Det er vigtigt at være opmærksom på, at lovgivning godt kan blive forsinket. Så det er ikke altid, at den ikrafttrædelsesdato, der er foreslået, når et lovforslag sendes i høring, også er den, der ender med at være gældende.
Og så må jeg altså lege "stavelærer", da din overskrift fik mig til at trække voldsomt på smilebåndet, og det vil andre også gøre, hvis du bliver ved med at forveksle de to ord.
Kræft er en alvorlig sygdom, som mange mennesker dør af. Man kan f.eks. få lungekræft, brystkræft og så videre. En lov træder derimod i
kraft på et bestemt tidspunkt.
Og sådan er det med fremmedsprog. Der er mange faldgrupper. Min søster boede engang i Thailand, og her skulle man passe meget på, hvis man gerne ville vise, at man skam talte det lokale sprog, når man var på restaurant. Hvis man få thai forsøger at bestille "en kop kaffe med sukker og fløde", vil en lidt forkert betoning af ordene således betyde, at man bestiller "en kop kaffe med Deres vuggende bryster". Og det kan nok godt føre til visse uheldige misforståelser, navnlig hvis man er af hankøn, og tjeneren er en ung kvinde
