Side 1 af 1
Ansøg efter nye regler
: 04.03.2012 19:24:39
af luffe20
Hej...
Vi skal til at søge om familiesammenføring efter de nye regler og har brug for lidt hjælp...
Min kone kommer fra Thailand og min pap datter skulle gerne med herop og vi kunne godt tænke os at vide, om det er bedst at gøre det samtidig eller vi skal vente til min kone har fået opholdstilladelse?
Jeg går pt på sygeløn og regner ikke med at det skulle have nogen betydning da jeg førhen altid har arbejdet og har eget hus og penge til garantien på 50.000kr
Hvis man skal søge efter de nye regler, skal man så bruge en anden ansøgnings blanket?
Håber at i kan hjælpe lidt:)
Re: Ansøg efter nye regler
: 05.03.2012 09:52:56
af soreng
Der er ikke noget der hedder at ansøge efter de nye regler lige nu. Man er som udgangspunkt underlagt de regler der er når man ansøger. Men ja du kan jo bede US om at behandle ansøgningen efter de regler der træder i kraft den 15. maj (måske), men så behandler de den jo nok heller ikke før...Det er der vist ikke rigtig nogle der ved 100%.
Da de ændrede hastighedsgrænsen på motorvejen fra maks 110 km/t til maks 130km/t, så måtte man heller ikke køre efter de nye regler før end at de trådte i kraft, men du måtte gerne tune på bilen så den kunne køre de 130 km/t.
Men det du vil gøre er, jo noget som man kun vil gøre hvis man ellers vil komme til at stå i en situation hvor f.eks ens ægtefælle's visum udløber, og man derfor bliver nød til at søge. For så slipper man nok ikke uden om ansøgningsgebyret, der jo vil være fjernet efter de nye regler.
Re: Ansøg efter nye regler
: 05.03.2012 10:59:22
af fundiver199
Søren har helt ret. Den eneste grund til at søge før 15. maj 2012, hvis man ønsker sin sag behandlet efter de kommende regler, er, at man hellere vil betale 8.000 kroner i ansøgningsgebyr, end at ens ægtefælle må rejse hjem og søge fra hjemlandet efter 15. maj 2012 eller alternativt rejse til Danmark på et nyt visum og søge her.
En sådan rejse inklusive flere besøg på en dansk ambassade koster jo en del penge, hvis ægtefællen f.eks. er fra Thailand, og mange vil nok også foretrække, at de kan blive sammen i Danmark, selvom ægtefællen kun har ”processuelt ophold” og derfor hverken må arbejde eller starte på integrationsprogrammet.
Men hvis ens ægtefælle befinder sig i hjemlandet eller i Danmark på et visum/opholdstilladelse, der først udløber efter 15. maj 2012, så er der ingen som helst gevinst ved at søge, før de nye regler er trådt i kraft. Det vil være både det enkleste og også det billigste bare at vente, og man vil få opholdstilladelsen lige hurtigt af den grund, da US, som Søren skriver, næppe vil påbegynde vurderingen af en ansøgning efter nye regler før efter 15. maj 2012.
Der er ikke meldt noget officielt ud om dette, men jeg ville finde det meget mærkeligt, om ikke US for sådanne ”udsatte” ansøgninger vil beregne deres 3 måneders servicemål fra og med 15. maj 2012 og ikke den dato, hvor ansøgningen er indleveret.