andre spørgsmål jeg stille tror jeg at vi er afklaret nu. At vi vil gifte os i Danmark og søge om opholdstilladelse inden hendes au pair kontrakt udløber eller tæt på denne dato. Hvor lang tid sagsbehandling kan man forvente?

[fundiver199]

Dispensationer pga. børn gives for, at Danmark kan overholde de internationale konventioner, vi har tiltrådt. Det drejer sig bla. om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), som sikrer borgerne en ret til familieliv. EMRK fortolkes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Så den danske praksis er først og fremmest skabt på basis af en fortolkning af EMD´s domme i de konkrete sager, som domstolen har fået forelagt. F.eks. blev den danske stat sidste år dømt for at have krænket den somaliske pige Sahro Osmans menneskerettigheder ved at nægte hende at få en ny opholdstilladelse, efter at hun som 14-årig havde været sendt på en såkaldt genopdragelsesrejse af sine forældre.

Og EMD har så sagt, at en familie har krav på at leve sammen men ikke på selv at bestemme, i hvilket land det skal være. Så udgangspunktet er, at man godt kan henvise en dansk-filippinsk familie til at bosætte sig på Filippinerne, med mindre familien selv kan dokumentere, at der er betydelige forhindringer for, at dette kan lade sig gøre. Det er det, som vi i vores vejledning har forsøgt at beskrive noget mere detaljeret og udførligt, end man har gjort på Nyidanmark.

EMD har så i nogle konkrete sager sagt, at der dog trods alt skal tages hensyn til børns tarv. Hvis et barn f.eks. har boet 7 år i Danmark og har udviklet et dansk modersmål, vil det jo alt andet lige være en stor ulempe for dette barn at skulle fortsætte sit liv på Filippinerne, hvor det ikke kan bruge sit danske modersmål til noget som helst. Hvis barnet kun er 3½ år, har EMD derimod i nogle konkrete sager sagt, at så er barnet ”tilpasningsdygtigt”, og så kan hensynet til barnet ikke i sig selv medføre, at I skal have lov til at vælge, at I hellere vil bo i Danmark end på Filippinerne.

Men hvis barnet i Danmark også har samkvem med sin anden forældre, så kan dette samkvem jo ikke fortsætte, hvis du tager barnet med dig til Filippinerne. Normalt vil man ganske vist sige, at der skal være tale om et samkvem i Danmark. Men i denne situation, hvor barnets mor bor lige i nærheden af den danske grænse, vil jeg mene, at vurderingen bør være den samme som, hvis hun f.eks. boede i Jylland og du selv på Fyn. Og derfor vil jeg mene, at I bør kunne få dispensation af hensyn til dit 3½ år gamle særbarns interesse i fortsat at kunne bevare en tæt kontakt til sin mor, selvom barnets far og mor altså er gået fra hinanden.

Om det at dit barn mister kontaktet med sin mor, hvis du tager det med til Filippinerne, er meget vigtigt i forhold til de ulemper for barnet og for dig selv, som dette i øvrigt ville medføre, kan man jo så diskutere. Især fordi et afslag jo nok ikke ville medføre, at I flyttede til Filippinerne, men snarere at I måske flyttede til Sverige, hvorved barnet jo faktisk ville komme tættere på sin mor.

Men her er det vigtigt at forstå, at den danske praksis er udtryk for et politisk ønske om at fortolke de internationale konventioner så stramt som overhovedet muligt. Så derfor giver Danmark kun lige præcis borgerne de rettigheder, som de forskellige domme ved EMD siger, at man er forpligtet til at give dem. Og man forsøger måske også at tolke nogle af dommene lidt ”kreativt”, så man kan fastholde den stramme lovgivning.

Det eneste, der ville være ”rimeligt” og give mening var vel, at man sagde, at alle danske statsborgere som det absolutte udgangspunkt skulle have lov til at blive boende i Danmark, også selvom de blev gift med en udlænding, og at man derfor nøjedes med at stille krav til FS, som folk har mulighed for at opfylde, og som er relevante. Og så kunne man evt. have nogle restriktive regler for at blive dansk statsborger, hvis man ikke er født eller opvokset her i landet og/eller har danske forældre, så ”alle og enhver” ikke bare lige uden videre kan opnå disse rettigheder.

Men det ville jo kræve, at politikerne f.eks. skulle opgive 24-års reglen og tilknytningskravet for danske statsborgere, og det er der massiv uvilje imod at gøre i begge de to politiske blokke. Det er kun Radikale og Enhedslisten og på en god dag måske også SF og LA, man kan få til at stemme for det. Så derfor er der mange danske statsborgere, der har rettigheder efter internationale konventioner, som de ikke har efter generel dansk lov. Og det gør selvfølgelig hele sagsbehandlingen på det her område meget kompliceret. Og fører også til nogle resultater, der måske ikke altid forekommer lige rimelige eller meningsfyldte.

[LEE]

Tusinde tak for det udførlige svar, det giver mening nu.

Skal lige tænke over hvad mine næste spørgsmål bliver