Side 1 af 1
Næsten klar til fs, men måtte opgives
: 16.02.2012 14:56:15
af mazda09
kære Ægu
Min far som elsker sin kone utroligt meget, og ønsker at leve sammen med hende resten af livet. Konen er vietnamesisk statsborger og har fast bopæl der.
De elsker hinanden utroligt meget, og blev gift i august/2011 i ved rådhuset, og næste trin er så at søge om familiesammenføring.
Men tragisk døde han i oktober/2011 . Han sidste bøn er at ønsket sin kone kan komme til Danmark for at få et bedre liv.
Det er først nu jeg er klar til at lave indlægget, da det har været rigtig svært at komme over det.
Jeg har læst mange tråder , og synes at der er nogle rigtig gode folk som kender reglerne herinde.
Så jeg håber at nogen kan hjælpe.
mvh.
søn
Re: Næsten klar til fs, men måtte opgives
: 16.02.2012 15:31:21
af mh1
Desværre, mazda09, man har ingen mulighed for at få fs fordi man er enke eller enkemand efter en person i DK. Din fars hjælp til hans vietnamesiske kone kan ikke blive til mere end at hun arver det, der måtte være hendes del i arven.
Din fars enke har først og fremmest krav på halvdelen af dødsboet, medmindre de to lavede ægtepagt om fuldstændigt særeje. Dernæst har hun forlods krav i resten, således at hendes halvdel 'fyldes op' til godt 600.000 kr, som tilfalder hende, før der beregnes arv til andre. Hvis din far kun havde værdier, pensioner og livsforsikringer for ca. 600.000 kr. i alt, tilfalder de altså din fars enke allesammen.
Arveloven bestemmer således:
§ 9. Arveladerens ægtefælle arver halvdelen af arveladerens ejendele, når denne efterlader sig livsarvinger.
Stk. 2. Efterlader arveladeren sig ikke livsarvinger, arver ægtefællen alene.
Ægtefællens tvangsarv
§ 10. En fjerdedel af ægtefællens arvelod er tvangsarv.
§ 11. Den længstlevende ægtefælle kan forlods udtage genstande, som
1) udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug, hvis deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold, eller
2) er erhvervet til mindreårige børns brug.
Stk. 2. Den længstlevende ægtefælle kan endvidere af boet udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den længstlevendes bos- og arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil 600.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres efter § 97.
Stk. 3. I beregningen efter stk. 2 indgår forsørgertabserstatning, livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, der kommer til udbetaling til den længstlevende ægtefælle i anledning af dødsfaldet. Længstlevendes øvrige rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig karakter, medregnes kun, i den udstrækning disse rettigheder, hvis de var fælleseje, ville indgå i ligedelingen på skifte i den længstlevende ægtefælles levende live.
Stk. 4. En særlivsarving efter den førstafdøde ægtefælle kan uanset stk. 2 overtage et aktiv mod at betale vurderingsprisen kontant til boet, hvis aktivet har en særlig erindringsværdi for den pågældende, medmindre aktivet er omfattet af § 11, stk. 1, eller der er tale om et fællesejeaktiv som nævnt i § 91, stk. 2.