Nye ægtefællesammenføringsregler - overgangsperiode
: 23.02.2012 08:33:10
ÆUG var i går til dialogmøde med Udlændingestyrelsen, og her var spørgsmålet om overgangsperioden, indtil de nye ægtefællesammenføringsregler træder i kraft, et af punkterne på dagsordenen.
Udlændingestyrelsen kunne ikke sige så meget herom, andet end at de naturligvis følger den til enhver tid gældende lov, og at man jo kan have en forventning om, at det, der står i et lovforslag, som er sendt i høring, også har en vis chance for at blive vedtaget.
Omkring berosættelse af nej-sager, så har Udlændingestyrelsen fået besked på at gøre dette i børnesagerne, hvilket også har været offentliggjort i medierne. Men hvis der ikke gives en lignende besked i ægtefællesammenføringssagerne, så vil Udlændingestyrelsen ikke umiddelbart skele til kommende lovændringer, når de træffer deres afgørelser.
Det vil sige, at i princippet kan man godt risikere at få afslag 3. maj pga. pointkravet eller det nuværende tilknytningskrav, som bla. indholder krav om at deltage i et sprogkursus, selvom disse ting forsvinder 15. maj. Og hvis det skal gøres anderledes, så kræver det en egentlig politisk instruks. Ellers vil Udlændingestyrelsens fokus ligge på at få færdigbehandlet de ansøgninger, de har kørende og ikke på at undgå, at der skal indgives flere ansøgninger.
Dog vil Udlændingestyrelsen selvfølgelig ikke sidde og sende en kæmpe bunke af afslag ud de sidste 10 dage før, nye og lempeligere regler træder i kraft. Men de vil heller ikke sætte farten ned og lade nej-sagerne ligge, med mindre de får en politisk instruks om at gøre det.
Så hvis man ved, at man ikke opfylder pointkravet eller det nuværende tilknytningskrav, er den absolut sikreste løsning at vente med at søge, til de nye regler er trådt i kraft. Hvilket så også samtidig har den fordel, at man sparer ansøgningsgebyret på 8.000 DKK.
Udlændingestyrelsen gjorde også opmærksom på, at den i lovforslaget annoncerede ikrafttrædelsesdato 15. maj kan forekomme optimistisk, når lovforslaget først fremsættes i Folketinget 29. februar. Det vil ifølge Udlændingestyrelsen være muligt at nå at sætte ny lovgivning i kraft med virkning fra 15. maj, men det kræver, at Folketinget behandler loven hurtigt. Og det er ikke usædvanligt, at der i et lovforslag kan være angivet en ikrafttrædelsesdato, men at man i praksis ender med en anden og lidt senere ikrafttrædelsesdato.
Det er Justitsministeriet, der laver loven, og dermed er det også dem, der bestemmer, hvornår den skal træde i kraft. Overstående skal derfor alene forstås som en observation ud fra Udlændingestyrelsens generelle erfaring med, hvordan lovgivningsarbejde på deres område tidligere er foregået.
Udlændingestyrelsen kunne ikke sige så meget herom, andet end at de naturligvis følger den til enhver tid gældende lov, og at man jo kan have en forventning om, at det, der står i et lovforslag, som er sendt i høring, også har en vis chance for at blive vedtaget.
Omkring berosættelse af nej-sager, så har Udlændingestyrelsen fået besked på at gøre dette i børnesagerne, hvilket også har været offentliggjort i medierne. Men hvis der ikke gives en lignende besked i ægtefællesammenføringssagerne, så vil Udlændingestyrelsen ikke umiddelbart skele til kommende lovændringer, når de træffer deres afgørelser.
Det vil sige, at i princippet kan man godt risikere at få afslag 3. maj pga. pointkravet eller det nuværende tilknytningskrav, som bla. indholder krav om at deltage i et sprogkursus, selvom disse ting forsvinder 15. maj. Og hvis det skal gøres anderledes, så kræver det en egentlig politisk instruks. Ellers vil Udlændingestyrelsens fokus ligge på at få færdigbehandlet de ansøgninger, de har kørende og ikke på at undgå, at der skal indgives flere ansøgninger.
Dog vil Udlændingestyrelsen selvfølgelig ikke sidde og sende en kæmpe bunke af afslag ud de sidste 10 dage før, nye og lempeligere regler træder i kraft. Men de vil heller ikke sætte farten ned og lade nej-sagerne ligge, med mindre de får en politisk instruks om at gøre det.
Så hvis man ved, at man ikke opfylder pointkravet eller det nuværende tilknytningskrav, er den absolut sikreste løsning at vente med at søge, til de nye regler er trådt i kraft. Hvilket så også samtidig har den fordel, at man sparer ansøgningsgebyret på 8.000 DKK.
Udlændingestyrelsen gjorde også opmærksom på, at den i lovforslaget annoncerede ikrafttrædelsesdato 15. maj kan forekomme optimistisk, når lovforslaget først fremsættes i Folketinget 29. februar. Det vil ifølge Udlændingestyrelsen være muligt at nå at sætte ny lovgivning i kraft med virkning fra 15. maj, men det kræver, at Folketinget behandler loven hurtigt. Og det er ikke usædvanligt, at der i et lovforslag kan være angivet en ikrafttrædelsesdato, men at man i praksis ender med en anden og lidt senere ikrafttrædelsesdato.
Det er Justitsministeriet, der laver loven, og dermed er det også dem, der bestemmer, hvornår den skal træde i kraft. Overstående skal derfor alene forstås som en observation ud fra Udlændingestyrelsens generelle erfaring med, hvordan lovgivningsarbejde på deres område tidligere er foregået.